- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
386

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - koncentrere (kem.) - koncentreret Alun - koncentrisk - koncentrisk (bot.) - Koncept - Konception - Konception - Konceptpapir - Koncert - Koncert (i det diplomatiske Sprog) - koncertere - Koncertforeningen i Kjøbenhavn - Koncertforening, Dansk

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jernilterne forbinder sig med Kiselsyren og
danner en Slagge, medens en mere
kobberholdig saakaldt Koncentrationssten bliver
tilbage.
(O. C.). R. K.

koncentreret Alun er Aluminiumsulfat, som
vindes teknisk derved, at man rister jernfrit
Porcelænsler i Ovne og derpaa i Blykedler
behandler det med Svovlsyre af Vægtfylde 1,45.
Ved Henstand af Blandingen sætter udskilt
Kiselsyre og usønderdelt Ler sig til Bunds.
Opløsningen, som indeholder Aluminiumsulfat,
inddampes derpaa, indtil en udtagen Prøve stivner
ved Afkøling. Den afkølede Masse skæres i
firkantede Stykker ell. Plader og gaar i Handelen
som k. A. Ogsaa Aluminiumhydroxyd
oparbejdes, ved Behandling med Svovlsyre til k. A.
Produktet anvendes til Bejdsningsmiddel i
Farveriet og til Limning af Papir i
Papirfabrikationen m. m. (Se i øvrigt Aluminiumsulfat
og Alun).
(O. C.). M. M-r.

koncentrisk (fr.), med fælles Midtpunkt. —
To Figurer kaldes k., naar de har Centrum i
samme Punkt. — K. Angreb (milit.), et
Angreb, der fra forsk. Sider rettes mod et fælles
Punkt.
E. C.

koncentrisk (bot.) Karstreng, se
Karstreng.

Koncept (lat.), skriftligt Udkast, Plan,
forberedende skriftlig Udarbejdelse (modsat
Renskrift), Kladde; gaa fra Koncepterne ɔ: tabe
Fatningen, miste Traaden i Sammenhængen.

Konception (lat.), Undfangelse (se ndf.);
Forstaaelse, Evne til at fatte. Conceptio
immaculata
, ubesmittet Undfangelse (Jomfru Maria’s).

Konception, d. s. s. Undfangelse. Ordet
benyttes imidlertid i noget forsk. Bet.,
undertiden som enstydig med Befrugtning, det
befrugtende Samleje, men ogsaa, og mere
korrekt, som antydende Foreningen af den
hanlige og hunlige Kønscelle (i Dyreriget altsaa
Spermatozo og Ægcelle), der ofte finder St.
paa et langt senere Tidspunkt end hint, idet
Spermatozoerne længe kan holde sig
befrugtningsdygtige i de hunlige Kønsorganer.
(Lp. M.). J. P. H.

Konceptpapir, se Papir.

