Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kollation (jur.) - kollationere - Kollator - Kollatsbrev - Kolle - Kollega - Kollegahjælpen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kollation (jur.) (lat.), Udjævning mellem
Medarvinger af, hvad nogle har faaet forud for
de andre i Arveladerens levende Live og
derfor af de andre forlanges afkortet i Vedk.’s
Arv. Ret til at forlange en saadan K. har i
Reglen kun Livsarvingerne, se
Arveforskud og collatio bonorum.
K. B.
kollationere (lat.), gennemse, jævnføre,
holde Mellemmaaltid. Ved
Telegrafvæsenet anvendes Ordet k. i Bet.
»tilbagetelegrafere«. Ved alle Telegrammer skal
Modtagelsesstationen, ell. nu som oftest Afgangsstationen,
gentage Løbenumret og samtlige i Adressen og
Teksten forekommende Taltegn. Gebyrfri
Kollationering af hele Telegrammet finder kun Sted
ved Statstelegrammer i hemmeligt Sprog.
Derimod kan Afsenderen af et Privattelegram ved
foran Adressen at anbringe Bemærkningen (TC)
forlange dette kollationeret mellem de
Stationer, der deltager i Befordringen, mod at betale
et Gebyr af Halvdelen af Telegramgebyret i
Indlandet og Fjerdedelen af Telegramgebyret
til Udlandet.
M. G.
Kollator (lat.: »Indsamler«), den der samler
noget sammen; dernæst den, der har Ret til
at besætte en Plads ved en Kirke eller Skole
(se Kollation).
L. M.
Kollatsbrev er i Kirkeretten Benævnelse
for det Brev ell. den Henvendelse til
Menigheden, hvorved Biskoppen overdrager en
dertil kaldet Person et kirkeligt Embede. Det lyder
paa, at paagældende er rettelig kaldet,
overhørt og til Embedet ordineret, at være
Menighedens Prædiker i Ordet og meddele
Sakramenterne, og det slutter med en Anbefaling af
den paagældende til Menigheden. Kollatsbrevet
oplæses for Menigheden i Kirken ved Præstens
Indsættelse i Embedet. K. omtales i D. L.
2—3—3 og Kirkeordinansen af 1685 Kap. X alene
ved den første Kaldelse af en teologisk
Kandidat til Præsteembede, men Meddelelsen af det
finder ligeledes Sted, naar en Præst forflyttes
til et andet Kald, som Biskoppens Bevidnelse af,
at ethvert anordningsmæssigt Hensyn er taget
ved Beskikkelsen. At Biskoppen har
Forpligtelse til at undersøge dette, forudsættes paa fl.
St. i den ældre Lovgivning. I
General-Kirke-Inspektions-Collegiets Skrivelse til Biskopperne
af 26. Novbr 1737 § 2 siges det saaledes, at
Biskopperne for at hindre, at nogen efterdags
befordres, hvis Dygtighed ell. retmæssige Kald
kunde synes at være mistænkelig, skal give
Collegiet Meddelelse herom. Biskoppens K. er altsaa
en Bevidnelse af, at saadan Hindring ikke er til
Stede, og K. forudsættes i fl. Reskripter at
skulle meddeles ved enhver Beskikkelse til
Præstekald, saaledes i et Reskr. af 20. Maj 1670,
hvori det siges, at Præsten ikke skal have K.
af Amtmanden, sammenholdt med et Reskr. af
18. Jan. 1732, hvori med Henvisning til
fornævnte Reskr. udtales, at Provsten straks skal
indsætte Præsten efter det ham af Biskoppen
givne K. Endelig er der en tydelig
Forudsætning om, at Biskoppens K. er nødvendigt for
Præstens Tiltrædelse af Embedet, i Fundatsen
for Sjællands Stifts gejstlige Enkekasse af 6.
