Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolibrier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
straalende Flammeglimt, og danner sammen med
den rubinrøde Bagryg og det lysende grønne
Bryst et Hele, hvortil ikke findes Mage i
Fugleverdenen. Hos Coquetterne,
Pragtalferne (Lopkornis) (se Fig. 9) er der en
Forening af ejendommelige Prydelser og skønne
Farver. L. magnificus fra Brasilien har paa
hver Side af Halsen en vifteformet Krave af
snehvide Fjer, med en skinnende grøn Plet i
Spidsen; Halefjerene og en Top paa Hovedet
er smukt kastaniebrune, medens Strube og
Forhals er smaragdgrønne.
Udbredelse. K. er Fugle, der
udelukkende hører hjemme i Mellemamerika og de
nordlige Dele af Sydamerika med
Hovedudbredelsen omtr. i en Udstrækning af 10° N. og S. t
Ækvator. Ecuador og Columbia har hver
henimod Hundrede Arter, hvoraf omtr. Halvdelen
ikke findes andet Steds, Peru og Bolivia omtr.
lige saa mange. Mexiko har henved 50 Arter og
de forenede Stater 17. I Vestindien yngler
ogsaa en Del, paa de tidligere dansk-vestindiske
Øer saaledes 4 Arter. Paa Nordamerikas
Østkyst gaar den alm. Art, Rubinstrube,
Alm. K. (Trochilus colubris) op i Labrador
paa 57° n. Br., paa Vestkysten gaar en anden
Art op til Alaska paa 61° n. Br. I Sydamerika
er Forholdet et lignende, at Artstallet taber
sig S. paa, men enkelte Arter træffes dog
endnu helt ned til Ildlandet. De enkelte
Arters Udbredning er yderst forsk.; nogle yngler
over vide Strækninger, mange Breddegrader,
medens talrige Arter er indskrænkede til et
ganske lille Areal, f. Eks. et enkelt Bjerg.
Selve Sletterne er kun i mindre Grad K.’s
Hjem; i de lavere Bjerglande findes den
Plantevækst, som er Hovedbetingelsen for deres
Liv. Visse St. gaar de højt tilvejrs, er truffet
ynglende i en Højde af 4—5000 m, i et yderst
barsk Klima. I Urskovene findes kun ganske
enkelte Slægter; K. hører hjemme i
Solskinnet og færdes næsten udelukkende paa aabne
Steder, for Eksempel Haver, Krat og
Skovkanter.
Træk. De K., der yngler i tempererede og
kolde Egne, er Trækfugle, deres Tilværelse er
knyttet til Blomsterne og disses Insektliv, og
et Ophold i en Egn uden Blomster er umuligt.
K. fra De forenede Stater drager derfor S.
paa om Vinteren, en Rejse paa undertiden
5000 km. At de højt paa Bjergene levende
Former i de koldere Aarstider maa forandre
Opholdssted, er indlysende, men ogsaa de K.,
der yngler i varme Zoner, maa drage omkr.;
nogle er bundne til Forekomsten af
forholdsvis faa Blomsterplanter og maa søge hen, hvor
nogle af disse findes. Det er ogsaa en
velkendt Sag, at K. i mange Egne pludselig
optræder i stor Mængde, for saa snart atter at
forsvinde.
Antal. I Grænseegnene af deres
Udbredning findes K. kun i ringe Tal; i de Lande,
der huser fl. ell. talrige Arter, hører de til
de allerhyppigste Fugle, ses omkr. nogle af de
blomstrende Træer, som de særlig besøger,
saa tæt som en Bisværm; Hundreder kan ses
paa een Gang. Grunden til det store Tal, hvori
K. findes, trods deres ringe Formeringsevne,
er, at de har meget laa Fjender, idet deres
store Hurtighed gør det umuligt for en
Rovfugl ell. Rovdyr at bemægtige sig dem.
Levevis og Føde. Det var tidligere en
alm. Antagelse, at K.’s Føde var
Blomsterhonning, idet man mente, at deres Jagt ved
Blomsterne særlig gjaldt dette, en Antagelse,
der styrkedes af, at Fuglene i Fangenskab
villig sugede Honning ell. Sukkersaft.
Imidlertid er man nu blevet klar over, at deres
hovedsagelige Føde er smaa Insekter, og uden dette
Næringsmiddel gaar de til Grunde. Det er
blevet bestridt, men er udenfor al Tvivl, at en
Del Arter fanger Insekter i Flugten, selv om
deres Næb ikke er særlig indrettet hertil;
andre Arter søger Insekter fra Bladenes
Underside. Men Hovedmængden af K. ernærer sig
af Insekter, der sidder i Bladkroner, og er
derfor afhængige af Blomsterplanter. Der er
nogle, som gæster alle mulige
Blomsterplanter, andre, som er henvist til ganske faa Arter
af Træer ell. Buske. — Føden tages paa den
Maade, at K. holder sig svævende foran
Blomsterne, bevægende Vingerne ustandseligt op og
ned paa samme Maade som f. Eks.
Taarnfalken ell. Ternen, der svæver over Byttet, men
saa hurtigt, at de enkelte Vingeslag er
usynlige (se Fig. 8), og at der opstaar en summende
Lyd (hvoraf det engelske Navn
Hummingbirds). Kroppen holdes lodret eller vandret;
ved Bevægelser af Halen flytter Fuglen sig
frem ell. tilbage, K.’s Evne til hurtig at flyve
til Side og at forandre Retning i Flugten er
enestaaende, og selve Flugten ligeud er pilsnar;
paa Jorden kommer de kun for at drikke, ellers
aldrig, derimod hviler de sig ofte for en
kortere Tid paa udgaaede Grene, hvor de ogsaa
søger Nattehvile. De er muntre og livlige, men
yderst stridbare Væsener, der uafladelig
kæmper indbyrdes, og med Raseri angriber de
andre Fugle, der kommer i deres Nærhed, selv
store Rovfugle; ved Reden gaar de endog løs
paa Mennesker, overfor hvilke de i det hele er
ret frygtløse; de nærmer sig dem i ganske
kort Afstand og bliver i Fangenskab yderst
tillidsfulde. Stemmen er et skarpt Skrig, forsk.
hos de forsk. Arter; det synes udenfor Tvivl,
at nogle K. har en ret vedholdende og
vellydende Sang.
Yngleforhold. En Del K. opfører i
Parringstiden højst ejendommelige Lege og
Flyveøvelser. Reden bygges i de fleste Tilfælde kun
af Hunnen, bestaar næsten udelukkende af
Plantedele af forskelligste Art: Planteuld, der
altid udgør en væsentlig Bestanddel,
Basttrevler, Bregneskæl og forsk. Slags Frø
sammenvævet. Udvendig er Reden ofte dækket med
Lav, fastklinet med Fuglenes Spyt, og Lavet
fortsætter sig ofte ud over det Sted, hvor
Reden sidder. Denne anbringes i Buske ell.
Træer, lavt nede ell. højere oppe, kan sidde
paa en lodret ell. vandret Grenkløft ell. væves
fast til en enkelt Gren ell. Kvist. Enkelte
Arter bygger hængende Reder, fastgjorte til et
Blad, nogle samler en ret stor Masse
Redemateriale, oven i hvilket den egentlige Rede
findes. Et Hovedtræk er, at Reden er anbragt
saaledes, at den er vanskelig at faa Øje paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
