Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kommunisme - kommunistiske Manifest - Kommunitet - Kommunitetet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Anarchismus« [Jena 1906]; B. W. Leist,
»Altarisches Jus civile« [Jena 1896]; E. de
Laveleye, De la propriété et de ses formes
primitives [1874; 4. Udg. Paris 1891; stærkt
sammentrængt dansk Bearbejdelse ved Alex. Petersen,
Kbhvn 1875]; Fustel de Coulanges, La
Cité antique [13. Udg. Paris 1890]; R.
Pöhlmann, »Gesch. des antiken Kommunismus u.
Sozialismus« [München 1893 ff.]; Sumner
Maine, Ancient Law [Lond. 1861]; samme,
Village Communities in East and West [smst.
1871]; G. L. von Maurer, »Einleitung zur
Geschichte der Mark-, Hof-, Dorf- und
Stadt-Verfassung« [2. Udg., Wien 1896]; W.
Zimmermann, »Allgemeine Geschichte des
grossen Bauernkrieges« [Stuttgart 1841, 2. Udg.
1891]; A. Gindely, »Geschichte der
böhmischen Brüder« [Prag 1857]; L. Keller,
»Geschichte der Wiedertäufer« [Münster 1880]; J.
Loserth, »Der Kommunismus der
mährischen Wiedertäufer« [Wien 1894]; Ad.
Hausrath, »Weltverbesserer im Mittelalter«
[Leipzig 1893—95]; F. Kleinwächter, »Die
Staatsromane« [Wien 1891]; anon. [v.
Kirchenhein], Schlaraffia politica [Leipzig 1892];
André Lichtenberger, Le socialisme au
XVIII. siècle [Paris 1895]; samme, Le
socialisme et la revolution française [Paris 1899];
Alb. Mathiez, La question sociale pendant
la revolution française [Paris 1905]; L. Stein,
»Der Sozialismus und Kommunismus des
heutigen Frankreichs« [Leipzig 1845]; M. V.
Advielle, Histoire de Gracchus Babeuf et du
Babeuvisme [Paris 1884]; Nordhoff,
Communistic Societies of the United States [1895];
G. Adler, »Geschichte des Sozialismus und
Kommunismus von Plato bis zur Gegenwart«
[Bd I, Leipzig 1899]. Af Skrifter til Belysning
af den russ. K. [Bolshevismen] kan nævnes:
N. Lenin, »Staat und Revolution«, samme,
»Die nächsten Aufgaben der Sowjet-Macht«; L.
Trotzki, »Fra Novemberrevolutionen til
Brest-Litovsk-Freden«; Bucharin,
»Kommunisternes Program«; Bertrand Russell,
»Bolshevismen i Teori og Praksis«; A.
Goldschmidt, »Sovjet-Ruslands økonomiske
Organisation«, [norsk Udgave, Kria 1921]).
Knud Korst.
kommunistiske Manifest, et af Karl Marx
og Fr. Engels faa Dage før
Februarrevolutionens Udbrud 1848 offentliggjort Programskrift
for den revolutionære Socialisme, som herved
søgtes organiseret. Dette lykkedes ogsaa
fuldstændig. Det k. M. indvarsler i Virkeligheden
den moderne socialdemokratiske Bevægelse,
som i den lille Brochure fik sin Parole. Den
betegner for øvrigt Overgangen fra den gl., uklare,
sværmeriske og utopistiske Kommunisme til
vore Dages politisk organiserede, maalbevidste
Socialisme. Det k. M. er et Mesterstykke af
agitatorisk Kunst. Med bestikkende Kløgt føres
der Argumenter, hentede fra Økonomi, Historie
og Filosofi, i Marken for, at Proletariatets Tur
til at bemægtige sig Samfundsmagten og
Produktionsmidlerne staar for Døren; dette
behøver kun at organisere sig. Som en Fanfare,
der gav Genklang viden om Lande, lyder de
manende Slutningsord: Proletarer i alle Lande,
slut eder sammen! Ingen Sinde har en
Brochure vundet en tilsvarende Udbredelse; den
er oversat til de fleste Kultursprog, paa Dansk
allerede straks efter dens Fremkomst. Det k. M.
foreslaar »for de mest fremskredne Lande« flg.
