Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolloidkemi - Kolloidkræft - kolloid Tilstand - Kollokation - Kollokvium - Kollotypi - Kolloxylin - kolludere - Kollusion - Kolluthos - Kollwitz, Käthe - Kollyrit - Kolmården - Kolmar - Kolmation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Koagulation af kolloide Opløsninger under
passende Omstændigheder. Koaguleret Wolfram
kan presses gennem fine Huller og give Traad
til Glødelamper. I Silikatkemien spiller
Kolloiderne en stor Rolle. I Tørelementer foregaar
Processerne i et gelatineret System. Farvning
er hovedsagelig et Adsorptionsfænomen.
Garvemidlerne er kolloide Opløsninger. Koagulation
af Kolloider spiller stor Rolle ved
Vandrensning. I Biologi, Medicin og Agrikulturkemi
vinder K. mere og mere Terrain og har paa
mange andre Punkter end de ovenn. Føling
med det praktiske Liv. (Litt.: G. Bredig,
»Anorganische Fermente«; A.
Lottermoser, »Anorganische Kolloider; A. Müller,
»Theorie der Kolloide«; R. Zsigmondy, »Zur
Erkenntniss der Kolloide«; Samme,
»Lehrbuch der Kolloidchemie«; A. Müller,
»Allgemeine Chemie der Kolloide«; Wo.
Ostwald, Grundriss der Kolloidchemie«;
Samme, »Die Theorie der vernachlässigten
Dimensionen; The. Svedberg, »Die Methoden zur
Herstellung kolloider Lösungen«; Bancroft,
Applied colloid chemistry; H. Freundlich,
»Kapillar Chemie«. Siden 1906 udkommer
»Kolloid-Zeitschrift« [2 Bd aarlig] samt
»Kolloid-chemische Beihefte« [1 Bd aarlig]).
K. E.
Kolloidkræft, se Kræft.
kolloid Tilstand. Medens man tidligere
talte om kolloide Stoffer, idet det kun var et
ringe Antal Stoffer, man kunde bringe i kolloid
Opløsning, taler man nu om den kolloide
Tilstand, som en almen Tilstand for Materien, idet
man gennem Eksperimenter har naaet den
Overbevisning, at et hvilketsomhelst Stof kan
bringes i den kolloide Tilstand. (Se
Kolloidkemi).
E. E.
Kollokation (af lat. collocatio, Stilling
Konkursorden. Kollokationsdom, i
ældre tysk Konkursret Betegnelse for en Dom,
hvorved Kreditorernes Rækkefølge bestemtes.
E. T.
Kollokvium, d. s. s. Colloquium.
Kollotypi, d. s. s. Lystryk. Navnet er
dog ogsaa brugt om en anden Slags
Trykformer, dannede af hærdet Kromgelatine.
C. E. A.
Kolloxylin, se Kollodium.
kolludere (lat.), spille under Dække (se
nærmere Kollusion).
Kollusion (lat.). Spillen under Dække, skjult
retsstridig Forstaaelse ell. Aftale, særlig brugt
i Straffeprocessen om hemmelige
Raadslagninger og Aftaler mellem en Sigtet og Vidner ell.
mellem fl. Sigtede indbyrdes til Sandhedens
Fordølgelse ell. Forvanskning. I dansk
Straffeproces er, hvor Talen er om egl. Forbrydelser,
Fare for K. iflg. Retsplejelovens § 780 2 c
Arrestationsgrund. Det samme er hjemlet i den
norske, tyske og østerr. Straffeproceslov.
E. T.
Kolluthos, gr. episk Digter fra Lykopolis
i Ægypten, c. 500 e. Kr. Af hans Værker er
endnu bevaret et mindre Digt, »Helenas Rov«,
som er udg. af Lennep (2. Opl. ved Schäfer,
1825), Abel (1880) og Weinberger (1896).
