Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunestyrelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indenrigsministeriets Bestemmelse paa
Indstilling af Amtsraadet af 9—15 valgte Medlemmer,
dog saaledes, at disses Tal altid bliver ulige
(L. Nr 113, af 13. Apr. 1916). Paa Bornholm er
Amtsraadet, hvis Medlemstal ved L. af 13. Apr.
1916 er fastsat til 15. dog fælles for By og Land,
og Mandaterne fordeles i Forhold til
Købstædernes og Landdistriktets Folketal ved den sidste
alm. Folketælling før Foretagelsen af et Valg
(Anordn. Nr 127 af 7. Marts 1922). I de
sønderjydske Landsdele, hvor dansk Lovgivnings
Bestemmelser om Kommunernes Forfatning og
Styrelse er indført fra 1. Apr. 1922 at regne,
forbliver Købstæderne og Flækkerne indtil
videre under Amtskommunen, og saalænge
dette er Tilfældet, vælger Byraadene og
Flækkernes Kommunalbestyrelser Valgmænd til
Deltagelse i Amtsraadsvalgene. De af Købstæderne
og Flækkerne valgte Amtsraadsmedlemmer
deltager dog kun i Behandlingen af Sager, der
angaar Købstadkommunerne og Flækkerne (L.
Nr 158 af 21. Apr. 1922). — Amtsraadet fører,
som alt berørt, et alm. Tilsyn med
Sogneraadet, der i forsk. Tilfælde maa indhente dets
Samtykke til deres Beslutninger, ligesom
Pligtforsømmelser fra deres Medlemmers Side af
Amtsraadet kan paatales for Domstolene; men
Amtsraadet bestyrer tillige de Amtskommunen
umiddelbart underlagte Anliggender, i
Særdeleshed Vejvæsenet, Politivæsenet,
Medicinalvæsenet og visse Dele af Fattigvæsenet, som ellers
nærmest hører under Sogneraadene, ligesom
det paaligner de fornødne Bidrag til
Amtsrepartitionsfonden og Amtsfattigkassen. De i
Amtet liggende Købstæder er ganske unddragne
Amtsraadenes Indseende, omend der i visse
Henseender bestaar et lovbestemt økonomisk
Mellemværende mellem Amtsraadskredsen og
Købstæderne f. Eks. m. H. t. Vejvæsenet. Paa
Bornholm, hvor dette Mellemværende fra gl
Tid er af mere alm. Art, fordeles den fælles
Amtsrepartitionsfonds Udgifter paa
Købstæderne og Landkommunerne efter Folketal, dog
saaledes, at Købstæderne bidrager til
Vejvæsenets Udgifter i Forhold til det deres Jorder
paahvilende Hartkorn (Anordn. Nr 241 af 18.
April 1918). Valget af Valgmænd foregaar efter
d’Hondt’s Metode for Forholdstalsvalg, men
selve Amtsraadsvalget foregaar paa den noget
herfra afvigende Maade, der anvendes ved Valg
af Landstingsmænd iflg. L. Nr 142 af 10. Maj
1915 §§ 75—78.
Foruden Regler om de kommunale Raads
Sammensætning og Valgene til dem indeholder
Loven af 1908 endnu enkelte Bestemmelser,
deriblandt navnlig en vigtig Forskrift om visse
Kommuners Ret til Udskrivning af Skat. Hvis
nemlig en Sognekommune ell. Købstadkommune
i noget Aar vil udskrive et større Skattebeløb
(saavel Skat paa fast Ejendom som personlig
Skat) end det Beløb, som udskrives i H. t. det
sidste af den senest afgaaede
Kommunalbestyrelse vedtagne Overslag, med Tillæg af en
Fjerdedel, skal den forinden Udskrivningen
finder Sted, indhente Samtykke til den hos
Amtsraadet, hvis Talen er om en
Sognekommune, og ellers hos Indenrigsministeren, og
dersom disse Myndigheder nægter deres
Samtykke, skal der snarest muligt foranstaltes nyt
overordentligt Valg til vedk.
Kommunalbestyrelse, hvorefter den nyvalgte Forsamling
træffer endelig Bestemmelse om, hvorvidt
Skatteudskrivningen skal finde Sted med det tidligere
vedtagne ell. et mindre Beløb. I Kommuner,
hvor Skatteprocenten overstiger 8 og derhos er
mere end 25 % større end ved Lovens
Ikrafttræden, kræver enhver Forhøjelse af
Skattebeløbet Samtykke af Indenrigsministeren, der,
forinden han meddeler det, skal raadføre sig
med Finansministeren ang. Hensynet til Statens
finansielle Forhold. Nægtes i dette Tilfælde
Samtykket, er Nægtelsen bindende for
Kommunen, og der skal ikke finde noget nyt Valg
Sted til Kommunalbestyrelsen. Samtidig med,
at de her fremstillede Regler traadte i Kraft,
bortfaldt de ældre Bestemmelser, som havde til
Formaal at hindre en alt for pludselig Stigning
af Skatteudskrivningen i Købstæder og
Sognekommuner. I Kbhvn gælder i H. t. L. Nr 12
af 23. Jan. 1914 i det væsentlige hertil svarende
Regler, men i Amtskommunerne er Forholdet
det samme som tidligere, saa at
Indenrigsministerens Samtykke er nødvendig til Udskrivning
af et større samlet Skattebeløb end
Gennemsnittet af det tilsvarende Beløb for de tre
nærmest foregaaende Aar med Tillæg af en
Femtedel.
Foruden Loven af 20. Apr. 1908 har af de
senere Aars Lovgivning navnlig den
kommunale Skattelov af 15. Maj 1903 jfr. L. Nr. 51 af
13. Febr 1922 berørt Kommunernes Styrelse.
W. O.
I Norge blev kommunalt Selvstyre, indført
ved Formandskabslovene for Købstæderne og
Landdistrikterne af 14. Jan. 1837. Nu gælder L.
om Kommunestyre paa Landet og i Byerne af
30. Septbr 1921. Kommunestyret kaldes paa
Landet Herredsstyre, i Byerne Bystyre. Det vælges
hvert 3. Aar, paa Landet i Oktbr, i Byerne i
Decbr. Der er alm. Stemmeret for Mænd og
Kvinder, dog maa man have haft fast Ophold
i Kommunen i de 2 sidste Aar. Obligatorisk
Forholdstalsvalg er indført med Adgang til en
begrænset Kumulation. Antallet af Medlemmer
er paa Landet 12—48, undtagelsesvis indtil 60,
efter Fylkestingets Bestemmelse, i Byerne
20—84 efter Folkemængden. Kommunestyret vælger
inden sin Midte Formandskabet, som skal
bestaa af 1/4 af Medlemmerne. I Spidsen saavel
for Formandskabet som for Kommunestyret
staar en Ordfører, valgt bl. Formandskabet for
3 Aar paa Landet, for 1 Aar i Byerne.
Ordføreren er Kommunens retslige Repræsentant.
Formandskabets Møder holdes for lukkede
Døre, Kommunestyrets regelmæssig for aabne Døre.
Kommunestyret har Bevillings- og
Beskatningsretten og varetager i det hele taget de
kommunale Anliggender. Foruden at forberede
Sagerne har Formandskabet væsentlig at føre
Tilsyn med, at Kommunestyrets og dets egne
Beslutninger efterkommes, og at Kommunens
Regnskabsvæsen til enhver Tid er i god Orden.
I Herredskommuner kan der oprettes
Borgemesterstilling, i enhver By skal der ansættes
Borgemester, hvis ikke Bystyret anderledes
bestemmer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
