- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
387

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koncertforening, Dansk - Koncertmester - Koncertstykke - Koncession - Koncessionslove - koncessiv - Koncha - Koncil - Koncilium

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Komponister deres Arbejder ved Koncerterne, dog
dirigeredes Korværkerne hovedsagelig af
Foreningens Formand, Gustav Helsted, samt af
Vilhelm Rosenberg. Efter denne Tid har Victor
Bendix, Georg Høeberg, Louis Glass og Peder
Gram fulgt efter hinanden som Enedirigenter.
Foreningen har siden 1904 haft
Statsunderstøttede.
A. E.

Koncertmester (fr. violon solo, chef
d’attaque
, eng. leader), det Medlem (første Violinist)
af et Orkester, der sidder nærmest Dirigenten,
er en Slags Mellemmand mellem denne og
Orkestrets øvrige Medlemmer og i hans
Fraværelse overtager Ledelsen. — I tidligere Tid
(før 1885) anvendtes ved det kgl. Teater i
Kbhvn Benævnelsen K. paa den Dirigent, der
fungerede ved Opførelsen af Syngestykker,
Vaudeviller, Balletter, Skuespilmusik o. s. v.,
kun ikke Opera.
S. L.

Koncertstykke, se Koncert.

Koncession (lat.), Bevilling, Indrømmelse,
især brugt om Bevilling fra et Ministerium ell.
en anden højere Autoritet til Udøvelse af en ell.
anden Virksomhed af særlig samfundsmæssig
Bet. Saaledes tales f. Eks. om K.
(Eneretsbevilling) paa Anlæg og Drift af Jernbaner, af
Sporveje, af Telegrafer og Telefoner ell. af Havne
(se de paagældende Sær-Artikler).
E. T.

I Norge har den moderne
Koncessionslovgivning haft en rask Udvikling siden 1906. De
første K.-Love var prægede af en national Idé.
Det gjaldt at beskytte sig mod den
internationale Storkapitals Tilbøjelighed til at underlægge
sig Landets Grundværdier, især Vandfald,
Bjergværk og Skov. I de senere Love har
socialpolitiske Hensyn gjort sig stærkt gældende.
Heller ikke norske Selskaber ell. Enkeltpersoner
skal kunne tilegne sig disse Grundværdier i
saadan Udstrækning, at der bliver Fare for
Monopoldannelser. De vigtigste nugældende K.-Love
i Norge er flg.:

1. Skovkoncessionsloven af 18. Septbr 1909
med Tillægslove af 13. Aug. 1915 og 26. Juli
1916. Udenbygdsboende norsk Statsborger maa
have K. for at erhverve over 500 ha eller
mere end 1/10 af Herredets samlede Skovgrund.
Indenbygdsboende kan ikke uden K. erhverve
over 1/5 af Skovgrunden i Herredet. Efter
Andragende fra Herredsstyret kan Kongen
nedsætte disse Arealgrænser. Arealberegningen
kontrolleres af Skovudvalget, som bestaar af 3
skovkyndige Medlemmer. Kommunen har
Forkøbsret til al Skov, som ikke kan erhverves
uden K.

2. Lov om Erhvervelse af Vandfald, Bjergværk
og anden fast Ejendom af 14. Decbr 1917.
Ejendoms- ell. Brugsret til Vandfald, som antages
ved Regulering at kunne udbringes til mere
end 1000 Naturhestekræfter, kan ikke erhverves
uden K. Denne gives for et bestemt Tidsrum af
indtil 50 Aar, ell. med Stortingets Samtykke
indtil 60 Aar. Ved Koncessionstidens Udløb
tilfalder Vandfaldet med Tilbehør Staten med
fuld Ejendomsret og uden Vederlag (Statens
Hjemfaidsret). — Alle andre end Staten og
norske Kommuner maa have K. for at sætte i
Gang regelmæssig Bjergværksdrift paa
mutbare Metaller og Malmer (Ertser). I H. t.
Bjergværkslov af 14. Juli 1842 har første Finder
Fortrinsret til at faa K., som kan gives paa indtil
50 Aar, og der gælder Hjemfaldsret. Ogsaa ved
Erhvervelse af Energi, frembragt ved
Vandkraft, i større Mængder end 500 Hestekræfter
(Kraftleje), trænges der i Reglen K.

