Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 377 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - komparere - Kompas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

komparere (lat.), at give Møde (for Ret ell.
Øvrighed).

Kompas. (Hertil 1 Tavle med
Illustrationer). Et Instrument, der tjener til at
angive Retninger (Kurser og Pejlinger). Som
Retningsangiver benyttes i Alm. Magnetnaale,
der ophængt drejeligt vil angive Retningen af
den misvisende Nord- og Sydlinie. Et
Skibskompas i sin simpleste Form bestaar af flg.
Dele. Koppen, der er en skaal- ell.
cylinderformet Metalbeholder, og selve Retningsviseren,
»Rosen«, der er en rund Skive af Papir eller
tyndt Metal, paa hvilken Magneterne og
Kompasinddelingen er anbragt. Rosen er ophængt
i Koppen ved, at en i dens Midte værende Dop
forsynet med en Ædelsten, hviler paa en hærdet
Spids af en fra Midten af Koppens Bund
opstaaende Metalpivot. Koppen er lukket med et
Glaslaag og ophængt i dobbelt Balance
(kardansk Ophængning), for at K. kan blive
upaavirket af Skibets Slingringer. Magneterne, som
Regel een paa hver Side af Doppen, er
anbragte paa Rosens Underside, hvilket bidrager
til at give Rosen stadig Ligevægt, ved at dens
Tyngdepunkt kommer under
Ophængningspunktet. Paa Rosens Overkant findes
Kompasinddelinger, der bestaar af flg. 32 Kompasstreger,
der har Navn efter Verdenshjørnerne:

Nord	betegnes	med	N.
Nord til Øst	—		N. t. E.
Nord Nord Øst	—		NNE.
Nordøst til Nord	—		NE. t. N.
Nordøst	—		NE.
Nordøst til Øst	—		NE. t. E.
Øst Nord Øst	—		ENE.
Øst til Nord	—		E. t. N.
Øst	—		E.
Øst til Syd	—		E. t. S.
Øst Syd Øst	—		ESE.
Sydøst til Øst	—		SE. t. E.
Sydøst	—		SE.
Sydøst til Syd	—		SE. t. S.
Syd Syd Øst	—		SSE.
Syd til Øst	—		S. t. E.
Syd	—		S.
Syd til Vest	—		S. t. W.
Syd Syd Vest	—		SSW.
Sydvest til Syd	—		SW. t. S.
Sydvest	—		SW.
Sydvest til Vest	—		SW. t. W.
Vest Syd Vest	—		WSW.
Vest til Syd	—		W. t. S.
Vest	—		W.
Vest til Nord	—		W. t. N.
Vest Nord Vest	—		WNW.
Nordvest til Vest	—		NW. t. W.
Nordvest	—		NW.
Nordvest til Nord	—		NW. t. N.
Nord Nord Vest	—		NNW.
Nord til Vest	—		N. t. W.

Det er blevet international Brug at anvende
eng. Bogstaver i Forkortelserne. Hver
Kompasstreg er atter delt i halve og kvart Streger.
Indvendig i Koppens Forkant findes en lodret
Streg ud for Rosen (Styrestregen) anbragt
saaledes, at Linien gennem Rosens
Ophængningspunkt og Styrestregen ligger i ell. er
parallel med Skibets Diametralplan (det lodrette
Plan gennem Skibets Længdeakse). Den
Inddeling af Rosen, der ligger ud for Styrestregen,
angiver saaledes Skibets Kurs, og skal der
styres en bestemt Kurs, gøres dette ved at dreje
Skibet, til Styrestregen ligger ud for denne
Kurs. K. er opstillet i Overkant af et
cylinderformet Træ- ell. Messinghus, K.-Huset, der
foroven kan dækkes af en Messinghætte (Nathuset)
med Ruder paa Agterkant og Lampeholdere
for Oplysning af Rosen om Natten. I K.-Huset
anbringes tillige Magneterne til
K.’s Kompen-sation (se kompensere). K. i sin ovf.
beskrevne Form havde fl. Mangler, der særligt
blev fremtrædende efter Jernets og Maskinernes
Indf. i Skibene: det var ikke i Besid. af
tilstrækkelig Indstillingskraft, og det var for uroligt. I
Tredserne i forrige Aarh. konstruerede
Englænderen William Thomsen, senere adlet som
Lord Kelvin, et K., der var i Besiddelse af
saavel stor Indstillingskraft som Ro. Dette
opnaaedes ved i St f. to kraftige Magneter at
anvende mange strikkepindsformede Magneter,
der ophængtes i Silketraade under Rosen;
denne gjordes saa let som muligt ved at afskære
hele Partiet mellem Doppen og Yderkanten,
hvorpaa Inddelingen var anbragt. Rosen vejede
kun c. 15 g. Koppen havde et hult Rum,
forneden fyldt med Olie, hvorved dens
Bevægelser afdæmpedes; den var tillige ophængt i
horisontale Spiralfjedre. De mange kraftige
Magneter, Rosens store Lethed og Magneternes
Fordeling under hele Rosens Underkant gav
Rosen stor Indstillingskraft og p. Gr. a. den
gode Afbalancering et stort Træghedsmoment
d. v. s. saa lidet paavirkelig som muligt over
for Kræfter, der vil bringe den ud af sin
Ligevægt. Inddelingen blev foruden i Streger
foretaget i Grader. Ved denne er Rosen delt 4X90°
med. 0° ved N. og S. og 90° ved Ø. og V. ell.
i den seneste Tid i 360° flg. Urviserens Gang
fra N. (0°) gennem Ø. (90°), S. (180°) og V.
(270°) til N.

Lord Kelvin’s K. var en stor Forbedring,
men det kunde dog ikke helt modstaa de store
Paavirkninger, som foraarsagedes ved moderne
Skibes svære Rystelser under høj Fart og i
Krigsskibene under Affyring af svære Kanoner
m. m. Dette førte til Indførelsen af
Vædske-K. I disse er Koppen fyldt med en Blanding af
Spiritus og Vand, i hvilken Rosen, der er
forfærdiget som en flad hvælvet Beholder, flyder,
saa den kun hviler med ringe Vægt paa
Pivoten. Magneterne er anbragte inden i
Beholderen, og Inddelingen ovenpaa. Ved denne
Foranstaltning vindes, at Magneterne kan gøres
større og kraftigere, da Vægten bæres af
Vædsken, hvorved ogsaa Friktionen mod Pinden
forringes, og at Rystelserne fra Skibet, der
overføres fra Pinden til Rosen, bliver stærkt
afdæmpet af Vædsken.

K. er som nævnt til at styre efter, og dets
naturlige Plads er foran Rattet, saa
Rorgængeren stadig kan have det for Øje; det
benævnes Styre-K. ell. tillige Bro-K., hvis Rattet
er paa Broen. P. Gr. a. Skibets magnetiske
Egenskaber, Nærværelse af elektriske
Strømme m. m. er det ikke altid, at Styre-K. har
en for dets paalidelige Visning gunstig Plads.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>