»Forholdsregler« snarest muligt gennemførte:
Ekspropriation af Grundejendommen og
Anvendelse af Grundrenten til Statsudgifter; stærk
progressiv Beskatning; Arverettens Afskaffelse;
Konfiskation af alle Emigranters og Rebellers
Ejendom; Kredittens Centralisation hos Staten
ved Hjælp af Nationalbank med Statskapital og
et al Konkurrence udelukkende Monopol;
Transportvæsenets Centralisation og Overgang til
Staten; planmæssig og systematisk Oprettelse af
Nationalfabrikker, Formerelse af
Produktionsmidlerne, Opdyrkning og Forbedring af
Jordegodset; lige Arbejdstvang for alle, Oprettelse af
Industriarmeer særlig til Landbrugets Fremme;
Sammenslutning af Landbrug og Industri med
Sigte paa gradvis Ophævelse af Forskellen
mellem By og Land; offentlig og gratis
Børneopdragelse; Afskaffelse af Børns Fabrikarbejde
i dets nuv. Form og Opdragelsens Forening
med den materielle Produktion. Det k. M. blev
epokegørende ikke blot ved første Gang klart
og prægnant at udforme »Fjerdestandens« Krav
og Maal, men ikke mindst ved at sætte sit
Præg paa hele den moderne sociale Udvikling,
med dens Arbejderlovgivning o. a. Reformer
inden for det borgerlige Samfunds Ramme.
Socialpolitikkens Indrømmelser lige over for
Manifestets Program er den bedste Maalestok
for dets Bet.
(K. V. H.). K. R.-H.
Kommunitet (lat.), Almen- ell. Fællesgods,
f. Eks. den en By tilhørende Fælled o. s. v.
Kommunitetet (lat.) er en med Universitetet
forbunden Stiftelse til Understøttelse af fattige
Studenter. Allerede Christian II havde været
betænkt paa at sørge for fattige Studenters
Forplejning ved at henlægge Tiender til
Hellig-gejstklostret, mod at dette ydede et Antal
Studenter frit Bord, rimeligvis Grunden til, at
hele Institutionen gennem Aarh. populært
kaldtes »Klostret«. Men det egl. K. grundlagdes
1569 af Frederik II, der »af Vort og Kronens
Gods« skænkede 153 Gaarde og Kongetienden
fra 92 Sogne paa Sjælland til Underhold af 100
fattige Studenter. 1573 opførtes en særskilt
Bygning (ved Siden af Universitetsbygningen, den
saakaldte Studiegaard), hvor 100 Studenter
bespistes 2 Gange om Ugen og holdt
Disputereøvelser paa Latin. Til Bolig for Alumnerne lod
Christian IV den saakaldte Regens opføre,
idet han laante K. Penge til at afkøbe
Arvingerne efter Kansleren Christian Friis dennes
tidligere Residens, og denne omdannedes
1619—23 til Bolig for c. 120 Studenter. Kort
forinden var Kommunitetsalumnernes Antal blevet
forøget fra 100 til 120, og noget senere fik
endnu 24 fattige Studenter »Kongens Kost«. 1736
ophørte Bespisningen, og Alumnerne fik
Kostpenge i Stedet. Fra 1880’erne uddelte K. 32
Kr maanedlig i indtil 4 Aar til 160 Studenter
og yderligere 8 Kr om Maaneden til 100
Regensalumner, men efterhaanden er Formue og
Indkomst vokset saa stærkt, at K. nu kan
understøtte over 200 Studenter paa 2, 3 ell. 4 Aar,
med Stipendier, der med Dyrtidstillæg udgør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
