Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolonier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(1922) til: De Capverdiske Øer,
Smaabesiddelser i Senegambien, Øerne St Thomé og Principe
i Guinea-Bugten, Angola og Benguella m. m.
paa Afrikas Vestkyst, Mosambik og Lorenço
Marquez (Estado d’Africa Oriental) paa
Afrikas Østkyst, Goa og Diu m. m. i Forindien,
Østtimor og Macao ved Asiens Østside.
Spanierne havde et fastere Hold paa deres K. ved,
at de til Dels havde befolket dem; men da de
udelukkende betragtede K. som værende til for
at skaffe Moderlandet Indtægt og derfor
udsugede dem paa alle Maader og ved strenge
Forbud udelukkede dem fra Handel og
Samkvem med andre Lande, blev det sp.
Herredømme efterhaanden saa forhadt, at
Hovedmassen af K. løsrev sig i Beg. af 19. Aarh.,
nemlig alle de sydamerikanske, Mellemamerika
og Meksiko. Ved en uheldig Krig med U. S. A.
i Slutn. af forrige Aarh. (1898) mistede de
endvidere Cuba, Porto Rico, Filippinerne m. m.,
saa at de nu kun har enkelte Smaaøer i
Atlanterhavet og Besiddelser paa Kysten af
Vestafrika og i Marokko tilbage. Frankrig
begyndte ogsaa tidlig at erhverve sig K., navnlig
i Amerika. Allerede 1534 kom Cartier til
Kanada, men Kolonisationen tog dog først sin
Beg. 1608 med Anlæggelsen af Quebec; hertil
udvandrede talrige fr. Emigranter, og
Nedrekanada er det eneste oversøiske Land, som
Franskmændene virkelig har koloniseret. Senere
tiltog de sig Herredømmet over udstrakte Egne
langs Mississippi (Louisiana 1682) og i
Vestindien, men i Kampene med England i 18.
Aarh. mistede de efterhaanden alle deres
Besiddelser paa Nordamerikas Fastland. Omtr.
samtidig forsøgtes dannet et fr. Kolonialrige i
Forindien, men ogsaa her maatte
Franskmændene vige for Englænderne. Større Held har
de haft i Afrika. 1830 besatte de Algier, men
det er dog først efter den store Krig med
Tyskland 1870—71, at Frankrig med Kraft har
kastet sig over Kolonialerhvervelser i Afrika,
Bagindien og Sydhavet, saa at Republikken nu
staar som en af Verdens største
Kolonialmagter, idet den ejer i Afrika: Algier, Tunis,
Marokko, Senegambien, den vestlige Halvdel af
Suden, Dahome, fr. Ækvatorialafrika og Obok;
i Asien: fl. Smaastykker i Forindien
(Pondichery. Karikai m. m.) og hele den østlige Side
af Bagindien (Kambodja, Cochinchina, Anam
og Tonkin), i Amerika: Smaaøer ved New
Foundland, Guadeloupe og Martinique m. m.
i Vestindien og Cayenne, samt af Øer i det
Indiske og Stille Ocean: Madagaskar, Réunion,
Comorerne, Ny-Kaledonien, Selskabsøerne m.