Koncert (ital. concerto af lat. concertare,
»at kappes«). 1) Opr., i Overensstemmelse med
Navnet, et Musikstykke, i hvilket fl.
Sangstemmer ell. Instrumenter optraadte i Kappestrid,
som selvstændige Hovedstemmer, med
Ledsagelse af Orgel, senere Orkester. Den ældste
Form for K. var den vokale, ell.
Kirkekoncerten (concerto da chiesa, concerti
ecclesiastici
) for Sangstemmer med Orgelledsagelse;
den indførtes af Viadana (1602) og naaede sin
højeste Fuldendelse i Seb. Bach’s Kantater, som
han selv kaldte K. Den instrumentale Form
opstaar omtrent et Aarhundrede senere, idet
Torelli 1686 udgav en Kammerkoncert
(concerto da camera) for to Violiner og Bas,
og denne Form udvikledes yderligere af Corelli,
Geminiani, Vivaldi, og særlig Bach og Händel.
2) K. i moderne Forstand betegner et større
Musikstykke for et enkelt Soloinstrument med
Ledsagelse af Orkester, væsentlig beregnet
paa at stille den udøvende Solists musikalske
Evner i fuldeste Belysning. Det er Mozart, der
først har fastsat Formen for den moderne K.,
medens Beethoven — i sine fem
Klaverkoncerter og Violinkoncerten — uddybede denne og
gav den den endelige Skikkelse, der har været
Forbilledet for alle de senere Komponisters
Arbejder i denne Form (Schumann,
Mendelssohn, Grieg o. s. v.). Formen for K. er i Reglen
den tredelte Sonateform med indledende og
afsluttende Orkesterritorneller. En
Ejendommelighed for den moderne K. er den indskudte
saakaldte Cadence. Naar de tre Satser
sammensmeltes i sammentrængt Form til et
sammenhængende Hele, kaldes Kompositionen i
Reglen Koncertstykke (concertino). 3) En
offentlig Opførelse af Musikværker, hvad enten
den foregaar i Koncertsalen. Kirken ell. under
aaben Himmel; kun ikke sceniske Opførelser af
de til Teaterbrug bestemte Kompositionsformer
(Opera, Syngestykker o. s. v.). At
koncertere, at give, opføre en K.
S. L.

Koncert, i det diplomatiske Sprog
Betegnelse for en mellem to ell. fl. Magter fastslaaet
Enighed om fælles Optræden i et bestemt
Anliggende ell. under visse givne Forudsætninger.
I 17. og 18. Aarh. spillede saaledes bl. a. de
saakaldte »Haag-K.« en betydelig Rolle og blev
af væsentlig Indflydelse paa Datidens europ.
Politik, og i 19. Aarh.’s Beg. (1805) knyttedes en
Tid lang store Forventninger til K. mellem
Rusland og England, der havde til Formaal at
frigøre Nordtyskland fra Napoleon’s Aag. —
Ved Talemaaden: »den europ. K.« sigtedes
navnlig inden de nordamerikanske Forenede
Staters og Japans Indtræden i Stormagternes
Række til de europ. Stormagters Enighed om
Fællesoptræden i visse Tilfælde ell. til det
mellem de europ. Magter bestaaende internationale
Forhold i Alm., saaledes, naar det siges, at
Tyrkiet paa Paris-Kongressen 1856 blev optaget
i den europ. K.
(C. V. N.). G. R.

koncertere, se Koncert.

Koncertforeningen i Kjøbenhavn stiftedes
1874 af yngre Musikvenner med det Formaal
at opføre større Musikværker, for Soli, Kor og
Orkester, særlig nyere Frembringelser, saavel
inden- som udenlandske. 1893 indstillede den sin
Virksomhed. Den musikalske Ledelse har under
hele Foreningens Levetid været i Hænderne paa
Otto Malling, de første Aar i Forening med
C. F. E. Horneman, 1878—82 med P. E.
Lange-Müller
, medens Jak. Fabricius
har været Formand. For Kbhvn’s Musikliv har
K. haft en meget væsentlig Bet., dels ved at
tage sig af yngre danske Komponisters
Arbejder, dels ved at fremføre de betydeligste store
Kor- og Orkesterværker af Udlandets nyere
Komponister. Ved sin Afslutning overlod
Foreningen sit Arkiv, bestaaende bl. a. af 150
Partiturer, til det store kgl. Bibliotek, hvor det
opbevares under Navnet K.’s Arkiv.
S. L.

Koncertforening, Dansk, stiftedes 8. Juni
1901 paa Foranledning af »Dansk
Komponistsamfund« (se S. 383) efter Vilhelm Rosenberg’s
Forslag, med det Formaal at bringe danske
Musikværker, gl. og ny, til Opførelse. I de forløbne
Aar har Foreningen opført en anselig Række
Værker af baade ældre og yngre danske
Komponister. Indtil 1907 anførte de forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free