- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
332

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolomyja - Kolon - Kolonat - Kolonel - Koloniallotteri - Kolonialraad - Kolonialret - Kolonialvarer - Kolonibestyrer - Kolonidistrikt - Kolonidyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overvejende polske Indb., omtr. Halvdelen Jøder.
K. ligger i en frugtbar Egn, har Væveri og
Handel med Raaprodukter. Den har adskillige
højere Skoler. I Omegnen rige
Petroleumskilder (Peczenizyn, Sloboda, Rungurska). K. var
i sin Tid Hovedstad i Pokutien.
G. Ht.

Kolon (gr.: »Led«) bruges som
Interpunktionstegn (:), navnlig naar noget skal anføres,
saaledes mellem en Forfatters Navn og hans
Bogs Titel ell. ved Indførelsen af direkte Tale.
Langt ualmindeligere er Brugen af K. som
indførende en Eftersætning, hvor det i Reglen kun
bruges, naar der forud for denne gaar en lang
Rk. af Forsætninger. I Engelsk bruges det af
og til i St f. Semikolon. Grækerne gjorde ikke
Forskel paa K. og Semikolon, men betegnede
begge Dele ved et Punkt oven for Linien.
O. Jsp.

Kolonat (lat.), Fæsteforhold i den romerske
Kejsertid. Fæsterne (coloni, agricolæ, rustici)
var ikke Slaver, men til Jorden bundne Livegne
(glebæ adscripti). De kunde gifte sig og
erhverve Formue, men denne hørte ligesom de
selv og deres Familie uopløselig til den Jord,
de havde i Fæste. Jorddrotten kunde revse
dem, forfølge dem som undvegne Slaver, naar
de forlod Jorden, og vindicere dem tilbage fra
Tredjemand, der sad inde med dem. Paa den
anden Side var de dog ikke helt retsløse.
Jorddrotten maatte saaledes ikke vilkaarlig
forhøje Fæsteafgiften, og mod Overgreb i den
Retning kunde de søge Ly hos Domstolene; ej
heller maatte han skille dem fra Jorden, ved
hvis Salg de derimod skiftede Husbond og
Herre. Grundene til dette Stavnsbaand var dels
agrarpolitiske Grunde, nemlig for at sikre
Jordens Dyrkning, dels finanspolitiske, for at sikre
Skyldsætningens Nøjagtighed — Godsejeren
betalte nemlig en Kopskat for de i
Skatteregistrene for hans Gods indførte Koloni —, dels
vel ogsaa militære, idet de Soldater, som
Grundejeren skulde stille, toges af disse Fæstere.
Forholdet lignede altsaa i meget senere Tiders
Livegenskab.
K. B.

Kolonel (eng. minion, fr. mignonne), i
Typografien, en Skriftstørrelse mellem Nonpareil og
Petit (se Skriftsystemer).
E. S-r.

Koloniallotteri, se Lotteri.

Kolonialraad kaldtes de paa de tidligere
dansk-vestindiske Øer bestaaende lokale Raad,
der efter Koloniallovene af 27. Novbr 1863 og
6. Apr. 1906 bestod af valgte Repræsentanter
for de paa Øerne bosatte indfødte Personer
foruden af et Antal kongevalgte, og som foruden
Selvstyre i kommunale Forhold udøvede en
raadgivende og i visse Tilfælde medbesluttende
Medvirkning i Lovgivningen vedrørende
Koloniernes Forhold. Efter de dansk-vestindiske Øers
Afstaaelse til Amerika ved Traktat 4. August
1916 har Danmark af Kolonier endnu kun
tilbage Kolonierne i Grønland, men de lokale
Raad til Repræsentation af de Indfødtes
Interesser kaldes her ikke K., men
Kommuneraad og Landsraad, jfr. L. Nr. 139, 27. Maj
1908.
K. B.

