Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommission - Kommission (formueretlig Forstand)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almenvigtige Sager. Slige K. er berettigede til at
fordre skriftlige ell. mundtlige Oplysninger saavel
af private Borgere som af offentlige
Myndigheder. Skønt det har været omtvistet, kan de
blive siddende selv efter Rigsdagens Slutn. og
kan gennem Rigsdagens Formænd afholde de
fornødne Udgifter. Derimod er de i Danmark
ikke saaledes som i England ell. Belgien
udrustede med Myndighed til at tvinge Personer
til at afgive Forklaring for sig, naar de nægter
det, hvorfor slige K. i Danmark kun har været
nedsat i forholdsvis faa Tilfælde, nemlig
1870—71 (ang. Vallø og Vemmetofte), 1884—85 (ang.
det kirkelige Udvalg), 1899—1900 (ang.
Skatteloves Udarbejdelse) samt 1917—18 og 1918—19
(Færøkommissionen). De tre første nedsattes af
Folketinget, Færøkommissionen derimod af
Landstinget.
K. B.
I Norge forstaar man ved parlamentarisk
K. en K., som er opnævnt af Stortinget enten
til Undersøgelse ell. især til Forberedelse af
Love. Til at nedsætte saadanne K. har
Stortinget ingen udtrykkelig Grundlovshjemmel, og i
ældre Tid blev derfor Retten dertil bestridt fra
Kongemagtens Side.
K. Ø.
Kommission i formueretlig Forstand er en
Kontrakt om, at en Person, Kommissionæren, i
eget Navn skal indgaa en Retshandel for
en anden Person, Kommittentens, Regning. Det
for den egl. K. ejendommelige er saaledes
dette, at den Trediemand, med hvem Retshandlen
indgaas, ikke behøver at vide, at
Kommissionæren ikke handler for egen Regning, hvilket
bevirker, at der tildels gælder andre Regler om
K. end om Fuldmagt, og da først og fremmest
den, at Kommissionæren i Modsætning til den
alm. Fuldmægtig staar som personlig forpligtet
over for Trediemand. En Forudsætning for, at
man kan erhverve Rettigheder gennem K., er
naturligvis, at det drejer sig om Rettigheder af
en saadan Art, at de frit kan overdrages fra
den ene til den anden, ikke om Rettigheder
knyttede til Erhververens Person. Medens der
saaledes intet kan være i Vejen for at udleje
sin Ejendom gennem Kommissionær, vil man
ordentligvis ikke kunne skaffe sig en
Lejlighed gennem en Kommissionær i egl. Forstand;
thi naar Kommissionæren lejer i eget Navn, vil
dette ordentligvis kun skaffe ham en Ret til
selv at bebo Lejligheden, ikke en Ret, som han
kan lade overgaa til Kommittenten. Sin største
Anvendelse har K. ved Køb og Salg, og efter
som Kommissionærens Opgave er at købe ell.
at sælge for Kommittenten, tales henh. om
Indkøbs- og om Salgs-K.
Om Køb- og Salgs-K. m. H. t. »Varer,
Værdipapirer ell. andet Løsøre« er der nu i dansk
Ret givet ret vidtløftige og indgaaende Regler
i 2. Kap. af »L. Nr 243 af 8. Maj 1917 om K.,
Handelsagenter og Handelsrejsende«. En
tilsvarende sv. Lov er udstedt L. 18. Apr. 1914, og
en tilsvarende norsk 30. Juni 1916.
Loven indeholder dels en Mængde Regler,
fælles for Handels-K. og anden (»civil«) K.,
dels enkelte Regler, der er særlige for
Handels-K. Hvad der forstaas ved dette sidste,
er angivet i Lovens § 4, 2. Stk, hvor det
hedder: »Er Kommissionæren
Handlende, og gaar Hvervet ud paa Salg ell. Køb, som
falder inden for hans Bedrift, kaldes han
Handelskommissionær og Forholdet Handels-K.«.
Om Kommittenten er Handlende ell. ej, er
altsaa i denne Forbindelse ligegyldigt. Begrebet
»Handlende« (s. d.) tages her i samme vide
Forstand som i Købeloven, og omfatter
yderligere enhver, som er Handelsagent. Bl. de for
Handelskommission særlige Regler
kan nævnes, at Handelskommissionæren, naar
Forholdet afvikles normalt, ikke behøver at
meddele Kommittenten Navnet paa den, med
hvem han har sluttet Aftale, men hvis han ikke
gør det, selv hæfter for Aftalens Opfyldelse,
at han har en vis Undersøgelses- og
Brandforsikringspligt m. H. t. modtaget Gods og en
særlig Panteret i Godset, ogsaa for saa vidt
angaar Krav, hidrørende fra andre
Kommissionshverv fra samme Kommitent, hvorhos
Loven tillægger Handelskommissionæren Ret
til Provision, dog kun, naar enten Trediemand
opfylder sin Forpligtelse, ell. Ikke-Opfyldelsen
skyldes et Kommittenten tilregneligt Forhold
ell. en Hændelse, som maa bæres af denne.
Om Provisionens Størrelse udtaler Loven sig
ikke, den maa i Mangel af Aftale bestemmes
efter Skik og Brug.
Som de for K. i Alm. gældende
Hovedregler kan flg. fremhæves: Det
Kommissionæren til Salg overgivne Gods
tilhører vedblivende Kommittenten, indtil det er
solgt og overleveret til en Køber, men gaar
paa den anden Side ogsaa da over til at blive
Køberens Ejendom uden Hensyn til, om
Kommissionæren, Køberen uafvidende, har solgt det
paa andre Vilkaar (f. Eks. til lavere Pris) end
de ham af Kommittenten foreskrevne. Til den
Købesum, der skal betales, har Kommittenten
en særlig Ret fremfor Kommissionærens øvrige
Kreditorer; men er Købesummen først
indkasseret af Kommissionæren og indgaaet i dennes
alm. Beholdning, indskrænkes Kommittentens
Ret til en alm. Fordringsret paa
Kommissionæren, for hvilken han i Tilfælde af
Kommissionærens Konkurs maa konkurrere med dennes
øvrige Kreditorer. Hvis Kommissionæren har
solgt paa Kredit, indestaar han ikke
Kommittenten for Køberens Betalingsevne, med mindre
han ej kunde anses bemyndiget til at sælge paa
Kredit, ell. han har været uagtsom med sin
Kreditgiven ell. særlig har paataget sig saadan
Indestaaen (»staar delkredere«). — Saa snart
en Kommissionær har købt den Ting, som
han iflg. den ham givne K. skal købe, bliver
Kommittenten uden videre Ejer deraf; men
Kommissionæren har en Sikkerhedsret deri,
saa længe han ej er fyldestgjort af
Kommittenten for sine Udlæg og sit øvrige
Tilgodehavende. Hvad den Trediemand angaar,
med hvem Kommissionæren har indgaaet
Aftale i eget Navn for Kommittentens Regning,
da erhverver denne kun Fordringsret mod
Kommissionæren, ikke mod Kommittenten, og
Trediemand kan ikke over for Kommissionæren
ell. dennes Konkursbo støtte nogen Ret derpaa,
at Kommissionæren har Krav paa at faa ell.
har faaet Gods ell. Penge af Kommittenten til
Opfyldelse af Aftalen. Det er en Kommissionærs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
