Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kollektiv - Kollektivforbrydelse - Kollektivfuldmagt - Kollektivglas - Kollektivisme - Kollektivkonto - Kollektivnote - Kollektivprokura - Kollektivselskab - Kollektivsignatur - Kollektor - Kollektør - Kollen - Kollenkym - Koller, Johann Rudolph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
danne Flertal af et K., som Flokke o. s. v.
Ikke sjældent bruges Ordet K. mindre korrekt
om Masseord (s. d.), hvis karakteristiske
Træk netop er, at de logisk hverken er Ental
eller Flertal.
O. Jsp.
Kollektivforbrydelse betegner
Forbrydelser, hvis Begreb forudsætter en Flerhed af
ensartede Retsbrud. Naar Loven opstiller K.,
er det undertiden af Lemfældighed, saaledes
ved adskillige Uagtsomhedsforbrydelser, hvor
en enkelt Forsømmelse som undskyldelig er
straffri, medens en Flerhed af saadanne
drager Straffen efter sig, undertiden er Formaalet
at opstille en særlig kvalificeret Form for
Forbrydelser, der ogsaa i øvrigt medfører Straf.
Eksempler paa det første er dansk Straffelovs
§ 262 (»grove Uordener« ved Førelsen af
Handelsbøger — en enkelt Uorden er straffri), paa
det sidste danske Strfl.’s § 239 (»Hæleri af
Vane ell. som Næringsvej« i Modsætning til
simpelt Hæleri). K. er i øvrigt i moderne
Strafferet uden systematisk Interesse, idet
Sondringerne inden for Forbrydelserne beror paa
andre Kriterier.
A. Gl.
Kollektivfuldmagt, en til flere Personer i
Forening given Fuldmagt.
E. T.
Kollektivglas kalder man undertiden en
Samlelinse, der i et optisk Instrument tjener
til at samle Lysstraaler. Navnet anvendes
saaledes om den Linse i et Kikkertokular, der er
længst fra Øjet og modtager Straalerne fra
Objektivet.
K. S. K.
Kollektivisme (lat.) er en, navnlig i
Udlandet, ofte benyttet Betegnelse for den nyere,
videnskabelig begrundede Socialisme i
Modsætning til den ældre romantiske, utopiske, endnu
ikke klart maalbevidste. Udtrykket er indført
af Belgieren de Colins (1785—1859), der i sin
Bog Le Pacte social (1835) krævede Jordens
Overgang til Samfundsejendom. Man skelner
mellem denne Agrarkollektivisme, der i nyere
Tid har fundet Udbredelse, særlig ved Henry
George i Amerika, H. Spencer, Alfred Russell
Wallace og de øvrige Forkæmpere for
Land-Nationalization i England, Michael Flürscheim,
Th. Hertzka, Ad. Samter og Franz
Oppenheimer i Tyskland, samt den industrielle K.
Denne sidste er med glimrende Dialektik
udviklet til et videnskabeligt
samfundsøkonomisk System navnlig af Rodbertus og Karl
Marx, der begge tager deres Udgangspunkt i
den klassiske Nationaløkonomi, navnlig dens
Lære om Arbejdet som den vigtigste
Rigdomskilde (Adam Smith) og om Grundrentens
Stigning ved den øgede Befolkningstæthed
(Ricardo). Den industrielle K. vil overføre samtlige
Produktionsmidler (Jord, Gruber, Fabrikker, al
fast Ejendom og Transportmidlerne, med eet
Ord Kapitalen) i Samfundets Eje og give
Arbejderen, der under den nuv.
privatkapitalistiske Produktionsordning maa afgive en Del
af sin Arbejdsfortjeneste til Arbejdsherren, det
saa vidt gørligt ubeskaarne Udbytte af
Arbejdet. K. er den herskende Retning inden for det
moderne Socialdemokrati. (Se i øvrigt
Socialdemokrati og Socialisme).
(K. V. H.). K. R.-H.
Kollektivkonto, i Bogholderi en Konto, paa
hvilken Mellemværender med forsk. Personer
bogføres sammenblandede. Dette gøres ofte,
naar disse Mellemværender er af den Art, at
det ikke vilde lønne sig Umagen at give dem
hver for sig en særlig Konto, og at
Overskueligheden ikke tabes ved, at de opføres samlede
under eet. Ofte indføres i Hovedbogen alle de
fremmede Konti sammentrængte paa een ell.
nogle faa K. En saadan benævnes hyppig
Konto pro Diverse, ell. efter
Omstændighederne Diverse Debitorer
(henholdsvis Kreditorer), Indenbys
(henholdsvis Udenbys) Debitorer o. l. Se
ogsaa Bogholderi.
(C. V. S.) Th. O.
Kollektivnote benævnes i det diplomatiske
Sprog en af to ell. fl. Magter i Forening til
en tredie Magt rettet Skrivelse ell. Note, i
hvilken de over for sidstnævnte udtaler
deres Fællesanskuelser om det Anliggende, der
har foranlediget Notens Afsendelse, stundom i
Forbindelse med dertil knyttede Forestillinger
ell. Opfordringer.
(C. V. N.). G. R.
Kollektivprokura, en til flere Personer i
Forening given Prokurafuldmagt.
E. T.
Kollektivselskab (société en nom collectif)
er den fr. Rets Betegnelse for et af to ell. fl.
Personer bestaaende ansvarligt Handelsselskab
(smlg. Interessentskab).
E. T.
Kollektivsignatur [-signa- ell. -sinja-], en
Underskrift, der for at være gyldig maa være
givet af fl. Personer i Forening.
E. T.
Kollektor (lat.), Opsamler. Paa et
Kondensatorelektroskop (se Elektroskop) kalder
man den Plade, der sættes i Forbindelse med
Elektricitetskilden, for Kollektorpladen, medens
den anden Plade hedder Kondensatorpladen.
K. S. K.
Kollektør (fr., af lat. colléctus), Samler;
Bestyrer af et Lotterikontor.
Kollen, se Himmelbjerget.
Kollenkym (bot.) kaldes i Vævlæren et
ejendommeligt, især hos tokimbladede Urter
forekommende Styrkevæv, der bestaar af meget
langstrakte, prosenkymatiske ell.
parenkymatiske, i Reglen uden Cellemellemrum til
hverandre sluttende, ofte bladgrønt- og
kerneførende, altsaa levende Celler, hvis Vægge bestaar
af Cellulose, er meget vandholdige og ofte
karakteristisk fortykkede paa de
sammenstødende Kanter. K. er altid anbragt i Organernes
Omkreds lige under Overhuden, navnlig
hyppig i fremspringende Stængel- ell.
Bladstilkkanter og spiller særlig Rolle som Styrkevæv
for yngre Organer. Det er meget smukt
udviklet hos Læbeblomstrede, fl. Amarantaceer,
Græskar og Begonia-Bladstilke.
(V. A. P.). A. M.
Koller [’kålər], Johann Rudolph, schweiz.
Landskabs- og Dyrmaler, f. 21. Juni 1828 i
Zürich, d. 5. Juni 1905. K. studerede hjemme
under Schweizer og Ullrich, derefter i
Stuttgart og (under Sohn) paa Akademiet i
Düsseldorf. Her traf han sammen med Böcklin; de
blev Venner for Livet, fastsatte Sam- og
Arbejdslivet, da K. studerede i Paris, brevvekslede
og mødtes senere i Schweiz, hvor K. tog fast
Stade fra 1856 i Riesbach ved Zürich og levede
stille i beskeden Ubemærkethed. Han malede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