m. Hollænderne optraadte paa
Skuepladsen efter Løsrivelsen fra Spanien og
erhvervede sig store Besiddelser i Ostindien, idet de
fordrev Portugiserne fra de fleste af deres
Besiddelser. Som et Støttepunkt for deres
Skibsfart rundt om i Afrika besatte og koloniserede
de endvidere i 17. Aarh. Kaplandet, der
sammen med de to Boerstater endnu har en
overvejende holl. Befolkning, ja en kort Tid havde
de endogsaa Smaabesiddelser paa
Nordamerikas Østside (Ny-Amsterdam, det nuværende
New York) og Brasiliens Nordkyst. Krigene
med England i Napoleons-Perioden bragte dem
vel Tabet af fl. betydelige K., saasom
Kaplandet og Ceylon, men endnu er Holland en
anselig Kolonialmagt, idet det ejer i Asien: de
fleste af Sunda-Øerne, og da navnlig Java,
Molukkerne m. m., i Amerika: en Del af Guyana
(Surinam) o. fl. Smaaøer ved Sydamerikas
Nordkyst (Curaçao), samt ved Australien: den
vestlige Halvdel af Ny-Guinea. Ogsaa
Danmark findes mellem de ældre Kolonialmagter,
men de fleste af K., som Trankebar i Forindien,
Nikobarerne, Christiansborg og Prinsensten paa
Øvreguineas Kyst solgtes ell. opgaves i Midten
af 19. Aarh., og de 3 vestindiske Øer solgtes
1916. Tilbage har Danmark endnu kun Kysterne
af Grønland. Langt den betydeligste af alle
Kolonialmagterne er dog England
efterhaanden vokset til; i alle Verdensdele og i alle
Have findes udstrakte eng. Besiddelser, og
ingen anden Stamme har som den angelsachsiske
udvandret og dannet Samfund overalt.
Begyndelsen skete under Religionskrigene i 17. Aarh.,
da talrige Udvandrere drog til de nuv. U. S. A.,
der endnu i deres Kultur og Sprog maa
betragtes som et eng. Kolonialgebet. En uklog
Behandling bragte disse vigtige K. til at løsrive
sig i Slutn. af 18. Aarh., men forinden havde
England erhvervet sig de tidligere fr.
Besiddelser i Kanada. Af endnu større Bet. blev
Erobringen af Forindien, hvortil senere er
kommet andre Arealer i Sydasien samt Opdagelsen
og Kolonisationen af Australien. Kampene med
Frankrig og Holland omkr. 1800 gav endvidere
England Lejlighed til at bemægtige sig fl. af
disse Staters K., saaledes Kaplandet, Ceylon,
Msuritius o. fl. Øer i Vestindien. I Slutn. af 19.
Aarh. har England særlig sat sin Kraft ind paa
Erhvervelser i Afrika, navnlig i Sydafrika, hvor
det har skudt sit Herredømme mod N. indtil
Tanganyika-Søens Sydspids, i Østafrika og paa
Guinea-Kysten, foruden at Ægypten faktisk er
en eng. Besiddelse. Ang. de mange britiske K.
henvises i øvrigt til nedenstaaende tabellariske
Oversigt. I den nyeste Tid er endnu et Par
Magter optraadte som Kolonialmagter, saaledes
Tyskland (fra 1884) med Besættelsen af
Togo, Kamerun, Sydvestafrika, Østafrika, Kaiser
Wilhelmsland paa Ny-Guinea, Bismarck’s
Archipel, Salomon-Øerne, Marschall-Øerne og
Carolinerne; alle disse Besiddelser mistede
Tyskland dog atter under Verdenskrigen 1914—18.
Endvidere Italien, der foruden Eritrea
(Massaua) ved det Røde Hav gør Fordring paa
Protektoratet over Somali-Kysten, medens det
har maattet opgive Abessinien, samt i 1911
erhvervede Libyen (Tripolis) fra Tyrkiet.
Endelig har de Nordamerikanske
Fristater efter Krigen med Spanien (1898) erhvervet
Porto Rico, Cuba, Filippinerne samt Hawaji
med flere andre Øer i det stille Ocean. En
særegen Stilling som Kolonialmagt indtager
Rusland, idet denne Stats udeneuropæiske
Besiddelser, nemlig Sibirien, Turan og
Kaukasien, er landfaste med Moderlandet og derfor
er meget inderligere forbundne med dette end
de øvrige Staters oversøiske Besiddelser. Af
Folk uden for den »hvide Race« er Japan
ogsaa traadt ind i Kolonimagternes Rk. ved
Besættelsen af Formosa, Korea, Kvantunghalvøen,
Carolinerne, Marianerne o. a.
Undersøger man de forsk. K.’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
