Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kompas - Kompasbjerg - Kompashus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det kan da blive nødvendigt at opstille et K.
paa et andet Sted, hvor den skadelige
Paavirkning er saa lille som mulig. Navigationen
foregaar da efter dette K., der benævnes
Hoved-K. Undertiden er det anbragt paa Enden af en
høj Træpæl (Pæl-K.), Trods alle Fremskridt
lider alle Magnetkompasser dog under, at
Kraften, hvorpaa deres Anvendelighed beror,
er saa foranderlig. Kompasnaalen stiller sig i
Retningen misvisende N. og S. p. Gr. a.
Jordmagnetismen, hvis Kraft kan opløses i en
lodret og vandret Kraft, hvilken sidste betinger
K.-Naalens Indstilling. Denne Kraft veksler
imidlertid overalt paa Jorden, saavel i Størrelse
som Retning, den er størst ved den magnetiske
Ækvator og mindst ved de magnetiske Poler,
hvor Kompassets Indstillingsevne ophører.
Retningen er, da Jordens magnetiske Pol ikke er
sammenfaldende med Polen, mere ell. mindre
afvigende fra Meridianens Retning den sande
Nord- og Sydlinie, hvortil Retningerne skal
henføres til Brug under Navigeringen. Denne
Afvigelse kaldes Misvisningen. Men foruden af
Jordmagnetismens direkte Paavirkning er
K. ogsaa udsat for en indirekte
Paavirkning gennem det i Skibet værende Jern, og
denne Paavirkning er forsk. efter dets Plads i
Skibet og efter Skibets St. paa Jordoverfladen.
Vel kan Misvisningen beregnes gennem
Observationer, og Paavirkningen af Skibets Jern
nogenlunde ophæves ved Kompensation, men
helt at ophæve K.’s Mangler er ikke
muligt, særlig ikke i Krigsskibe og da navnlig
ikke i Undervandsbaade med svære,
uregelmæssigt fordelte Jernmasser, talrige elektriske
Ledninger m. m. Magnetkompasserne kræver
derfor stadig Navigatørens Opmærksomhed, og
deres Visning maa ideligt kontrolleres ved
Observationer, som det dog ikke altid er muligt
at anstille, og under mange Forhold bliver
Indstillingsevnen saa ringe, at Kompasset
næsten er ubrugeligt.
Det er derfor længe bleven overvejet, om en
anden Naturkraft af mere stabil Natur end
Jordmagnetismen kunde anvendes til
Retningsangivelse til Søs, og det lykkedes 1908 Tyskeren
Dr. Anschütz at anvende den af Franskmanden
Foucault 1851 gjorte Opdagelse, at en frit
ophængt hurtigtdrejende Snurre vil stille sig med
sin Omdrejningsakse parallelt med Jordaksen,
at konstruere et K., Gyroskopkompasset, der
havde de ønskede Egenskaber.
Gyroskopkompassets Indstillingskraft er baseret paa Jordens
Omdrejning og Tyngden og er altsaa ganske
upaavirket af al Magnetisme. Disse Kræfter er
imidlertid som bekendt heller ikke ens overalt
paa Jorden, ligesom de paavirkes af Skibets egen
Fart og Bevægelser, der vil medføre Afvigelser
fra den rette Nord- og Sydlinie; men ogsaa de
heraf opstaaede Ulemper er efterhaanden
bleven afhjulpne, dels af Opfinderen og dels af
den amerikanske Ingeniør Sperry, saa
Gyroskop-K. har nu naaet en saadan
Fuldkommenhed, baade hvad Indstillingskraft, Ro,
Driftssikkerhed og Letanvendelighed angaar, at det
trods dets store Bekostelighed, idet det bl. a.
fordrer et helt lille elektrisk Anlæg og megen
Nøjagtighed i Udførelsen, efterhaanden vinder
Udbredelse overalt, hvor Magnet-K. viser sig
ude af Stand til at angive den nøjagtige Kurs.
Af Hensyn til Bekostningen anvendes som
Regel kun eet Gyroskop-K. (Moderkompasset);
men dettes Virkning kan da ad elektrisk
Vej overføres til andre K. eller rettere
Kompasvisere (Døtre-K.), der opstilles, hvor
der er Brug for dem. I den nyeste Tid er man
ogsaa gaaet over til ad elektrisk Vej at lade
K. paavirke Rormaskinen, saa Skibet automatisk
styrer den ønskede Kurs.
Pejlkompas kaldes et K., der er
indrettet til at bestemme Retning til Genstande
uden for Skibet (pejle). Det er forsynet med et
Sigteapparat, hvis Retning aflæses paa K.
Særlig er det af Vigtighed at kunne pejle Solen,
da man derved kan beregne den Vinkel, K.’s
Nord- og Sydlinie afviger fra den sande Nord-
og Sydlinie.
K.’s Historie. Skønt det med Bestemthed
vides, at Kendskaben til Jordmagnetismen
strækker sig langt tilbage i Oldtiden, kan K.’s
Anvendelse tilsøs kun spores tilbage til 13.
Aarh. Paa denne Tid foreligger Omtale af K.
saavel fra Kina som fra Europa, men ingen
fører dog til Kendskab om, naar og af hvem K.
er opfundet. Efter Beskrivelserne var de første
K. Vædske-K., idet Magneten formedes som en
Flyder ell. anbragtes paa en Flyder. Fra 1269
stammer en Beretning om et Tør-K., hvor
Magneten var stukken gennem en i en Æske lodret
staaende drejelig Pind, saa den kunde indstille
sig i Nord- og Sydlinien. Oven paa Æskens
Glaslaag var anbragt en Inddeling og et
Sigteapparat. Disse K. egnede sig dog ikke til at
styre efter, men anvendtes nærmest til
Bestemmelse af Retningen til Solen og
derigennem af Klokkeslettet. Omkr. 1300-Aarstallet fik
K. en saadan Indretning, at det kunde
anvendes som Skibskompas, idet Rosen med
Inddelingen blev anbragt oven paa Magneten, saa
den kom til at følge dennes Bevægelser, naar
den drejede sig om en Tap. Konstruktionen
stammer fra Amalfi i Syditalien. Senere kom
Styrestregen og den kardanske Ophængning til,
og i denne Skikkelse har K. holdt sig indtil
vore Dage. En Tid rettedes K. for Misvisningen
ved at lade Magneten danne en Vinkel lig
Misvisningens Størrelse med Rosens Nord- og
Sydlinie, men da man kom til rigtig Erkendelse
af Misvisningens Natur og indsaa, at K. kun
viste rigtigt paa et begrænset St. af Jordens
Overflade og inden for et begrænset Tidsrum,
opgaves denne Indretning; her i Danmark efter
Indstilling af Ole Rømer 1692. I den nyere og
nyeste Tid er det som omtalt Lord Kelvin, Dr.
Anschutz og Ingeniør Sperry, der har Æren
af K.’s Fuldkommengørelse. (Litt.:
Johannes Knudsen, »K. i ældre Tid« [i Tidsskrift
f. Søvæsen 1912]).
C. B-h.
Kompasbjerg, Bjerg i Kaplandet, ligger i
Sneeuwberg-Gruppen, N. f. Graaf Reinet, og er
2738 m højt. Navnet stammer fra, at der paa
det udspringer 4 Floder, der divergerer hver
til sit Verdenshjørne, nemlig Zeekoe (Seacow)
mod N., Store Fiskeflod mod Ø., Sunday mod
S. og Buffalo mod V.
C. A.
Kompashus, se Kompas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
