Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kollegialsystem - Kollegialtidende - Kollegianer - Kollegiatkapitel - Kollegiatkirke - Kollegier - Kollegium - Kollegium (i Undervisningssproget)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli.
Ligesom K. imidlertid i Norge fra 1814 maatte vige
for Ministerial- ell. Departementalsystemet med
ansvarlige Statsraader i Styrelsens Spidser,
saaledes blev det samme Tilfældet i Danmark i
Henhold til kgl. Resol. af 24. Marts 1848, der
senere fik grundlovmæssig Stadfæstelse og blev
yderligere gennemført.
(C. V. N.). P. J. J.
Kollegialsystemet som Udtryk for
Kirkens Retsforhold til Staten er (af
Kolderup-Rosenvinge) benævnt det
konstitutionelt-demokratiske System i Modsætning til
Episkopalsystemet (s. d.) som det aristokratiske og
Territorialsystemet (s. d.) som det
absolut-monarkiske. Ethvert af de 3 Systemer forudsætter
Kirken som bestaaende politisk Samfund ved
Siden af Staten med en organiseret
Samfundsstyrelse ligesom denne, medens Staten alene
har Indehaveisen af Samfundsmagten, af
hvilken Kirken er afhængig, idet Kirkens
Kompetence enten positivt bestemmes af den ell. dog
negativt begrænses af den.
Kolderup-Rosenvinge’s Betegnelse af Tendensen i de 3 Systemer
er derfor karakteristisk, idet den knytter hvert
af Systemerne til herskende Opfattelser af
Statsmagtens Natur. Med Læren om
Statsmagtens guddommelige Oprindelse passede det godt
sammen, som i Episkopalsystemet, at gøre
Landsherren til summus episcopus, Kirkens
øverste Biskop, under raadgivende
Medvirkning og umiddelbar Deltagelse af den gejstlige
Stand, medens den tredie Stand, Menigheden,
holdtes væsentlig udenfor. Dette System
dannede derfor i Tiden efter Reformationen en
naturlig Overgang fra Biskopsstyrelsen i den
kat. Kirke. Men med den forandrede
Opfattelse af Staten, som gjorde sig gældende i 17.
Aarh., og hvorefter denne ikke længere
betragtedes som en guddommelig Indretning, men
som en Forening, hvis Styrelse Medlemmerne,
Undersaatterne, til Ordenens Opretholdelse
havde lagt i Hænderne paa Fyrsten, maatte
ogsaa Opfattelsen af Kirkens Stilling i Staten
og Fyrstens Stilling til Kirken forandres.
Kirken selv opfattedes nu som en Forening inden
for Staten med fuldstændig Ligeberettigelse for
alle dens Medlemmer og uden nogen Særret
for Fyrsten til at blande sig i dens Tro og
Lære, men dog under Fyrstens absolutte
Herredømme, hvad alle Kirkens øvrige Anliggender
angik, som en simpel Følge af, at Fyrsten var
Indehaver af den absolutte Statsmagt, hvilken
de inden for Staten bestaaende Foreninger, og
altsaa ogsaa Kirken, maatte være undergivne
(Territorialsystemet). Det tredie System, K.,
hviler paa den samme Grundopfattelse af
Staten som Territorialsystemet, men i Lighed med
den Udvikling i konstitutionel Retning, der fra
Slutn. af 18. Aarh. har gjort sig gældende
inden for Staten, hævder K. ogsaa for Kirken
Kravet paa Selvstyre i de fri Foreningers ell.
Samfunds Former med Ret for
Menighedsmedlemmerne til at afgive deres Stemmer. Den
positive Kirkemagt fordres efter K. lagt i
Kirkens egen Haand, saaledes at der for Staten
som Indehaver af Samfundsmagten alene bliver
den negative Beføjelse tilbage, at sætte
Grænsen for Kirkens Styrelsesomraade. Se
Kirkeforfatning.
O. D.
Kollegialtidende var Navnet paa en
1798—1848 udkommende Tidende, indeholdende
allehaande Oplysninger om offentlige
Foranstaltninger, f. Eks. Forordninger, Reskripter,
Afgørelser af Kollegierne, i de ældre Aargange
Domme i Justitssager, Udnævnelser og
Afskedigelser, ledige Embeder, Benaadninger med
Ordener, Beretninger fra offentlige
Myndigheder o. s. fr. Den udgaves af Embedsmænd i
Kancelliet, 1798—1813 af C. Knudsen og P. J.
Monrad, 1814 af Monrad alene, 1815—33 af
Monrad og A. S. Ørsted, fra 1834 af Ørsted
alene. Indtil 1814 omfattede den ogsaa Norge.
Særlig Interesse fik den, medens Ørsted var
Medudgiver ell. Udgiver, ved at meddele
Forarbejder og Motiver til de kgl. Forordninger.
K. afløstes 1848 af Departementstidende (s. d.).
P. J. J.
Kollegianer, et Parti blandt Arminianerne,
som havde antaget Independenternes
Grundsætninger. Deres Stiftere var de 3 Brødre van
der Codde i Leyden, som efter Synoden i
Dordrecht samlede deres Trosfæller i
Warmond i Nærheden af Leyden, senere i
Rhynsburg (deraf ogsaa kaldet Rhynsburger). De
forkastede det præstelige Embede, lod Lægfolk
prædike og forvalte Sakramenterne i deres
Forsamlinger ell. Collegia (deraf Navnet). De
døbte kun Voksne ved Neddykkelse. I Slutn. af
18. Aarh. ophørte Sekten.
L. M.
Kollegiatkapitel eller Kollegiatstift,
se Domkapitel.
Kollegiatkirke kaldes en Kirke, der uden
at være Biskoppens Hovedkirke har et større
Tal af Præster, som tilsammen danner et
Kollegiekapitel i Lighed med Domkapitlet, og hvis
Medlemmer kaldes Kanniker ell. Korherrer.
Vor Frue Kirke i Kbhvn og Vor Frue
(Mariekirken) i Haderslev var K.
L. M.
Kollegier, Flertal af Kollegium (s. d.).
Kollegium (af lat. collégium) betegner i det
nyere Retssprog en offentlig Myndighed,
bestaaende af en Flerhed af Personer i væsentlig
sideordnet Stilling og med Stemmeret i de
Sager, som K. afgør. Det ejendommelige er, at
der til Tilkendegivelse af en Villie ell. Mening
fra K.’s Side kræves fl. Enkeltvillier, der hver
for sig er virkningsløse, men som faar Bet. ved
at forenes med andres, i hvilken Henseende
Kravene kan være højst forsk. (Enstemmighed,
kvalificeret, absolut ell. relativt Flertal). Om
denne Organisationsforms Anvendelse i
Forvaltningen, se Kollegialsystem, hvor
ogsaa de danske Regeringskollegier
er omtalte. Angaaende disse henvises desuden
til Artiklerne om de enkelte Kollegier. — Om
de rom. Kollegier, se collegium.
P. J. J.
Kollegium (lat.), i Undervisningssproget 1)
Betegnelse for en Undervisningsanstalts
Lærerpersonale, naar dette optræder som Helhed
(Lærerkollegium), 2) for en Fribolig for
Studerende, f. Eks. i Danmark Elers’, Borch’s,
Walkendorff’s K.; 3) i Universitetssproget ældre
Betegnelse for en Prof.’s Forelæsning, og der
skelnedes da mellem collegia publica (offentlige
Forelæsninger), c. privata (Forelæsninger mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
