- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
330

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolmation - Kolmodin, Israel og Olof - Kolnidre - Kolno - Koló - Kolobom - Kolofon (ionisk Koloni) - Kolofon (i Bøger) - Kolofonit

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vand fra nærliggende Vandløb, idet disse
hyppig medfører opslæmmede Ler- ell.
Dyndpartikler enten ved alle Vandstande ell. væsentligst
kun ved de højere Vandstande. Vandløbets
Vand ledes da gennem en Tilledningskanal hen
til det lavtliggende Areal, der, om fornødent,
omgives med Dæmninger og, hvis Terrainet
har Fald, ved Tværdæmninger deles i mindre
Afdelinger, saaledes at det indledede Vand kan
oversvømme hele Arealet. Naar Vandet
saaledes kommer i Ro, bundfældes de medførte
Stoffer, hvorefter det afklarede Vand gennem
en Afvandingskanal atter føres tilbage til
Vandløbet. Tilledningen af Vand, saavel som den
senere Afledning, reguleres ved Tillednings- og
Afledningssluser, dels i Kanalerne, dels i de
mulige Tværdæmninger mellem de enkelte
Afdelinger. Der fortsættes med K., til der ved
Aflejringerne er dannet et Lag af den ønskede
Mægtighed. Der er foretaget saadanne
vellykkede K. ved Chiana-Dalen, Maremmerne ved
Toscana, ved Floderne Var, Durance og Isère
o. fl. St. — Paa lign. Maade kan K. foretages
paa lavtliggende Arealer ved Kyster, hvor
Marskdannelse finder Sted, idet man her
benytter det slikholdige Havvand, som ved hver
Flod ledes ind over det paagældende Terrain
og ved paafølgende Ebbe ledes afklaret tilbage
til Havet.

Ved lavtliggende Arealer ved Bredderne af
smaa Vandløb har man ved en særegen K.
dannet de saakaldte Tilskyllingsenge, idet
man ved Opstemning har ledet Vandløbets
Vand paa en saadan Maade mod Sandbanker
ved Vandløbets Bredder, at Vandet angriber
disse og skyller det saaledes opslæmmede Sand
ud over det lavtliggende Terrain, der, efter at
det har faaet den ønskede Højde, beklædes
med et Lag Muldjord og besaas. Vandet
benyttes her egl. kun til at foretage et
Jordarbejde, Flytning og Udjævning af Sandet fra
Bakkerne over det lavtliggende Terrain, og denne
K. kan kun foretages med Sand. Saadanne
Tilskyllingsenge er bl. a. anlagte ved Bevtofte Aa
(Nordslesvig) og enkelte Steder i
Nordtyskland. Paa lign. Maade er Vandstrømmens
transporterende Evne benyttet ved i Vandløbet
at udkaste Jord, der bringes til Aflejring
andetsteds. Ved denne Art afi K., der benyttes
fortrinsvis i Bjergegne, hvor Vandløbene har
stærkt Fald (Italien), tilsigtes ikke saa meget
en jævn Forhøjelse af Terrainet, som
Udfyldning af Huller og Spalter i dette.
(C. Ph. T.). J. M.-P.

Kolmodin, 1) Israel, sv. Salmeforf.
(1643—1709), var Medlem af Karl XI’s
Bibelkommission. Af hans Salmer optoges mange i
Salmebogen 1695 og ligeledes i 1819.

2) Olof, sv. Digter (1690—1753). 1721 blev K.
Præst i Vestergötland og 1742 Provst i Väne;
men p. Gr. a. sin Digtning, sine Oversættelser
og Bearbejdelser af »Then trogna siälens
gyldene rökelsekar« (1728) og »Andelig dufworöst
eller en gudelig siäls enskildta sångandacht«
(1743) blev han kaldt et helt Folks Sjælesørger;
med et mere selvstændigt Arbejde afsluttede
han sin Produktion »Biblisk quinnospegel« (sidste
Bd. 1750) d. v. s. Biblens Kvindeskikkelser
besungne i en paa en Gang religiøs og frivol
Skildring. (Litt.: W. Rudin, »Minnesteckn
ö. O. K.« i »Sv. Akad. handl.« 1886; E. Meyer
i »Festskr. til H. Schück« 1905).
O. Th.

