- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
403

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongebreve - Kongedybet - Kongedømme ell. Kongemagten - Kongeederfugl - Kongeegen - Kongefasan - Kongefisk - Kongeflag - Kongegrib - Kongegrønt - Kongegult - Kongehuset - Kongehætten

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til de højeste Straffe, men i Alm. udgjorde den
en bestemt Bod paa 13 Mark og 8 Ørtug, og en
Frd. af 1315 forpligtede Lagmændene til at
idømme Overtrædere denne Bod.
P. J. J.

Kongedybet er Navnet paa Farvandet i
Sundet ud for Kbhvn. Det begrænses paa Østsiden
af Middelgrunden og paa Vestsiden af Stubben,
Revshalen og Amager Landgrund. Dets
nordlige Del, der kaldes Renden, danner Kbhvn’s
Red. Midt i Renden ligger en lille Grund,
Middelpult, med 6 1/4 m Vand over Sten. Dybden
i Løbet er mellem 11 og 16 m, og Bunden er
Ler.
G. F. H.

Kongedømme ell. Kongemagten, jfr
dansk Grundlovs § 1: Kongemagten er arvelig,
bruges om Kongens Embede som Indbegrebet af
de med Kongestillingen forbundne Rettigheder
og Pligter; man skelner da mellem det absolutte
og det konstitutionelle eller indskrænkede K.
Undertiden, skønt sjældnere, bruges det som
enstydigt med: Kongerige ell. Monarki. Se i
øvrigt Konge.
K. B.

Kongeederfugl, se Ederfugl.

Kongeegen, som staar i Jægerspris
Nordskov, er et af de ældste Træer i Danmark;
dets Omfang i Brysthøjde angives (af Vaupell)
til c. 13 m. Nu findes der kun Rester af
Stammen med enkelte grønne Kviste paa.
C. V. P.

Kongefasan, se Fasaner.

Kongefisk, se Panserkinder.

Kongeflag, se Danske Flag og
Norske Flag.

Kongegrib, se Gribbe.

Kongegrønt, d. s. s. Schweinfurter
Grønt
, se Kupriarsenit.

Kongegult, Handelsbetegnelse for en Del
forsk. gule Farver, saasom Auripigment, visse
Nuancer af Kromgult o. a.
K. M.

Kongehuset. Herved forstaas i monarkiske
Stater den Kreds af Kongen nærstaaende
Personer, hvem der, som en Refleksvirkning af
Kongens fremragende Stilling inden for Staten
ell. som en Følge af de Paagældendes egen
Stilling som Arvinger til Tronen, er tillagt visse
Forrettigheder fremfor andre Statsborgere,
ligesom der til Gengæld oftest er paalagt dem visse
Indskrænkninger i deres personlige
Handlefrihed, som ikke paahviler andre. Reglerne
herom ligesom de tilsvarende for Fyrstehuse i Alm.
vil oftere være samlede i en særlig Lov, kaldet
Huslov.

I Danmark fandtes Reglerne om K. i
Kongeloven (s. d.), men ved Indførelsen af Grl. 5.
Juni 1849 bortfaldt samtlige disse Bestemmelser
med Undtagelse af Art. 21 og 25, der skulde
blive i Kraft, til der ved en Huslov maatte blive
anderledes bestemt. En saadan Huslov er
imidlertid aldrig blevet givet, og Følgen deraf er,
at Spørgsmaalet om, hvem der hører til det
danske K., i Mangel af positive Regler herom
maa afgøres i Henhold til Praksis og
Forholdets Natur. Det naturligste synes da at sondre
mellem K. i snævrere og i videre Forstand,
saaledes at der ved K. i egl. og snævrere
Forstand alene forstaas den Kreds af Personer,
over hvilke Kongen som Chef for K. udøver en
særlig Fædrenemagt ell. særlig Husret, navnlig
bestaaende deri, at de ikke uden hans særlige
Tilladelse kan gifte sig ell. rejse ud af Landet,
jfr Kongelovens Art. 21. Til dette egl. danske
K. hører da Dronningen, Enkedronningen, alle
de til Tronen arveberettigede Prinser, der ikke
tillige er Medlemmer af et fremmed Fyrstehus,
samt disses Hustruer og Enker, og endelig de
agnatiske ugifte Prinsesser. Til K. i videre
Forstand hører derimod foruden de nævnte
Personer og Kongen selv alle de til den
danske Trone arveberettigede Prinser, der tillige
er Medlemmer af et fremmed Fyrstehus,
saaledes de gr. Prinser, samt disses Hustruer og
Enker. Overensstemmende med den alm.
Fyrsteret maa Udtrædelse af K. antages at ske
for Prinsessernes Vedk. derved, at de giftes
ind i et fremmed Fyrstehus, og for Prinsers
ved Modtagelse af en fremmed Trone, ligesom
de Paagældende ogsaa maa kunne give Afkald
paa Stillingen som Medlem af K., lige saavel
som paa Arveretten til Tronen.

Hvad de K. hjemlede særlige Rettigheder og
Pligter angaar, maa Formodningen være for,
at de kun gælder for Medlemmer af K. i egl.
ell. snævrere Forstand. Dette gælder saaledes
om Titlen som Prins ell Prinsesse af Danmark,
om Reglen i Kongelovens Art. 25, hvorefter
Prinser og Prinsesser af Blodet ikke skal svare
for de alm. Domstole, men alene for Kongen
ell. den særlige Domstol, han bestemmer, samt
om Reglen i Kongelovens Art. 21, hvorefter
Kongens Samtykke kræves til deres Ægteskab ell.
Rejser ud af Riget. Ligeledes maa den K.
hjemlede Fritagelse for Indkomst- og Formueskat til
Stat og Kommune samt dets Ret til fri Rejse
paa de danske Statsbaner naturligt antages at
være indskrænket til K. i snævrere Forstand.
Visse Regler maa dog række videre. Saaledes
er den kvalificerede Retsbeskyttelse efter
Straffeloven foruden til Dronningen og
Enkedronningen samt Tronfølgeren, der er de fornemste
Medlemmer af K., udstrakt til samtlige de efter
Tronfølgeloven arveberettigede Prinser og de her
i Riget boende Prinsesser. Iflg. Grl.’s § 10 kan
der ved Lov fastsættes Aarpenge for Medlemmer
af K., men i nuværende Praksis er det
sædvanlig kun Enkedronningen, Kronprinsen og
Kronprinsessen, der faar Apanage. Bortset fra de
særlige Æresrettigheder — Dronningen og
Enkedronningen har Prædikatet Majestæt, de
øvrige Medlemmer af K. Titlen af Højhed ell. kgl.
Højhed — og de ovenn. særlige Privilegier er
K.’s Medlemmer i øvrigt underkastede de for
andre Statsborgere gældende Love.

Medens K. ogsaa i andre Lande nyder lgn.
Æresrettigheder og Privilegier, er de sidste
dog regelmæssigt langtfra saa vidtgaaende som
i Danmark, hvor endnu fl. fra Enevælden
stammende Regler uforandret er i Kraft. Saaledes
gælder i Norge Reglen om Kongens Samtykke til
Søgsmaal mod Medlemmer af K. kun i Sager,
der angaar »deres Personer«, og i Sverige
saavel som i England staar de Paagældende under
de alm. Domstole, ligesom alle andre
Statsborgere. (Litt.: Knud Berlin, »Den danske
Statsforfatningsret«, I, 2. Udg. 1922, S. 257 ff.).
K. B.

Kongehætten, d. s. s. Netmaven, se
Drøvtyggere.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0429.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free