- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
381

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - komplekse Tal - Komplement (mat.) - Komplement (om Blod) - Komplementar - Komplementbinding.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

[r(cos Θ + i sin Θ)] 1/n
=nr (cos Θ+2pπ/n + i sin Θ+2pπ/n)
paa højre Side i St f. p at sætte alle hele Tal
faar man n og kun n forsk. Værdier for
Rodstørrelsen paa venstre Side. I øvrigt danner
man en Funktions Værdi for k. Værdier af de
Variable ved at indsætte disse Værdier i
Funktionens Rækkeudvikling. Der vil efter de her
opstillede Definitioner blive regnet med de k.
T. efter de for reelle Tal gældende Regneregler;
saaledes vil Koordinaterne til det Punkt, der
fremstiller Summen af a+bi og m+ni, være
a+m, b+n, stemmende med, at a+bi+m+ni
=a+m+(b+n) i. Al Regning med k. T. fører
til Tal af samme Form. Den ældste
Matematik betragtede kun de reelle Tal, men man traf
efterhaanden fl., og fl. Funktioner, f. Eks.
Rødder i Ligninger, Logaritmer, hvis Værdier ikke
altid var reelle (se imaginære Tal), og
det lykkedes at vise, at saadanne ikke reelle
Funktionsværdier kunde skrives paa Formen
a+bi, naar man regnede med Tal af denne
Form som med reelle. Den fulde Nytte af de
k. T. fik man dog først, efter at deres
Fremstilling ved Planens Punkter var opfunden af
Gauss og Nordmanden Caspar Wessel (1799) og
senere af Argand (1806). I hvilken Grad
Optagelsen af de k. T. i Talrækken har fremmet
Matematikkens Udvikling og gjort Systemet
simplere, ses bedst i Ligningers Teori (og som
Følge deraf i analytisk Geometri) og i
Funktionsteorien; derved muliggjordes f. Eks.
Opstillingen af Algebraens Fundamentalsætning:
en Ligning af n’te Grad med én Ubekendt har
n Rødder. De alm. k. T. er egl. Talpar (a b);
man har paa lgn. Maade indført højere k. T.
i Betydningen Grupper af n reelle Tal (a1 a2
a3 . . . an ). Disse k. T. skrives saaledes: a1 +
a2 i . . . + an l; her er i, j . . . l Symboler,
der ved at knyttes til de forsk. Tal a angiver,
hvilken Rolle disse Tal spiller i det k. T. Der
opstilles saa Regler for Behandlingen af disse
Symboler under Regning med de k. T. Størst
Interesse har her de saakaldte Kvaternioner
(s. d.).
Chr. C.

Komplement (lat.) (mat.). To Vinkler kaldes
hinandens Komplementvinkler, naar
de tilsammen udgør 90°. Et Tals dekadiske
K. faas ved at trække Tallet fra en Potens af
10. En Regning som: 9387—5214 + 109—311
kan i det væsentlige indskrænkes til Addition
ved at omskrives til: 9387 + 4786—10000 +
109+9689—10000 = (9387+4786+109+9689)—
20000; man har her taget de dekadiske K. til
5214 og 311, hvad sker hurtigt ved at trække
det sidste Ciffer fra 10 og de andre fra 9.
Denne Fremgangsmaade bruges hyppig ved
Logaritmer, hvis dekadiske K. kaldes
Komplementlogaritmer.
Chr. C.

Komplement. Herved forstaas en Funktion
i friskt normalt Blodserum ell. Blodplasma,
visende sig ved Blodvædskens Evne til at opløse
Celler (f. Eks. Bakterier, røde Blodlegemer etc.),
der i Forvejen er behandlede med et for
Cellen specifikt Antistof (Amboceptor, s. d.).
K. lader sig ikke isolere, det er bundet til
Æggehvidestoffer, specielt Globulinfraktioner i
Serum, resp. Plasma. Det findes i forsk.
Mængde i de forsk. Dyrearters Blodvædske, særlig
rigeligt er det i Marsvineblod. Det ødelægges
hurtigt, f. Eks. ved faa Minutters Opvarmning
til 55° C., og ved nogle Timers Henstand ved
20° svækkes det betydeligt, bedst bevares det
ved Temp. under 0°. P. Gr. a. den lette
Destruktion ved højere Temp. siges det at være
termolabilt. Det er en af de virksomme
Komponenter ved den specifikke Opløsning af
Bakterier og Celler i Alm. (Bakteriolyse resp.
Cytolyse). Se i øvrigt Alexin.
O. T.

Komplementar (fr. complémentaire), i et
Kommanditselskab den fuldt ud ell. personlig
hæftende Interessent i Modsætning til den alene
med sit Formueindskud hæftende Interessent
(Kommanditisten); i et »stille Selskab« er K.
Forretningens Indehaver i Modsætning til den
stille ell. passive Interessent, se
Kommanditselskab.
K. B.

Komplementbinding. En serologisk
Metode, der har faaet stor Bet. i
Immunitetsforskningen i diagnostisk Øjemed. Princippet er det,
at ethvert Proteinstof sammen med sit
specifikke Antistof binder Komplement (s. d.) til sig.
Om Komplement er blevet bundet i det givne
Tilfælde, undersøges ved, at man til
Blandingen sætter »sensibiliserede« røde Blodlegemer
af en ell. anden Dyreart (oftest benyttes
Faareblod). (Ved sensibiliseret forstaas, at
Blodlegemerne har bundet til sig det specifikke Stof,
»Amboceptor« [s. d.], der gør Blodlegemerne
opløselige af Komplementet). Viser det sig nu,
at de sensibiliserede Blodlegemer ikke kan
opløses, betyder dette, at Komplementet i
Blandingen ikke er disponibelt, det er altsaa forud
bundet til tilstedeværende Proteinstof + dettes
specifikke Antistof. Manglen af Blodets
Opløsning (Hæmolyse) er da et Tegn paa, at der
forud samtidig fandtes et Proteinstof samt dettes
Antistof. Indtræder derimod Hæmolyse, betyder
det, at Komplementet ikke var bundet, men var
disponibelt til de sensibiliserede Blodlegemer,
og altsaa kunde der i Blandingen ikke samtidig
være et Proteinstof + dettes Antistof. Det vil
da forstaas, at man ved Hjælp heraf kan
paavise, 1) om et givet Serum (Blodvædske) af et
Menneske ell. Dyr indeholder Antistof for et
bestemt Proteinstof, f. Eks. Æggehvidestoffet i
Tyfusbaciller. Man maa hertil arbejde med
sikkert Tyfusproteinstof, hvad man lettest faar ved
at tage en Kultur af Tyfusbaciller. Indtræder
altsaa under de nævnte Forsøgsbetingelser
ingen Hæmolyse, saa indeholdt Individets Serum
Tyfusantistof, hvilket er ensbetydende med, at
han er ell. kort forud har været inficeret med
Tyfusbakterier. Indtræder derimod Hæmolyse,
betyder det, at Tyfusantistof mangler i
Individets Serum, og dette taler altsaa imod en
foreliggende Infektion. 2) Paa tilsvarende
Maade kan man, naar man arbejder med et
Serum, der vides at indeholde Tyfusantistof,
afgøre, om en given Bakterie er en
Tyfusbacil eller ej. K. indtræder jo nemlig kun,
naar Proteinstoffet forenes med sit specifikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free