Kolnidre (kald.: »alle Løfter ...«),
Begyndelsesordene af den Formel, hvormed den
jødiske Gudstjeneste Aftenen før den store
Forsoningsdag indledes, og som gaar ud paa at
erklære alle de Løfter og Forpligtelser, som
Israelitten i det kommende Aar maatte
paalægge sig selv lige over for Gud — i
Overilelse ell. lidenskabelig Ophidselse, siger
Fortolkningen — for ugyldige. Da denne fra den
ældre Middelalder stammende Skik har været
Genstand for heftige Angreb fra
Udenforstaaende, der med Urette har troet, at Erklæringen
omhandlede Løfter og Tilsagn til
Medmenneskene, har nogle Menigheder ombyttet
Formelen med en hebraisk Bøn ell. en Sang i
Modersmaalet; derimod er den gamle gribende Melodi
til K. vistnok bibeholdt overalt. Den tyske
Komponist Max Bruch har benyttet den som
Motiv til et Koncertstykke for Violoncel.
Navnet K. anvendes ogsaa som Benævnelse paa
selve Aftenen før Forsoningsdagen, Festens
højtidelige Indgang.
S. L.

Kolno [’kå£nå], By i Polen, det tidligere
russ. Guv. Lomsha, med c. 5000 Indb.

Koló [’kålu], By i Polen, Guv. Kalisz,
ligger ved Wartha-Floden, 26 km Ø. f. Konin og
har c. 15000 Indb., Fajance- og
Bomuldsfabrikation; Teglværker.
G. Ht.

Kolobom (gr.), »Spalte«, bruges navnlig om
en medfødt Spalte i Øjets Regnbuehinde ell.
Aarehinde p. Gr. a. en Standsningsdannelse.
Som Følge af Udviklingen ligger denne Spalte
som oftest nedad og lidt indad. Undertiden
bruges Ordet K. ogsaa om en Spalte i
Regnbuehinden frembragt ved Operation.
G. N.

Kolofon, ionisk Koloni i Lilleasien i
Oldtiden, omtr. 4 km fra Kysten; dens Havnestad
var Notion. Et Orakel for den klariske Apollon
fandtes i Nærheden. K. blev erobret af den
lydiske Konge Gyges og var derpaa i længere
Tid ligesom de andre ioniske Stæder Genstand
for Strid mellem Grækerne og Lyderne, senere
Perserne. I øvrigt delte det i Hovedsagen
Skæbne med de andre ioniske Stæder (smlg
Ionier). K. var Digteren Mimnermos’ Fødeby.
Nu er kun ubetydelige Ruiner tilbage.
H. H. R.

Kolofon (gr. κολοφών, egl. Top, derefter
Afslutning) bruges om de afsluttende Linier,
der i de ældste trykte Bøger, især før
Titelblade indførtes, indeholdt Oplysning om
Bogens Trykkested, Bogtrykkerens Navn samt
Trykkeaaret. Ofte var K. trykt i nedadtil spidst
tilløbende Form; undertiden var den metrisk
affattet, af og til med en lille humoristisk Pointe
ell. med en from Bøn. Et dansk Eksempel paa
K. er dette, fra Udgaven 1495 af »den danske
Rimkrønike«:

M (ɔ: 1,000) firehundrede halvfemsinde tyve
paa femte Aar, jeg ej vil lyve,
da var denne Krønike trykt af ny
ved Godfrid af Ghemen i Købmandhavn By.

(E. G.). C. S. P.

Kolofonit kaldes grovkornede, brune,
harpiksglinsende Varieteter dels af Granat, dels af
Vesuvian.
(N. V. U.) O. B. B.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free