Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommission (formueretlig Forstand) - Kommissionen for Havundersøgelser - Kommissionsforretning - Kommissionshandel - Kommissionslaan - Kommissionsveksel - Kommissionær - Kommissorium - Kommissær - Kommittent - kommittere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pligt at godskrive Kommittenten alt, hvad
han har opnaaet gennem Aftale med
Trediemand. Det tidligere omstridte Spørgsmaal,
hvorvidt en Kommissionær er beføjet til selv at
indtræde som Køber ell. Sælger, er nu af
Loven afgjort derhen, at Kommissionæren kun,
naar Aftale, Handelsbrug ell. anden Sædvane
giver ham Ret dertil, kan udføre Hvervet ved
selv at indtræde som Køber ell. Sælger for
egen Regning. (Litt.: Jul. Lassen,
»Obligationsrettens specielle Del«, 2. Udg. 1919, § 140).
E. T.
Kommissionen for Havundersøgelser, se
Internationale Havundersøgelser.
Kommissionsforretning, en Forretning, som
udføres for anden Mands Regning, men i eget
Navn, se Kommissionshandel.
Ch. V. N.
Kommissionshandel er et i Omsætningen
indskudt Mellemled, der særlig i Handelen med
Børsvarer som Landbrugsprodukter har sin
store Anvendelse. Ved den erhvervsmæssige K.
forudsættes, at Parterne:
Kommissionæren og Kommittenten begge er
Handlende i retlig Forstand.
Kommissionæren handler i eget Navn, men
for fremmed, d. v. s. Kommittentens Regning,
og Hvervet, Kommissionen kan gaa ud baade
paa Afsætning og paa Fremskaffelse af Varer,
respektive Tilbud.
Medens tidligere i dansk Ret Forholdet
behandledes ud fra vore alm.
Retsgrundsætninger, er der ved skandinavisk Samarbejde
tilvejebragt en særlig Lovgivning paa dette Felt,
for Danmarks Vedk. ved L. Nr 243 af 8. Maj
1917, som dog ikke indfører væsentlig nyt, men
kodificerer de hidtil gældende Retsregler. Loven
omfatter kun Køb og Salg af Varer (ell. andet
Løsøre) og Værdipapirer, men ikke af Skibe
ell. fast Ejendom, hvis Omsætning overhovedet
ikke systematisk henregnes til egl. Handel.
Kommissionæren er Kommittentens
Tillidsmand ved Forretningernes Afslutning, og da
disse gerne unddrager sig Kommittentens
Kontrol, er det naturligt, at der af
Kommissionæren kræves en strengt loyal Handlemaade, og
at Hvervet udføres paa den for Kommittenten
tjenligste Maade. Kommissionæren har derfor
en vis Orienteringspligt over for Kommittenten
og en streng Regnskabspligt, ligesom han i det
hele skal varetage Kommittentens Interesser
med en ordentlig Forretningsmands Omhu. Er
der for Afslutning givet en bestemt Prisgrænse
(Limit), maa denne kun overskrides, naar
Kommissionæren straks selv dækker
Differensen, og naar der ikke ved saadan Forretning
uden for Limit kan ske Skade for
Kommittenten, ell. at saadan Afslutning vilde stride mod
Kommittentens velforstaaede videre Interesser.
Se i øvrigt Kommission (formueretlig).
K. spiller en betydelig Rolle i
Verdenshandelen bl. a. derved, at Afladeren af Varepartier
kan gøre disse straks i Penge ved at trassere
paa Kommissionæren, ligesom omvendt
Kommissionæren ofte ved Indkøb vil lægge
Pengene ud.
Et andet Forhold, som gør sig gældende i
Verdenshandelen, er, at Producent og
Forbruger staar hinanden saa fjernt og at f. Eks. den
europæiske Grossist ikke selv kan gøre sine
Indkøb ell. sælge sine Varer paa de oversøiske
Pladser. Derfor har de støre Kommissionshuse
baade i Europa, f. Eks. i Hamborg, London,
Antwerpen etc., og paa de oversøiske Pladser
f. Eks. New York, Shanghai, Singapore,
Bombay en meget stor Bet., men Tendensen gaar
dog i vor Tid i Retning af stedse mere direkte
Forbindelse, ligesom de store Import- og
Eksportfirmaer saavel som Fabrikanterne i stedse
stigende Grad gør deres Forretninger muligst
direkte.
Ch. V. N.
Kommissionslaan. Naar en Stat ell. anden
offentlig Institution emitterer et Laan og ikke
ønsker selv at anbringe det direkte hos
Publikum, men benytter een ell. fl. Banker ell.
Bankier’er som Mellemmand, kan dette ske enten
paa den Maade, at Bankerne overtager Laanet
til en fast Pris og for egen Regning og Risiko
søger at anbringe det hos Publikum, ell. ogsaa
saaledes, at Bankerne kun optræder som
Kommissionærer for den laantagende Institution,
idet de anbringer Laanet for dennes Regning
og Risiko og herfor beregner sig en Provision.
I sidste Tilfælde er Laanet et K.
(E. M.). C. Th.
Kommissionsveksel
(Kommissionstratte), en Veksel, som trækkes for
Trediemands Regning. Eksempelvis kan nævnes, at A.,
der har et Tilgodehavende hos B., giver C.,
hvem han skylder et Beløb, Ret til at gøre sig
betalt ved at trække en Veksel paa B. for A.’s
Regning. At en Veksel er udstedt pr
Kommission, betegnes ofte i Vekselens Tekst ved
Ordene »og stilles i Regning N. N.«
(Kommittentens Navn ell. Forbogstaver).
(E. M.). C. Th.
Kommissionær kaldes den, som
erhvervsmæssigt afslutter Handeler for anden Mands
Regning i eget Navn, se
Kommissionshandel. Betegnelsen bruges ogsaa om de
Fragtmænd, der besørger Kommissioner og
befordrer Varer mellem en (mindre) By og et
Handelscentrum, ligesom Betegnelsen, navnlig
tidligere, benyttedes af Mellemmænd ved
Ejendomshandler, hvilke Mellemmænd imidlertid i
nyere Tid ynder, i øvrigt uberettiget, at kalde
sig Mæglere.
Ch. V. N.
Kommissorium (lat.), se Kommission.
Kommissær, se Kommissarius.
Kommittent, den, for hvis Regning
Kommissionæren afslutter Forretninger, se
Kommissionshandel.
kommittere (lat.), at overdrage nogen en
Kommission, et Hverv; Kommittént, den,
som overdrager Hvervet, Kommitteret,
den, hvem det overdrages. Kommitteret har til
forsk. Tid været Benævnelsen paa visse
Embedsmænd i mere overordnet Stilling i
Centraladministrationen, særlig saadanne, der har
været adjungerede de egl. Ledere som
Hjælpere ell. Stedfortrædere, ell. hvem der ved
Siden af disse har været overdraget et enkelt
mere forbigaaende Hverv. Navnlig brugtes
Kommitteret under Enevælden om, en vis
Kategori af Medlemmer af Rentekammeret og de
andre derfra efterhaanden udskilte Kollegier.
De Kommitterede rangerede under de
Deputerede, men havde indtil 1840 ligesom disse
Stemme i Kollegiets Anliggender, ved Siden af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