Marts 1829 § 2, hvorefter K. ikke maatte
meddeles nogen Præst i Sjællands Stift, forinden
han medbragte Attest fra Kassens
Regnskabsfører for at have gjort sit Indskud. Endnu skal
anføres, at uagtet D. L. 2—15—1 for Læreres
Vedk. kun forudsætter, at Biskopperne skal
overhøre dem og meddele dem K. ved deres
første Ansættelse, saa er det dog i senere
Praksis og senere Love forudsat, at K. meddeles
dem ved hver Ansættelse, og i en af Højesteret
i Henh. t. de i den indankede Kendelse anførte
Grunde den 20. Jan. 1862 stadfæstet
Landsessions-Kendelse hedder det, at det skønnes
ikke rettere, end at Udstedelsen af Kaldsbrevet,
naar dette for øvrigt er gyldigt, maa anses som
det Faktum, hvorved Skolelæreren erholder
Ansættelse, om han end ikke kan tiltræde
Embedet, forinden Biskoppen ved K. har
bevidnet, at den stedfundne Beskikkelse er
anordningsmæssig. M. H. t. Udstedelse af K. for
Præster og Skolelærere er Forholdene i øvrigt
saa lige, at det uden Tvivl maa antages, at der
maa tillægges Biskoppens K. til Præster den
samme Bet. som K. til Skolelærere. I de samme
Domspræmisser udtales det, at Kollatsen, naar
ethvert anordningsmæssigt Hensyn ved
Beskikkelsen er taget, ikke kan nægtes, hvoraf
omvendt maa kunne sluttes, at K. vil kunne
nægtes, naar dette ikke er Tilfældet. Denne Slutn.
synes det ogsaa berettiget at drage af L. om
midlertidig Ordning af Tilsynsforholdet for
Vaalse Sognemenighed i Lolland-Falsters Stift
af 9. Marts 1917, hvori det bl. a. hedder, at
Kirkeministeren skal kunne bestemme, at
konstitueret Sognepræst for Vaalse Sognemenighed
Arboe Rasmussen, saafremt han modtager
Udnævnelse til Embedet, indsættes uden Kollats
fra Biskoppen, en Bestemmelse, som det jo
vilde være overflødigt at optage i Loven, hvis
K. ikke i Alm. var nødvendig for Præstens
Indsættelse i Embedet og hans Tiltrædelse af
samme. Spørgsmaalet om Berettigelsen af
Biskoppens Nægtelse af at meddele K. maa af
Ministeriet kunne gøres til Genstand for Domstolens
(Højesterets, jfr. D. L. 1—2—13) Afgørelse. —
Som foran berørt, udfærdiges K. af Biskoppen
ogsaa til Lærere i Folkeskolen, dog kun til
saadanne Lærere udenfor Kbhvn.
Udfærdigelsen sker her i Henh. t. det overordnede Tilsyn,
Lovgivningen har tillagt Biskoppen m. H. t.
Skolevæsenet og ikke af Hensyn til de
kirkelige Forretninger som Kirkesanger, Kordegn
e. l., som maatte være forbundne med
Skolelærerembedet, og der kræves derfor ikke nyt K.,
naar en alt ansat Lærer, der i denne
Egenskab har faaet K., senere overtager kirkelige
Bestillinger. K. til Skolelærere indeholder,
ligesom for Præsternes Vedk., en Bevidnelse af,
at den paagældende er rettelig kaldet, og en
Anbefaling for ham til Beboerne i
Skoledistriktet.
O. D.
Kolle, se Kol.
Kollega (lat.), Embedsbroder; Titel, som
Embedsfæller gensidig giver hverandre;
kollegial, embedsbroderlig.
Kollegahjælpen, en skandinavisk
Hjælpeaktion efter Verdenskrigen til Bedste for de
krigshærgede Lande. K., som tog sin Beg. Decbr
1919 og varede til ind i 1922, var bygget over
den Tanke, at Kollega skulde hjælpe Kollega
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