H. H. R.
Kollwitz [’kålvets], Käthe, f. Schmidt,
tysk Raderer, Litograf og Malerinde, f. 8. Juli
1867 i Königsberg. Hun er Datter af en Præst
ved en frireligiøs Menighed, uddannedes i
Berlin og München under Stauffer-Bern og
Herterich, derefter paa Rejser til Paris (1904) og
Italien (1909, for Rom-Prisen). Hun er gift med
Dr. K. Hun tager fortrinsvis sine Emner fra
Arbejderlivet og fremdrager gerne dets dystre
Kamp for Tilværelsen under Forkuethed og
Oprør. Særlig dygtig og anset (1918 Prof. ved
Berlins Kunstakademi) er hun som Grafiker,
en Mængde ypperlige Tegninger, de
dramatiske og maleriske Rader-Suiter: »Væverne«,
»Aus dem Bauernkriege« »Arbejdsløshed«, »Det
døde Barn« o. m. a. Væveroprøret foreligger
ogsaa i 3 litografiske Bl., Selvportræt o. m. a.
i Litografi, heriblandt under Verdenskrigen en
Rk Krigsscener. (Litt.: Singer, »K. K.« i
Serien »Führer zur Kunst« Nr 15;
»Steindrücke v. K. K. 1890—1912«, beschreib.
Verzeichn. von J. Sievers).
A. Hk.
Kollyrit, et hvidt, kaolinlignende Mineral,
bestaar af basisk Aluminiumsilikat (2Al2O3 .
SiO2 . 9H2O.); den findes ved Brighton i
England i Sprækker i Kridt o. fl. a. St.
(N. V. U.). O. B. B.
Kolmården [’ko.lmårdən], Bjergegn i den
nordøstlige Del af Østergötland, falder mod S.
brat mod Roxen, Glan og Bråviken og sænker
sig mod N. efterhaanden ned mod
Södermanlands kuperede, vandrige Egne. Det højeste
Punkt, ved Hults Bruk, 14 km V. f. Åby Station
paa Stambanen, naar 167 m. Bjergmassen
bestaar af Rødgnejs med indkilede Lejer af
kornet Kalksten, der bearbejdes under Navn af
Kolmård-Marmor. Jern, Kobber o. a. Ertser
forekommer paa fl. St. K. frembyder en rig
Afveksling af Skove, Smaasletter, Sandmarker,
Søer og Vandløb. I Floddalene og ved Søerne
ligesom paa Højsletterne er Jordbunden ret
frugtbar. Fra gl Tid betragtes K. som
Grænseskov mellem Svea- og Götaland. Skovene er
nu til Dels ryddede. Talrige Veje, deriblandt
den store Landevej fra Sthlm til Norrköping,
saavel som den østre Stambane
gennemskærer K.
G. Ht.
Kolmar [’kål-], By i Polen, ligger 75 km
V. f. Bromberg, ved Banen fra Posen til
Neustettin. (1910) 7162 Indb. K. har Porcelæns- og
Maskinfabrikation. Byen, der er grundlagt 1434,
hed indtil 1877 Chodziesen.
G. Ht.
Kolmation (colmatage), en Metode, ved
hvilken lavtliggende Arealer gøres tjenlige til
Kultur ved over det paagældende Areal at
indlede Vand, der indeholder opslæmmede Stoffer,
som bundfældes derpaa. Saadanne lavtliggende
Arealer kan enten være uanvendelige til
Dyrkning af Kulturplanter ell. ligefrem farlige
for Sundheden p. Gr. a. for høj
Grundvandstand og kan da ved em Forhøjelse bringes
under Kultur ell. gøres mindre sundhedsfarlige,
eller de kan være ufrugtbare, fordi
Jordskorpen bestaar af Sand eller Grus, og kan da
omdannes til Kulturland ved, at der paaføres
et Lag Ler ell. Dynd.
En naturlig K. forekommer saaledes ved al
Marskdannelse, saavel langs Vandløb som ved
Havet ell. i Fjorde og Bugter, idet Landet
stadig forhøjes af de Bundfældningsstoffer, der
ved Højvande aflejres paa det oversvømmede
Areal. Foretages K. ved Kunst, benyttes oftest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
