Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongekanal - Kongekrabber - Kongekrone - Kongelation - Kongelev - Kongelige Bibliotek - Kongelige Teater - Kongelig Huslov - Kongeligt Budskab - Kongeloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongekanal, d. s. s.
Dnjepr-Bug-Kanalen.
Kongekrabber, se Troldkrabber.
Kongekrone, se Fritillaria.
Kongelation [’kån-] (lat.), Frysning af en
Vædske, Legemsdeles Stivnen i Kulde.
Kongelev, se Krongods.
Kongelige Bibliotek, se Biblioteker.
Kongelige Teater, se Danmark, »Teater«.
Kongelig Huslov, se Huslov.
Kongeligt Budskab, se Aabent Brev.
Kongeloven (lat. lex regia) er Navnet paa
den Lov, der dannede Retsgrundlaget for den
danske Forfatning under Enevælden. Angaaende
de Forbold og Begivenheder, der ledede til
Indførelsen af denne, og derved kom til at danne
Forudsætningerne for K., henvises til
Danmark (Historie, V, S. 709—10). Som der
omtalt, formaaede Stændermødet 1660, der
afskaffede Valgkongedømmet og overdrog Frederik
III Arveregeringen, ikke selv at udforme en til
denne svarende ny Forfatning; man nøjedes
med at tilbagelevere Kongen Haandfæstningen
i kasseret Stand og knyttede ikke hertil noget
Forbehold m. H. t. Udstedelse af en
Forfatningslov. Et Stænderudvalg, som et Par Dage
forinden havde forhandlet om Sagen og
anbefalet Haandfæstningens Kassation, havde dog
samtidig udtalt en Forventning om, at Kongen
til Gengæld vilde lade »formere en Reces,
saaledes som det kunde være ham, Riget og
enhver Stand til Gavn og (til) det gemene Bedste«,
og ved Arvehyldingen 18. Oktbr lovede
Kongen ogsaa i alm. Udtryk at ville lade oprette
og forfærdige en Regeringsform. Man har fra
visse Sider ment, at der i Stænderudvalgets
Benyttelse af Ordet »Reces« laa en
Tilkendegivelse af, at den ny Forfatningslov skulde
udstedes efter Forhandling med Stænderne, men
denne Opfattelse er næppe rigtig. Drøftelsen i
Udvalget havde noksom vist, hvor vanskeligt
det var for Stænderne at enes om noget
positivt, og Meningen med Udtalelsen var sikkert
netop den, helt at lægge
Forfatningsspørgsmaalet i Kongens Haand. Noget andet er, at
en bestemt og enig Optræden af Stænderne
endnu efter Kassationen kunde have skaffet disse
Indflydelse paa Forfatningen, og end mindre
var der da allerede Tale om en ren Enevælde,
hvad bl. a. fremgaar af, at endnu Kbhvn’s
Privilegier 24. Juni 1661 tænker sig Muligheden af
Indkaldelse af Stændermøder. For at faa en
skriftlig Bekræftelse af Arvehyldingen havde
Kongen imidlertid i Beg. af 1661 omsendt en
10. Jan. s. A. dateret saakaldt
Enevoldsarveregeringsakt til Underskrift af Adel,
Gejstlighed og Borgere, og den Erklæring, Stænderne
herigennem afgav, og hvorved de overdrog
Kongen og hans Efterkommere »Arverettighed
til Danmarks og Norges Riger samt alle jura
majestatis, absolut Regering og alle
Regalia«, pegede allerede bestemt i Retning af
Enevælden. Endnu i den flg. Tid herskede der dog
aabenbart i Regeringskredsene megen
Usikkerhed m. H. t. den ny Forfatningslov. Saaledes
tænkte man sig vistnok foreløbig denne
indskrænket til en Ordning af Arvefølge og
Formynderregering, og man synes derhos ikke at
have været klar over, hvilken Form man vilde
give den, i hvilken Henseende Valget stod
mellem et kgl. Testamente ell. en kgl. Lov.
Allerede tidligt 1661 skal der være indhentet
Betænkninger fra Kongens Raadgivere i Kbhvn
ang. disse Spørgsmaal, af hvilke Betænkninger
en enkelt, der vistnok er forfattet af Kongens
Livlæge Peter Bülche, endnu er bevaret, og
i Marts henvendte Kongen sig i samme
Anledning til Regeringskancelliet i Glückstadt, hvis
Svar forelaa 21. Apr. og tilraadede Udstedelsen
af et kgl. Arve-Successions-Statut ell. en lex
regia. Dette Udtryk, der her for første Gang
ses anvendt om den paatænkte Lov, og hvorved
Kancelliet forstod en af Kongen givet
stedsegyldig Arvelov, opstillende en særlig
Successionsorden, ikke en alm. Forfatningslov, var hentet
fra den senere Romerret, hvor lex regia
brugtes om den Lov, hvorved Folket overdrog
enhver ny Kejser en Række af de Beføjelser,
som tilsammen udgjorde Kejsermagten, og dets
Anvendelse paa den paatænkte Lov beroede
paa den Analogi, man fandt imellem
Romerfolkets Overdragelse af Kejsermagten og
Stændernes Overdragelse af Arveregeringen til Frederik
III. Kongen fulgte Regeringskancelliets
Forslag og overdrog det selv at udarbejde et
Udkast til Loven, hvilket Udkast ogsaa er blevet
afleveret i Slutningen af 1661, men nu ikke
mere kendes, saa at man ikke kan dømme om dets
Bet. for den endelige K. Da Udkastet ikke
ophøjedes til Lov, har det dog aabenbart ikke
tilfredsstillet Kongen, der ogsaa stadig selv
m. H. t. mange Punkter stod vaklende. Bl. a.
var det, hvad Arvefølgen angaar, et vanskeligt
Spørgsmaal, hvorledes man skulde ordne den
kvindelige Arveret, idet den Ordning, som
Statsinteressen krævede, nemlig at efter de mandlige
Agnaters Uddøen den sidst afdøde Konges
Datter succederede med Forbigaaelse af
Efterkommerne af Frederik III’s Døtre, let kunde
vanskeliggøre disse endnu ugifte Prinsessers
Giftermaal. Der blev derfor ikke foreløbig
udstedt nogen Arvelov, og i Mellemtiden gjorde
forsk. forefaldende Begivenheder og
opdukkende Tvivl det klart, at man ikke kunde blive
staaende ved en saadan, men nærmere maatte
definere Kongens forfatningsmæssige Stilling
under den ny Statsform, ell. med andre Ord
udstede en alm. Forfatningslov. Det første Udkast
til en saadan, som kendes (i Haandskriftet
betegnet som Lex Regia Friderici Tertii), stammer
vistnok fra 1663 og har maaske Generalfiskalen
Søren Kornerup, der var en ivrig Tilhænger
af Enevælden, og den som Koncipist af Danske
Lov kendte Rasmus Vinding til Hovedforfattere.
I dette Udkast finder man for første Gang
Enevælden klart udtalt, selv om det endnu ikke
sker i saa alm. og skarpe Udtryk som i K., og
baade herved og ved at afgrænse den Kreds
af Emner, den kommende Forfatningslov
skulde omhandle, fik Udkastet Bet. for Fremtiden,
ligesom maaske ogsaa visse Enkeltheder i K.
ligefrem er hentede fra det. Formelt set var
det imidlertid meget ubehjælpsomt, og
allerede dette maatte udelukke dets Ophøjelse til
Lov. Til endelig Afslutning naaede Arbejdet
altsaa heller ikke ved denne Lejlighed, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
