Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolibrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gould) fra Kuba; dens Længde er kun godt
6 cm, hvoraf Næb og Hale udgør næsten de 3;
Kroppen er saa stor som en Humlebi; talrige
Arter er kun lidet større, en af de mindste er
den i Fig. 1 afbildede Verbena K.
(Mellisuga minima) ogsaa fra Kuba. — Den alm.
Type af Næbbet hos K. er det ret lange, tynde,
spidse Næb af Hovedets Længde; Overnæbbet
omslutter Undernæbbet og danner med det et
Rør, hvori Tungen ligger. For de allerfleste
Arter, der søger deres Føde af mange forsk.,
let tilgængelige Blomster, er denne Næbform
tilstrækkelig, men betydelige Afvigelser findes;
der er Arter, der søger Føde udelukkende i
meget dybe ell. paa anden Maade vanskelig
tilgængelige Blomster; deres Næb er da
omdannet paa særlig Maade. Hos en af de større
Former. Docimastes ensifer (se Fig. 2), der
søger sin Føde i de trompetformede,
hængende Blomster af en Snylteplante, er Næbbet
over 100 mm, d. v. s. længere end hele
Fuglen, længere end Dobbeltbekkasinens Næb, et
af de længste Fuglenæb, der overhovedet
findes. En af de mest kortnæbbede Slægter,
Ramphomicron, hvis Næb næppe er halv saa
langt som Hovedet, søger samme Slags
Blomster, men prikker med Næbbet Hul ved
Grunden af Kronen. Næbbet af Eutoxeres aquila (se
Fig. 3) er langt, men bøjet som en Trediedel
af en Cirkel, bruges til at drage Føden ud af
visse Orkideer, medens Avocettula (se Fig. 4)
har et i Spidsen opad bøjet Næb som Klyden,
svarende til Formen af de Bignoniaceers
Blomster, hvor den henter Føden. Hos nogle
Slægter, Heliothrix og Schistes, er Næbbet i
Spidsen kileformet, hos Androdon ret langt med
en Krog paa Enden af Overnæbbet (se Fig. 5).
— Af Haandsvingfjerene er den første saa at
sige altid den længste;
de kan veksle noget i
Formen, men
Forskellighederne er i det hele ikke store.
Skafterne er altid stærke, hos nogle, for
Eksempel Pampa (se Fig. 6) saa fortykkede, at de
næsten ser misdannede ud. — I Halefjerene
findes der den vidunderligste Variation. Deres
Tal er altid 10 (hos en enkelt Slægt maaske
kun 4 hos de udvoksede Fugle); der findes
hos K. alle de alm. Former af Hale, som
træffes i den øvrige Fugleverden: Lige,
afskaaren, afrundet, kileformet og kløftet, men
desuden findes der Omdannelse i Form og
Længde af enkelte Halefjer, saa besynderlige,
at K. i denne Henseende kun overgaas af
Paradisfuglene (Fig. 7). Halens Kløftning kan
være forskellig, fra en lille Indskæring som
hos Finkerne til en Gaffeldannelse, som langt
overgaar Forstuesvalens. Hos nogle Slægter er
enkelte af Halefjerene stærkt forlængede,
tilspidsede, for saa imod Enden at brede sig ud
 |
| Fig. 2. Længste Kolibrinæb (af Docimastes ensifer). Naturlig Størrelse |
 |
| Fig. 3. Stærkt krummet Kolibrinæb (af Eutoxeres aquila). |
 |
| Fig. 4. Opadbøjet Kolibrinæb (af Avocettula recurvirostris) |
 |
| Fig. 5. Næb af Androdon. |
 |
| Fig. 6. Vinge af Pampa med fortykkede Svingfjerskafter. |
 |
| Fig. 7. Forsk. Former af Halen hos Kolibrier. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
