Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kolorimeter - Kolorimetri - Kolorisme - Kolorist - Kolorit - Kolos - Koloscher - Kolosov, Mitrofan Aleksejevitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begge Rør. Inddelinger paa Rørene tillader at
aflæse Rumfangene før og efter Fortyndingen.
— Andre Legemers Farve kan angives ved
Sammenligning med en Farvetavle ell. med
den Farve, en roterende Farveskive viser,
naar dens forskelligtfarvede Udsnit har givne
Størrelser.
K. S. R.
Kolorimetri (gr.). Farvemaaling,
Kunsten at anvende et Kolorimeter. — Om
videnskabelig K. med fysiskfysiologiske
Formaal, se Abney, Colour measurement and
mixture (London 1891).
K. S. K.
Kolorisme, en malerisk Retning, der dyrker
Farvevirkningen paa Tegningens Bekostning.
Kolorist, se Kolorit.
Kolorit (lat. cólor, »Farve«), »Farvegivning«,
er i Maleriet Indbegrebet af alle i dette
forekommende Farver, betragtede som en Helhed,
opstaaet ved Blanding af Farverne med hvidt,
graat ell. sort, hvorved Skatteringer
fremkommer; ved Blanding af to virkelige Farver
opstaar Mellemfarver ell. Nuancer. Tillige med
Komposition, Tegning, Formgivning etc. udgør
K. en af Maleriets Hovedbestanddele. Et
Maleris K. kaldes efter sin Karakter kold, varm,
glødende etc., og der tales ogsaa om lys,
livlig, mørk, alvorlig K. I Malerkunstens Historie
har K. først fra Renaissancen spillet en større
Rolle; Middelalderens Malere, som Tilfældet
rimeligvis ogsaa var med Oldtidens,
sidestillede rene Lokalfarver og lod dem virke med
ubrudt Kraft; fra ca. 1400 tilstræbtes, særlig
af Brødrene v. Eyck, en mere harmonisk
Farvesammenstilling; først den venetianske Skole i
16. Aarh. frembringer dog betydelige
Kolorister, og senere, paavirket fra Venezia, de
nederlandske og fr. Skoler; efter en tydelig
Tilbagegang i koloristisk Henseende omkr. 19.
Aarh.’s Beg., hvilket skyldes den klassicistiske
Retnings Herredømme, opstaar atter betydelige
Kolorister som Delacroix, derefter Courbet,
Impressionisterne, Cézanne m. v.
(A. Ls.). A. Hk.
Kolos [-’lås] (lat.), Billedstøtte af
kæmpemæssige Dimensioner, fremstillende Mennesker,
Dyr, overnaturlige Væsener m. m. Overført bruges
K. ogsaa om vidtstrakte Riger (saaledes brugtes K.
ofte om Rusland: »den russiske K.«). I Ægypten
fandtes mange K.-Statuer af Guder og Konger
af overnaturlig Størrelse, hvilke prydede
Templer o. a. Bygninger. De fleste Konger, der
opførte saadanne Bygninger, opstillede gerne
Billedstøtter af sig selv i overnaturlig Størrelse i
ell. ved disse. Nogle ægypt. K. er førte til
Europa, saaledes Resterne af en Sebekhotep’s K.
i Louvre; andre ses i British Museum. Som
Eksempler paa K. kan nævnes de saakaldte
»Memnons-Støtter« i Theben; de er 18 m høje.
Den store Sfinks ved Giseh er ogsaa en K.; den
er hugget ud af Fjeldet og er indtil Issen 20 m
høj. I Assyrien fandtes mange K. af Guder og
overnaturlige Væsener. Ved Indgangen til
Paladserne stod kolossale Tyrefigurer med
Mandshoveder; saadanne ses nu i British Museum og
i Louvre o. fl. St. Det er fuldstændig i
Overensstemmelse hermed, at der i Daniel’s Bog (3, 1
ff.) tales om en Billedstøtte 60 Alen høj, som
Kong Nabukuduruzur lod udføre i Babylon.