Kolonialret, det Indbegreb af Retsregler,
der gælder for og i Kolonier. Herunder falder
1) de statsretlige Regler, hvorved Koloniens
Forhold til Moderlandet bestemmes, jfr. med
Hensyn til de tidligere dansk-vestindiske Øer
Koloniallov af 27. Novbr 1863; 2) de
folkeretlige Regler, hvorved Koloniens og
Kolonialregeringens Forhold til andre Magter, navnlig
Kolonialmagter, bestemmes. I nyere Tid er det
særlig Betingelserne for Landerhvervelser i Afrika,
der har været Genstand for internationale
Vedtagelser (se saaledes
Kongokonferencen); 3) de Retsregler, der evt. bestemmer
Forholdet til de oprindelige stedlige
Myndigheder; 4) de Retsregler, hvorved evt.
Forholdet til bestaaende Kolonialselskaber bestemmes
(jfr. eksempelvis den 1816 bortfaldne Oktroi af
1778 for det dansk-vestindiske Kompagni); 5)
de i Kolonierne gældende privatretlige,
processuelle og strafferetlige Regler, hvilke
undertiden er forsk., efter som Talen er om den i
Kolonien indfødte Folkestamme ell. om
Personer af Moderlandets Folkestamme.
E. T.

Kolonialvarer, Fællesbetegnelse for de fra
de varmere Lande, ikke alene fra de
oversøiske, kommende Produkter, der
hovedsagelig udgør Genstand for Urtekramhandelen,
saasom Sydfrugter, Kaffe, Te, Sukker, Ris,
Krydderier o. a.
K. M.

Kolonibestyrer, se Grønland, S. 303.

Kolonidistrikt, se Grønland, S. 290.

Kolonidyr kaldes Dyr, hvor et Antal
Individer er forbundet til en Enhed, en Koloni,
hvor der er et større ell. mindre Fællesskab
mellem Individerne; de kan have
Tilførselsaabning ell. hyppigere Udførselsaabning fælles
ell. ofte stærkt forgrenet Tarmkanal, saa
optagen Næring kommer hele Kolonien til Gode.
Kolonien dannes næsten altid af et Æg, dog
opstaar den hos en Del Svampe og Mosdyr af
flercellede Hvilekim (Gemmulæ, Statoblaster),
og hos Bændelorm kan det »Hoved«, som
danner Kæden, selv være opstaaet ved
Knopskydning paa den af Ægget opstaaede Tinte
(Blærebændelorme). Kolonien som saadan
formerer sig sjælden, dog kan den hos visse
Ferskvandsmosdyr og enkelte andre dele sig i fl.
Det af Ægget ell. paa anden Maade dannede
første Individ kaldes Moderindividet og
udvikler nu Kolonien ved ukønnet Forplantning
enten ved Deling (Bændelorme, »Strobila« hos
Storgopler, mange Koraller) ell. hyppigere ved
Knopskydning (Goplepolypper, Koraldyr,
Sækdyr). Hos Bændelorme opfattes Forplantningen
dog ogsaa som Knopskydning. Hos Salperne
opstaar hele Kæden ved Knopskydning i en
enlig Salpe; i Kæden kan altsaa intet
Individ betragtes som Moderindivid; her er
Kolonien kun midlertidig, og de enkelte Individer
medfører hver kun eet Æg. Bet. af den
ukønnede Forplantning er da her muligvis den, at
Kønsstofferne fordeles paa saa mange
Individer som muligt. Med faa Undtagelser er
Koloniernes Individer smaa i Sammenligning med
deres enlige Slægtninge, saaledes
Koraldyrene mod Søanemoner og Paddehatkoraller,
Kolonisøpunge mod enlige Søpunge, ligesom
de enlige Goplepolypper i Reglen er Kæmper
mod Koloniformerne. Endvidere er de fleste K.
fastsiddende; fritbevægelige er især Ildpølser,
Salpekæder, Rørgopler og visse
Ferskvandsmosdyr, men deres nærmeste Slægtninge er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free