Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konduriotis, Lazaros - Kondylom - Konebaad - Koner, Max - Konewka, Paul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konduriotis, Lazaros, gr. Patriot (c.
1768—1852). Han var Skibsreder paa Øen
Hydra og udrustede under den gr. Frihedskrig
8 Skibe til Kampen og tilsatte derved sin
Formue. Som Formand for Øens Raad var ban
Leder for dens krigerske Foretagender, men
tog ikke selv Del i Kampen. — Hans Broder,
Georg K. (c. 1775—1858), tog personlig
virksom Del i Frihedskampen og valgtes 1824 og
1825 til Formand for Grækenlands udøvende
Raad. Som saadan havde han mange
Vanskeligheder at kæmpe imod over for
Krigshøvdingerne paa Peloponnes, især Kolokotronis.
Opr. hørte han til det eng. Parti, men skilte
sig 1827 derfra; dog stillede han sig senere
fjendtlig mod Capodistrias og var Decbr 1831
Medlem af Modregeringen over for hans yngre
Broder samt blev efter dennes Flugt Medlem
af den foreløbige Regering. 1843 blev han
Formand for Statsraadet og var 1848 en kort Tid
Førsteminister. Hans Søn, Andreas K., var
Svigersøn af Kalergis og 1859—62 Minister i
Kong Otto’s sidste Ministerium; 1890—95 var
han Hofmarskal.
E. E.
Kondylom kaldes en bestemt Form af
godartede Overhudssvulster (Papillomer), der
danner spidse, vorteformede Fremragninger, der
fra en ringe Beg. kan vokse til store,
hanekamlignende ell. blomkaalslignende Masser. Især
under Forhuden ell. omkr. Analaabningen kan
de opnaa en Størrelse som et Hønseæg ell.
mere. De findes særlig stærkt udviklede ved
Mangel paa Renlighed, og naar vedk.
Legemsdels Overhud er opblødt ved sygelige
Afsondringer, og skyldes muligvis en spc. Infektion,
dog ikke Syfilis, samt Irritation fra skarpe,
normale ell. sygelige Sekreter. Saa længe de er
smaa og spredte, volder deres Bortfjernelse i
Reglen ikke særlige Vanskeligheder og kan
opnaas ved Bortklipning, Afskrabning ell.
Ætsmidler; derimod kan den blive en besværlig
Opgave, naar de har faaet Lov til at udvikle
sig til større og udbredte Svulstmasser. Men i
alle Tilfælde har de en stor Tilbøjelighed til
at komme igen og udkræver derfor ofte
langvarig og gentagen Efterbehandling; gennemført
Renlighed og Desinfektion er det bedste Middel
til at holde dem borte.
(E. P-n.). C. Rch.
Konebaad, Navnet paa Eskimoernes større
Fartøj, der kaldes saaledes af Europæerne,
fordi det ros af Kvinder. Dets grønlandske Navn
er umiak. Det er fladbundet og bestaar af et
Træskelet, der sammenfalses og
sammenbindes. Betrækket, der aarlig maa fornys, bestaar
af afhaarede Sælskind, som sys vandtæt
sammen og udspændes over Skelettet i udblødt
Tilstand, saa at det, naar det bliver tørt, sidder
stramt som et Trommeskind. En K. er i Alm.
8 à 10 m lang, 1 1/2 m bred foroven og meget
rummelig og let i Forhold til dens Størrelse.
Den ros af 4 à 6 Kvinder og styres som oftest
af en ældre Mand. Den bruges som
Befordringsmiddel, naar en Eskimofamilie rejser fra det
ene Sted til det andet, og rummer derfor hele
Familiens Ejendom, nemlig Telt, Husgeraad,
Hunde, Børn m. m. Den taaler ikke megen Sø,
og Rejserne foretages derfor saa vidt muligt
langs Kysterne, saa at man i paakommende
Uvejr kan søge Land. Med en saadan spinkel,
ofte overfyldt Skindbaad færdes Grønlænderne
i isopfyldte Farvande, hvor ofte en rivende
Strøm maler Isskodserne sammen mod
hverandre, ell. hvor man paa den ene Side har
det isopfyldte ell. aabne Hav og paa den anden
Side en brat Klippekyst, hvor Landing er
umulig. Skindbaade har for Eskimoerne mange
Fordele fremfor andre Baade. De rummer meget
p. Gr. a. deres fladbundede Form, de er lette
at hale paa Land og op paa Isen saavel som at
bære kortere Strækninger over Land, og i
Tilfælde af Havari — et Hul paa Skindet —,
hvad jo meget let kan ske, naar Isen er skarp
og tæt, kan Skaden øjeblikkelig afhjælpes ved
at presse et Stykke Spæk mod Lækken og kan
senere repareres ved Hjælp af Synaal og
Traad. Selv om Baaden kommer lidt i Pres af
Is, saa at noget af Træværket knækkes, kan den
lige fuldt anvendes, naar kun Skindet holder
sig tæt. Endelig skal nævnes, at en K. kan
flyde paa lavt Vand, og at den ved paa Land
at vendes med Bunden i Vejret benyttes som
Telt, naar dette mangler. En alm. Dagsrejse
med en saadan Baad er 40—60 km. Eskimoerne
forstaar med beundringsværdig Snildhed og
Udholdenhed at manøvrere deres skrøbelige
Baade under vanskelige Isforhold.
G. F. H.
 |
| Konebaad. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