Grækerne rejste ogsaa K. Paa Delos findes
Rester af en kolossal Billedstøtte fra en tidlig Tid.
I Kunstens højeste Blomstringstid fremstod fl.
K. rundt om i Grækenland, udførte af Landets
første Kunstnere. Feidias efterlod fl. saadanne,
som alle for længst er forsvundne. Paa Athens
Akropolis stod hans 20 m høje Bronzestatue af
Athene Promachos, som kunde ses paa Havet
nær Attikas Spids, Sunion. Samme Mesters
staaende Billedstøtte af Athene, udført af Guld
og Elfenben, var 12 m høj. Hans siddende
Statue af Zeus i Olympia var ligeledes 12 m høj;
den var ogsaa af Guld og Elfenben. Den
alexandrinske Tid frembragte adskillige K. I
Glyptoteket paa Ny Carlsberg ses et kolossalt Hoved
fra Tarsos (maaske forestillende en af
Alexander’s Efterfølgere), og et andet, som forestiller
en Stadgudinde, maaske Smyrna. Til samme
Tid hører K. paa Rhodos (se Chares). Den
farnesiske Herakles og den farnesiske Tyr er
ligeledes af overnaturlig Størrelse. Romerne
lod ogsaa udføre mange K. »Dioskurerne«,
Hestetæmmerne paa Monte Cavallo foran
Kvirinalet i Rom, to antikke Marmorfigurer, er 6
m høje. Nero lod Billedhuggeren Zenodoros
udføre en Statue af sig, der opstilledes foran
Kolosseum og gav denne Bygning Navn; den
var 33 m høj. Commodus lod Nero’s Hoved
tage bort og satte sit i Stedet. I
Skulptursamlinger ses fl. Kolossalbuster af rom. Kejsere.
I Middelalderen og nyere Tider er K. langt
sjældnere. I Frankrig gives der dog fl., som
fremstiller Maria, Herrens Moder;
Michelangelo’s »David« er ogsaa meget over
Legemsstørrelse, Carlo Borromeo’s K. i hans Fødeby Arona
er 22 m høj, Sokkelen 13 m. Herkules paa
Wilhelmshöhe ved Kassel er 10 m høj, Sokkelen
3 1/2 m, den stammer fra Aar 1717. Til 19. Aarh.
henhører »Bavaria« ved München, der er 20
m høj. Den allernyeste Tid har ogsaa frembragt
fl. K.: »Hermansdenkmal« i Teutoburger-Skoven,
Monumentet ved Niederwald (45 m), Løven ved
Belfort (16 m) og Frihedens Gudinde i New
York (46 m fra Foden til Spidsen af den
Fakkel, den holder i Haanden).
V. S.
Koloscher, se Tlingitter.
Kolosov [ka£a’såf], Mitrofan
Aleksejevitsch, russ. Sprogforsker (1839—81), studerede
under stadig Kamp med Nød og Fattigdom,
Russisk og Kirkeslavisk ved Universitetet i
Charkov og blev 1871 Prof. i russ. Sprog og
Litteratur ved Universitetet i Warszawa. 1878
grundede han Tidsskriftet »Russkij
filologičeskij věstnik« (»Russisk filologisk Tidende«). Til
dette og andre Tidsskrifter har han leveret
en Del sprogvidenskabelige Bidrag, og desuden
har han skrevet et Par større Arbejder
»Očerk istorii zvukov i form russkago jazyka
s. XI po XVI stolětie« (»Skitse af de russ.
Sproglyds og Formers Historie fra 11. til 16.
Aarh.«, 1872) og »Obzor zvukovych i
formalnych osobennostej narodnago russkago jazyka«
(»Oversigt over det russ. Folkesprogs lydlige
og formelle Ejendommeligheder«, 1878). I dette
sidste Værk anvendte K. en Del Materiale,
han havde indsamlet som Deltager i en
videnskabelig Ekspedition til Ruslands nordligste
Guvernementer i 1875—76.
H. C-e.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
