Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lige Ret til at faa sine Behov tilfredsstillet, og
at det derfor gælder om at skaffe den størst
mulige Lighed i Adgangen til de materielle
Goder. Ogsaa Anarkisterne bekæmper
Privatejendomsretten; men medens Anarkisterne er
lige saa afgjorte Modstandere af Statsmagten
som af Privatejendomsretten, vil Kommunister
og Socialister gennemføre deres
Fællesejendomsordning væsentligst ved Hjælp af en stærk
Statsmagt. Mellem disse Systemer er der dog
forsk. Overgangsformer.
Man har forsøgt paa forsk. Maade rent
teoretisk at sondre mellem K. og Socialisme; som
oftest paa den Maade, at man definerede
Socialismen som den Samfundslære og Politik,
der har til Maal at ophæve
Privatejendomsretten alene til Produktionsmidlerne, medens
Arbejdsudbyttet fordeles efter det ydede Arbejdes
Værdi, der selvfølgelig kan være højst forsk.;
K. betegnedes da som den Teori, der gaar et
Skridt videre og ikke alene tilstræber
Fællesskab i Produktionen, men tillige i Fordelingen,
saaledes at ogsaa Distributionsprocessen
foregaar kollektivt, at altsaa enhver gøres
delagtig i de materielle Goder efter sit Behov.
I Virkeligheden kan de mangfoldige Systemer,
Teorier og Bevægelser, der tager Sigte paa en
gennemgribende Reform af de nuv.
Ejendomsforhold, vanskelig adskilles skarpt i systematisk
Henseende; ofte har en Forf. betegnet sit
System som kommunistisk, medens en anden har
betegnet sit ganske tilsvarende System som
socialistisk. Det er betegnende, at den moderne
Socialismes teoretiske Grundlægger, Karl Marx,
fra først af slaar sine Teser fast i et Skrift med
Titlen »Det kommunistiske Manifest«.
Rent historisk set er Udtrykket Socialisme
af langt nyere Dato end Udtrykket K.; det
kom først i alm. Brug i sidste Halvdel af 19.
Aarh.; paa den anden Side havde det i Aarene
op til den russ. Revolution af 1917 praktisk talt
hel fortrængt Udtrykket K. Et vist
Modsætningsforhold mellem de to Begreber kan man
dog paapege. Udtrykket K. anvendes aldrig om
moderate, reformistiske Teorier ell.
Bevægelser, det betegner altid noget radikalt,
konsekvent og yderliggaaende, og saa snart et
Fællesskabs-System har en mere utopisk Karakter,
ell. det er religiøst præget, vil man være
tilbøjelig til at betegne det som kommunistisk.
Betegnelsen K. anvendes endvidere altid om
den saakaldte oprindelige, primitive K., som
ndf. skal omtales, og i Reglen om alle
Fællesskabs-Teorier og -Bevægelser før 1830’erne.
Ved Undersøgelsen af Samfundenes tidligste
økonomiske Historie støder man overalt paa
en primitiv K.; den første sociale Organisation
i alle Folkeslags Udvikling har i stor
Udstrækning været bygget paa Fællesbesiddelse og
Fællesdrift; dette gælder saavel Jagt- og
Fiskeristadiet og Hyrdestadiet som det første
Agerbrugsstadium. Gruppen, Slægten ell.
Stammen tilegner sig og besidder i Fællesskab Fiske-
og Jagtpladserne, Græsgangene ell. den
dyrkelige Jord, medens de enkelte Medlemmer kun
udøver en Benyttelsesret. Trods
Fællesskabsprincippet er der dog — i hvert Fald paa
Hyrdestadiet og Agerbrugsstadiet — ikke Tale
om nogen gennemført social Lighed, bl. a. fordi
Slaveriet anvendes meget, og allerede meget
tidligt bliver de mobile Værdier Genstand for
Privatejendom. Fælleseje til Jorden finder man
hos alle Folkeslag, der er blevet staaende paa
et primitivt Kulturtrin, lige op til vore Dage;
men naturligvis saaledes, at Fællesskabet
kommer til at omfatte mindre og mindre Dele af
Jorden, idet navnlig Adelen, Kongerne og
Kirken meget tidligt fik ell. tog Jord til
Selvejendom. Fælleseje til og Fællesdrift af Jorden
genfinder man i mere ell. mindre Grad i det
indiske Landsbyfællesskab, det
gammelhelleniske Oikonomiké, den oldromerske
Gentilforfatning, det sydslaviske Husfællesskab (den
russ. Mir med dens kommunale K. er derimod
af forholdsvis moderne Oprindelse), den
keltiskirske Klanorganisation og det germanske
Markfællesskab. Alt dette peger tilbage mod en
fælles-arisk Agrarkommunisme. Rester heraf
spores endnu, bl. a. i den schweiziske og
norske Almenning-Institution.
Denne primitive K. er i Aarh.’s Løb Skridt
for Skridt blevet fortrængt af
Privatejendomsretten og det derpaa hvilende Retssystem.
Da de Forhold, der betingede den primitive K.,
var saa vidt forsk. fra moderne økonomiske
Forhold, kan man ikke — saaledes som
undertiden kommunistiske og socialistiske Forfattere
har forsøgt det — ud derfra bevise, at K. ell.
Socialismen vil være realisabel ogsaa i
Fremtiden. Omvendt kan man heller ikke ved Hjælp
af den økonomiske Historie bevise, at K. ell.
Socialismen strider mod den »menneskelige
Natur«. Privatejendomsretten saavel som K.
kan kun betragtes som rent historiske
Kategorier. Reminiscenser af de oprindelige Tilstande
vedblev at spille en Rolle ned gennem Tiden,
ikke mindst for den filosofiske Spekulation, som
Drømme om en forgangen »gylden Tidsalder«;
og overalt i Sagn og Digtning møder man
denne »gyldne Tidsalder«, hvor Menneskene
levede lykkeligt og tilfreds i Fællesskab, hvor
Retfærdigheden alene regerede, hvor Lov og
Straf saavel som Undertrykkelse af den
Svage var ukendt. I disse Legender har
man dog ikke alene set Reminiscenser af den
tidligere Fællesejendoms-Ordning, men ogsaa
et Udtryk for Folkenes Ønsker om en bedre
Fremtid i St f. den haarde Nutid.
Affødt af den store økonomiske og sociale
Ulighed og Afhængighed, der fulgte med
Privatejendommens Gennemtrængen, opstod der i
Tidens Løb talrige Systemer, Teorier og
Bevægelser, som tilsigtede en Udjævning af
Ulighederne og Misforholdene, og da hyppigst med
mere ell. mindre udpræget kommunistisk
Tendens. Som virkelig økonomisk Samfundsteori er
K. dog af forholdsvis moderne Dato.
Opfattelsen af Samfundet som en
producerende Organisme er den antikke Tænkning
ganske fremmed; og en kommunistisk Lighed i
Fordeling, endsige Lighed i Forpligtelse til
Arbejde, er en Forestilling, man ikke støder
paa hos nogen Statsmand ell. Samfundsfilosof i
Oldtiden. Denne Tid har overhovedet
ingensinde videnskabeligt beskæftiget sig med
Produktionsproblemet, end mindre udviklet nogen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
