Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommune - Kommunebiblioteker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skatteevne, og som, hvor der findes Anledning
til at indføre den, naturligt tilfalder K.
Forbrugsafgifterne spiller endnu i fl. Lande
en stor Rolle som kommunale Skatter og
forekommer navnlig under Form af Postkonsumtion,
der enten helt tilfalder K. (Frankrig) ell.
optræder som Tillægsafgifter til en Statsskat
(Italien). Andre Former for kommunale
Forbrugsafgifter er en Slagteskat, Tillæg til Statens
Produktionsafgifter, f. Eks. paa Øl, Brændevin
m. m., paa Detailsalg (Italien). Endvidere kan
K. opkræve en Art Forbrugsskat ved en saa
høj Ansættelse af Priserne for Gas og
Elektricitet, Sporvognskørsel m. m., at de giver et
Overskud ud over den alm. Rente. Ved
Spørgsmaalet, om Forbrugsskatterne passer for K.,
maa det overvejes, at de let kommer til at
hvile for haardt paa de ubemidlede Klasser,
hvorpaa der vel kan bødes ved at afpasse
Skatten efter Forbrugets Art (Frihed for
Livsfornødenheder, høj Skat for Luksusvarer). Men
jo mere omfattende Forbrugsbeskatningen
bliver, desto vanskeligere er det at træffe et
passende Udvalg af beskattede Varer. Hovedanken
mod kommunale Forbrugsskatter er da denne,
at de vanskeliggør en samlet retfærdig
Skattefordeling. Disse Skatter har endnu finansiel Bet.
i Lande som Frankrig, Italien, Østerrig m. fl.,
medens de f. Eks. i England og de
skandinaviske Stater væsentlig har udspillet deres Rolle,
og i det hele er Tidsaanden dem ikke gunstig.
I nogle Lande er de kommunale Skatter
mere ell. mindre ensartede med Statens.
Eksempler herpaa frembyder Østerrig og Italien for
visse Forbrugsskatter, og for de direkte Skatters
Vedk. Frankrig, hvor en stor Del af K.’s
Skatter opkræves som Tillæg (centimes additionels)
til Statens direkte Skatter. I Modsætning hertil
har de eng. K. et fra Statens helt forsk.
Skattesystem. En Mellemstiling indtager Preussen og
Danmark. Saaledes er hos os de kommunale
Ejendomsskatter i Byerne væsensforskellige fra
Statens, medens de i Landdistrikterne nærmer
sig stærkt til hinanden, og de kommunale
Indkomstskatter adskiller sig ret betydeligt fra
Statens.
En særlig Art af kommunale Indtægter er de
af Staten (ell. andre K.) ydede Tilskud. Tjener
disse Løsningen af bestemte Opgaver, kalder
man dem Subventioner, ydes de derimod til
Støtte af K.’s alm. Virksomhed, Dotationer.
Navnlig i Nutiden, hvor K.’s Udgifter har været i saa
hurtig Vækst, spiller Statstilskudene en
betydelig Rolle. Deres Berettigelse maa søges deri,
at naar Staten i egen Interesse begrænser den
kommunale Beskatningsret, maa den træde
hjælpende til, naar K. ikke kan bære de dem
paalagte Byrder, og navnlig støtte de
økonomisk svage K. Statstilskud gives i en Række
europ. Lande, f. Eks. Belgien, Storbritannien,
Frankrig og Tyskland; saaledes ophævede man
1860 i Belgien de kommunale Oktroyer og gav
til Gengæld K. en Andel i visse af Statens
Forbrugsskatter. Ogsaa i Danmark spiller
Statstilskudene en betydelig Rolle, ganske særlig
under Verdenskrigen, hvor K. stod foran
Løsningen af meget betydelige Opgaver.
I mange Lande bestaar der som Overgang
mellem Staten og K. politiske Samfund (ofte
Kommunalforbund), som spænder over et større
Omraade end K. Saaledes bestaar der i
Preussen Provinser, Distrikter og Kredse, i Frankrig
Departementer, Arrondissementer og Kantoner,
i England Grevskaber, i Danmark Amter. Til
disse politiske Samfund er henlagt saadanne
Opgaver, der kræver en vis Decentralisation,
men som dog, er saa omfattende, at de
overskrider de enkelte, navnlig de smaa K.’s finansielle
Evne. Som Eksempler herpaa kan nævnes
Politivæsen, Fængsler, Sindssygeanstalter,
Hospitaler, højere Skoler, Jernbaner m. m. De
Indtægter, Kommunalforbundet raader over,
bestaar for største Delen i direkte Skatter, der
f. Eks. i de danske Amter og eng. Grevskaber
hviler paa faste Ejendomme, i de fr.
Departementer udgør Tillæg (centimes additionels) til
de direkte Statsskatter.
Naar de ordentlige Indtægter ikke formaar at
dække K.’s Udgifter, maa disse tage deres
Tilflugt til Forbrug af Formue ell. Stiftelse af
Gæld. Men det maa erindres, at K.’s
Hjælpemidler er langt mindre udvidelige og derved
hurtigere udtømte og deres hele Eksistens i
højere Grad underkastet Tidens Omskiftelser
end Statens. Derfor er en forsigtig
Dækningspolitik en bydende Nødvendighed i
Særdeleshed for de smaa K., og Staten er i sin gode
Ret til at gribe regulerende ind i den
kommunale Laanepolitik. Hyppigst gøres ny Gælds
Optagelse afhængig af Lovgivningsmagtens ell.
Administrationens Sanktion, og der fastsættes,
bindende Regler for Laanets Tilbagebetaling.
Desuagtet er den kommunale Gæld, særlig i
Storstæderne, vokset hurtigt; i Tiden før
Verdenskrigen som Helhed endog stærkere end
Staternes. Som et enkelt oplysende Eksempel
kan nævnes, at samtlige danske K.’s Gæld fra
1890 til 1914 er steget fra 75 til 395 og i 1919
yderligere til 725 Mill. Kr ell. i Løbet af 30
Aar til mellem det 9- og 10-dobbelte. I Norge
udgjorde K.’s Gæld i 1917 322, i Sverige s. A.
818 Mill. Kr, i England 1915 c. 665 Mill. £, i
Frankrig 1912 4855 Mill. frc. (Departementerne
1142 Mill.).
C. T.
Kommunebiblioteker (Kjøbenhavns)
oprettedes 1885 af Kbhvn’s Magistrat, væsentlig
for at imødekomme de mindre bemidlede
Befolkningsklassers Trang til Læsning. Der fandtes
6 Kredsbiblioteker i forsk. Dele af Byen og 2
Læsestuer. Den ældste Leder af Bibliotekerne
var Raadstuearkivar, Dr. phil. Oluf Nielsen;
efter hans Død 1898 overtoges Stillingen af
Prof. Vald. Vedel. Bibliotekerne benyttedes en
Del, men Bogbestanden blev kun utilstrækkelig
fornyet, Katalogerne var forældede, og
Personalet manglede Uddannelse. Først efter at
der 1912 var kommet en ny Leder (der fra 1914
fører Titlen Stadsbibliotekar), nemlig J. Aarsbo,
der var uddannet i Det kgl. Bibliotek,
gennemførtes en Rk. indgribende Reformer: Der
oprettedes et Hovedbibliotek (nu c. 33000 Bd, i
Nicolaj Kirkebygning), der udarbejdedes
moderne Kataloger, ansattes et faguddannet
Personale med Heldagstjeneste og indførtes
længere Aabningstider, ligesom Bogbestanden blev
stærkt fornyet og udvidet (nu c. 125000 Bd).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
