Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konge - Konge (metall.) - Konge (den dygtigste ell. anseligste) - Kongeaa - Kongeaal - Kongeblaat - Kongebregne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af den øverste Domsmyndighed, hvilken han
dog atter i det væsentlige overførte paa sit
(ell. »Rigets«) Raad. I Sverige udvikledes
denne K.’s Domsmyndighed adskillig tidligere end
i Danmark og Norge, hvor den uden for
Hirden først fremtræder paaviselig fra 13. Aarh.
af. Teokrat blev den nordiske K. egl. aldrig;
men baade Jyske Lovs Fortale og Magnus
Lagabøter’s norske Lovgivning beherskes af
den Tanke, at K. har sit Embede fra Gud og
staar ham til Regnskab for sin Styrelse. Hans
højeste Pligt er at »rense Landet« for
Forbrydere og at fremme Fred og Velvære blandt
Folket. Ved Reformationen og endnu mere ved
Enevældens Indførelse (jfr Kongeloven) blev
denne Opfatning i fl. Henseender yderligere
styrket. Det forblev dog væsentlig med den
principielle Anerkendelse af K. som »det
ypperste og højeste Hoved paa Jorden«.
Synspunktets Konsekvenser blev paa langt nær i
alle Retninger trukne. Desto lettere kunde, da
Tiden var inde, Overgangen ske til den
konstitutionelle K.
Det moderne Kongedømme er saaledes et
Produkt af en overmaade lang Udvikling. Med
en højt opdreven Evne til at kunne afpasses
efter Steds- og Tidsforhold forbinder det
derfor en traditionel Holdning og Anselighed, som
erfaringsmæssig har vist i de fleste Lande
netop under for Staten faretruende
Omstændigheder at meddele Stillingen Styrke. I denne
Henseende er tillige at mærke den fast
ordnede Arvefølge (agnatisk ell.
agnatisk-kognatisk), som fra den senere Middelalder af
efterhaanden er blevet gennemført, og som har
gjort de af Uro og Splid stedse ledsagede
Kongevalg til sjældne Udveje i Nødsfald. Ved at
K. saaledes ved sin Død i Reglen umiddelbart
og uden Tronledighed succederes af sin
lovlige Efterfølger, bliver Kongedømmet den
symbolske Repræsentant for Statens af Individernes
Vekslen uafhængige Bestaaen; om K. som
institutionel Faktor hedder det derfor: »K. dør
aldrig« (le Roi est mort, vive le Roi). Paa
samme Maade symboliserer hans fra
Kongedømmet »af Guds Naade« overførte personlige og
politiske Ansvarsfrihed ham som Statens af
Partier og Særanskuelser uafhængige
Repræsentant (»K. kan ikke gøre Uret«, »hans
Person er hellig«, »Ansvarligheden paahviler hans
Raad«). Vistnok har omvendt den ved denne
Betragtningsmaade nødvendiggjorte
konstitutionelle Ministeransvarlighed bevirket, at
Ministrene i det praktisk politiske Liv spiller en
mere aktiv Rolle end K., et Forhold, som,
baade i Teori og Praksis, har bidraget til at
udvikle det saakaldte parlamentariske
Kongedømme, hvorunder K.’s personlige Hverv
for et overfladisk Øje synes reduceret til i
Tilfælde af Repræsentationens Mistillidsvotum mod
et Ministerium at sende Bud efter den
sejrende Oppositions Chef og overdrage denne
Dannelsen af det ny Raad. Men just den
Kendsgerning, at K. bliver, medens endog den mest
fremragende Minister maa gaa, naar
Omstændighederne forlanger det, danner Udtrykket for
Kongedømmets ud over Døgnets Bestræbelser
pegende Opgave. Da desuden Parlamentarismen
efter sin opr. Tanke forudsætter 2 Partier, der
vekselvis formaar at tilkæmpe sig Flertal bl.
Vælgerne, medens den praktiske Virkelighed
tværtimod i de fleste Lande opviser
Repræsentationer, der er splittede i en Række
Fraktioner, som hver for sig befinder sig i absolut
Mindretal, og da de heraf fremgaaende
Kombinationer og Kompromisser idelig maa
forandres, bliver ikke alene i Modsætning hertil K.’s
personlige Urokkelighed det mest iøjnefaldende
faste Punkt i Statsmaskineriet, men hans
Adgang til, midt under Partikampene at øve
Indflydelse paa Styrelsens Retning og Valg af
Chancer ikke mindre end paa dens personlige
Sammensætning synes snarere at være i Til-
end i Aftagende. Ved Revolutionerne 1917—18
er de sidste Rester af det absolutte Enevælde
i Europa rykket op med Rod. For øvrigt
henvises i Henseende til de materielle og formelle
Vilkaar for K.’s Stilling til Artiklerne
»Apanage«, »Civilliste«, »Hof«, »Kroning«,
»Eksterritorialitet« m. fl.
(E. H.). Abs. T.
Konge (metall.), (Metalkonge, Regulus), det
Metal, som fremkommer ved Prøve af Malme
ad tør Vej, ogsaa den Metalklump, som
fremkommer, naar Metalforbindelser smeltes i en
Digel med reducerende Stoffer.
Regulusmetal kaldes ogsaa den Raasten, som faas
ved at smelte svovlholdig Kobbermalm i
Flammeovn. I Møntvæsenet er K. Betegnelse for
kegledannede Barrer.
F. W.
Konge bruges i overført Bet. ikke sjælden
om den dygtigste ell. anseligste i et Lav ell.
Samfund, saasom: Skyttekonge, Fuglekonge o. l.
og figurligt om, hvad der anses for det bedste
ell. ædleste i sin Art, f. Eks. K. i Skakspillet,
Løven som Dyrenes K. o. s. v.
Kongeaa (ell. Skodborg Aa), af hvilken
en Strækning af 26 km fra 1864 til 1920 dannede
Danmarks Rigsgrænse mod S., og som nu er
Grænse mellem Ribe og Haderslev Amter, udspr.
i Egnen SØ. f. Vamdrup. Den løber med
Hovedretning mod V. med gennemgaaende ringe
Fald i det for største Delen lave og jævne
K.-Bækken og falder i Vesterhavet 10 km NV. f.
Ribe. Aaens hele Længde er c. 65 km, dens
Tilløbsomraade dog forholdsvis lille, nemlig 455
km2; den optager en Del, men gennemgaaende
ret smaa Tilløb, det betydeligste er Vejen Aa
fra N. Af kendte Overgangssteder over K. kan
nævnes: Skodborghus, Foldingbro og
Gredstedbro.
M. S.
Kongeaal. Under dette Navn sælger
kjøbenhavnske Fiskehandlere alm. Pighajer, som de
har gjort ukendelige ved at afskære Hoved og
Hale samt flaa Skindet af.
Ad. J.
Kongeblaat er intet bestemt Farvestof, men
Betegnelsen for en kraftig, klar blaa Nuance
med et svagt Stik i rødt.
K. M.
Kongebregne (Osmúnda L.), Slægt af
Kongebregnefamilien med en tyk, ofte knoldformet
Rodstok og forsk. formede frugtbærende og
golde Blade ell. Bladafsnit. 7 Arter, af hvilke Alm.
K. (Osmunda regalis L.) er europæisk. Dens
Blade er dobbelt fjersnitdelte; Sporehusene
sidder tæt samlede paa de øverste bladkødfri og
liniedannede Afsnit (af brungul Farve), de
fremkommer i Juni—August. Alm. K. bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