3. Lov om Vasdragsreguleringer af 14. Decbr
1917. Til Regulering af Vandføringen i et
Vasdrag kræves K., naar der indvindes en Øgning
af Vandkraften paa over 3000
Naturhestekræfter. Den gives paa indtil 50 Aar og er betinget
bl. a. af Afgifter til Staten og til de Fylkes-,
Herreds- ell. Bykommuner, som Kongen
bestemmer, samt af Hjemfaldsret.

4. Jordkoncessionsloven af 10. Decbr 1920.
Selv indenbygdsboende Statsborgere maa have
K. for at erhverve Ejendomsret til dyrket Mark,
naar Arealet er over 30 ha i de større
Jordbrugsfylker (paa Østlandet og i Trøndelag), ell.
over 15 ha i de øvrige Fylker (Vestlandet).
Disse Arealgrænser kan Kongen efter
Andragende fra Herredsstyret nedsætte til en
Trediedel. I alle Tilfælde, hvor der kræves K., har
Kommunen Forkøbsret, lige over for
Indenbygdsboende dog bare, naar den vil benytte
Ejendommen til Smaabrug ell. Boligtomter ell. til
særlige kommunale Formaal. Af mindre
vigtige Koncessionslove kan nævnes: L. om
Erhvervelse af større Myrstrækninger af 25. Juli
1913, af Kalkstensforekomster af 3. Juli 1914 og
af Fjeldstrækninger af 27. Aug. 1915.
K. Ø.

Koncessionslove, se Koncession.

koncessiv (lat.), indrømmende,
indeholdende en Indrømmelse.

Koncha [’kåŋka], lat., af gr. κόγχη,
Muslingskal, i rom. Dekorationskunst et yndet Motiv,
brugt til Udfyldning af Bueslag i Smaaarkader
paa Gravkister og andetsteds og senere
efterlignet i ital. og nordisk Renaissancestil. I den
egl. Arkitektur bruges K. synonymt med Apsis,
Exedra.
C. A. J.

Koncil, d. s. s. Koncilium.

Koncilium (lat.), Synode,
Kirkeforsamling. I Kirkens første Dage samledes de
Kristne i de enkelte Menigheder paa Møder for
at afgøre de fælles Anliggender; af disse
Menighedsmøder opstod K. De større Menigheder
indbød nemlig de mindre Nabomenigheder til
at deltage i deres Møder, og disse sendte da
mindst tre Ombud, deres Biskop og to andre
Kleriker (jfr. Matth. 18, 16; 2. Kor. 13, 1);
saadanne Møder kaldte Grækerne Synoder,
Latinerne Koncilier. Man plejer at kalde det i
Apostl. Gern. 15 omtalte Møde for
Apostelkonciliet, men det var kun et Menighedsmøde.
Det var først i sidste Halvdel af 2. Aarh., at
man ovre i Lilleasien sammenkaldte K. for at
tage Stilling til Montanismen og Paaskestriden;
i Nordafrika holdtes K. først hen i 3. Aarh. De
holdtes i Reglen i Kirkebygningerne,
Biskopperne og Presbytterne sad i Koret, mens
Lægfolk sad i Skibet. Bisperne stemte personlig,
medens de andre gav deres Tilslutning til
Kende, idet man gik ud fra som noget selvfølgeligt,
at alle var enige med Bisperne, og
efterhaanden blev K. til Bispemøder. K.’s Beslutninger
ansaas for indgivne af Helligaanden.
Efterhaanden blev de stedlige K. til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free