Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolonne - Kolonne (ved de danske Statsbaner) - Kolonne-System - Kolonnetaktik - Kolonneveje - Kolonnæs - Kolonos - Koloratur - kolorere - Kolorimeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bataillons- og Kompagnikolonne. K. har
fremfor Linien flg. Fordele: den bevæges
lettere i Terrainet; den foretager lettere
Frontforandringer; Kræfterne holdes mere i
Beredskab i Førerens Haand; Sammenholdet er
stærkere, og den finder oftere lettere Dækning i
Terrainet. K., der tidligere spillede en saa stor
Rolle i forreste Linies Kamp (se
Kolonnetaktik), er p. Gr. a. den ødelæggende Ild
nu kun en Bevægelses- og
Beredskabsformation.
(B. P. B.). E. C.
K. (Søv.), en taktisk Formation af Flaadens
ell. Eskadrens Skibe. Disse kan formeres i 1
ell. fl. K. ɔ: Linier (Kolonneorden), der atter
hver for sig kan dannes enten i
Kølvandsorden, Front- ell. Skakorden (se
Søtaktik).
C. B-h.
Kolonne, ved de danske Statsbaner
Betegnelsen for et Hold Banearbejdere, der, ledet af
en Baneformand, foretager den alm.
Vedligeholdelse af Sporet og Banelegemet m. m. paa
et Banestykke. Statsbanernes Spornet er delt i
Kolonnestrækninger med en Længde af ca. 7
km paa enkeltsporede Baner og ca. 4,5 km
paa dobbeltsporede Baner, og for Tilstanden paa
disse har Formanden i første Linie Ansvaret.
Ledbevogtningen paa Kolonnestrækningen
hører ind under K.
I. F.
Kolonne-System i Bogholderiet gaar ud
paa en Forenkling af Bogføringen, særlig ved
straks i Kassebogen at henføre henholdsvis
Indtægts- eller Udgiftsposten i Kolonne med
andre Poster af samme Natur ell. til samme
døde Konto. Man opnaar bl. a. ogsaa derved
til enhver Tid i Kassebogen straks at kunne se
Summen af de samlede Indtægter og Udgifter
af éns Natur, f. Eks. Kørsel, Folkehold,
Brændsel og Belysning etc. i hver sin Kolonne.
Ch. V. N.
Kolonnetaktik kaldtes den Taktik, ved
hvilken Kampens endelige Afgørelse søgtes ved
Angreb med Kolonner efter forudgaaende
Forberedelse af Skytter i spredt Orden. Denne Taktik, der
har spillet en saa stor Rolle i 19. Aarh.’s Krige,
fremkom i Slutn. af 18. Aarh. i Frankrig. De
fr. Frivillige, der, da Frankrig optog Kampen
med næsten hele Europa, strømmede til i store
Masser, savnede den fornødne Uddannelse til
at kunne anvendes i den da brugte Taktiks
(Lineartaktikkens) Former. De optraadte i
uregelrette og spredte Formationer, bekæmpede i
disse Modstanderens sluttede Linieformationer
og besejrede dem. Det viste sig dog snart, at
den alt for spredte Kampmaade ikke havde
tilstrækkelig Modstandskraft, men at den maatte
støttes af sluttede Formationer — Kolonner.
Allerede i det fr. Eksercerreglement af 1791
optoges Kolonnen som Kampformation, men
det er særlig Napoleon, som udvikler denne ny
Fodfolkstaktik. Han forberedte Angrebet ved
Ild fra Skyttesværme og opdeployerede
Batailloner og søgte derefter Afgørelsen ved
Bajonetangreb i Kolonner. Det var navnlig
Bataillonskolonnen, der fandt Anvendelse som
Angrebsformation, indtil de forbedrede Skydevaaben
bevirkede, at man fl. Steder gik over til
mindre Kolonner, dels til Halvbataillonskolonner,
navnlig i Østerrig, dels til Kompagnikolonner i
Danmark og Preussen. K. holdt sig indtil
Krigen 1870—71, da selv mindre sluttede
Afdelinger ikke kunde bevares over for
Bagladegeværets Ild. Nu ligger ikke alene Forberedelsen,
men ogsaa Afgørelsen i Skytteliniens Kamp.
(B. P. B.). E. C.
Kolonneveje er flygtig udførte Veje, der
under Krigsforhold anlægges som Supplement
til allerede eksisterende permanente Veje,
naar disse ikke er tilstrækkelige til at tage den
forøgede Færdsel ell. fører gennem Terrain,
der er indset ell. beskudt af Fjenden. De
bygges uden nogen egl. Konsolidering af
Vejbanen, idet Arbejdet søges indskrænket til
Afstikning af Jordskraaninger og Grøfter,
Gennembrydning af Gærder og Hegn, Udførelse af
mindre Broer o. l. Skal K. benyttes til
Vognfærdsel ell. fører de over sumpet Terrain, maa
Vejbanen efter at være reguleret belægges med
Sveller e. l., hvilken Fremgangsmaade blev
anvendt i stor Udstrækning under Verdenskrigen,
særlig paa Østfronten. Før denne skelnede man
i Alm. mellem Marchkolonneveje, 6 m
brede og bestemte for Tropper i alm.
Marchformation, og Fægtningskolonneveje,
15—20 m brede, der anlagdes, hvor Tropper
skulde rykke frem med bredere Front.
Sch. P.
Kolonnæs, se Sunion.
Kolonos [gr. -’nås] (K. Hippios), Demos
(Sogn) i Attike i Oldtiden, tæt N. f. Athen,
Fødested for Digteren Sofokles, som har
besunget dets Skønhed.
H. H. R.
Koloratur (af lat. colorare, at »farve«)
kaldes i Vokalmusik, særlig i Arierne, hurtige
Tonefølger, Passager, hvad enten de indgaar
som Led af Taktdelene, som integrerende Dele
af Melodien, ell. optræder som Forsiringer ell.
Udsmykninger af denne, naar de kun
gruppevis synges paa en enkelt Vokal ell. Stavelse.
Har hver Tone sin Stavelse, er der ikke
længere Tale om K. K.’s Hjemstavn er Italien,
hvor den særlig udvikledes i den
neapolitanske Skole, og hvorfra den hurtig udbredte sig
over hele Europa, beregnet som den var paa
at vise Sangerens Strubefærdighed og tekn.
Udholdenhed, indtil Gluck ved sine
Reformbestræbelser lagde en Dæmper paa dens
Herredømme. Men endnu langt ind i 19. Aarh.
spillede Koloratursangen en betydelig Rolle; i den
moderne Opera, særlig den af Rich. Wagner
repræsenterede Retning, er den dog saa godt
som fuldstændig udelukket.
Koloraturarie, se Arie.
S. L.
kolorere (lat.), at farvelægge, bruges om
den Art Maleri, der som Middelalderens
Miniaturer ell. de moderne farvede Billedark
for Børn søger at virke ved stærke,
uformidlede Farvesammensætninger.
A. Hk.
Kolorimeter (gr.), Farvemaaler. Til
tekn. Brug anvendes et K., der tjener til
Bestemmelse af en Opløsnings Styrke ved Hjælp
af dens Farve. Man skaffer sig en
»Normalopløsning«, hvis Indhold af Farvestof er
nøjagtig kendt, og anbringer denne samt en Prøve
af den Opløsning, der skal undersøges, i to
lodrette, lige vide Glasrør, der stilles ved Siden
af hinanden. Man fortynder da den stærkeste
af de to Opløsninger, til Farven bliver ens i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
