Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongens Retterting - Kongens Ting - Kongepalme - Kongepen - Kongepengvin - Kongerejser - Kongerige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bisidderne ell. Stedfortræderne kunde Kongen
vælge, som han vilde, dog indskærpedes det
lejlighedsvis, at det skulde være Personer, som
kendte vedk. Landsdels Ret. Saa længe
Drostembedet bestod, præsiderede Drosten ofte paa
K. R., og i Retteren ell. Justitiaren, senere
kaldt Rigens Kansler (se Kansler), fik man
siden Valdemar Atterdags Tid en Embedsmand,
der særlig var knyttet til Tinget, og hvem en
Rk. mere løbende Forretninger helt var
overladte. I øvrigt var de Personer, som traadte
i Kongens Sted ell. sad paa Tinget ved hans
Side, som oftest Adelsmænd, men det kunde
ogsaa være Biskopper, og heller ikke Borgere,
ja end ikke Bønder, ansaas en Tid lang for
udelukkede. Efterhaanden som Rigsraadet
udviklede sig, faldt det dog naturligt, at Kongen
fortrinsvis benyttede sine Raader som
Dommere, og efter Reformationen opfattedes han
vistnok som havende en forfatningsmæssig
Pligt hertil, saa at den dømmende Myndighed
paa Rettertinget nu var hos Konge og Raad i
Forening. Dog var stadig visse løbende
Forretninger, navnlig Udstedelsen af de til Rigens
Rets Dele hørende Kongebreve (se Rigens
Rets Dele) og Afgørelsen af de Spørgsmaal,
der opstod under denne Forfølgning, overladte
til Rigens Kansler, fra hvem der imidlertid
kunde appelleres til Konge og Raad, og K. R.
kunde for saa vidt nu siges at bestaa af to
Afdelinger, den alm. Højesteret og Rigens
Kanslers Ret. Regge kaldtes dog med samme
Navn, og ogsaa de af Rigens Kansler afsagte
Domme betragtedes som Kongens Domme. —
Rettertinget holdtes opr. ikke til bestemt Tid
og Sted, og dette vedblev at være Forholdet,
saa længe det bestod. For saa vidt Kongen
personlig tog Del i Retsplejen, fulgte det ham
i ældre Tid paa hans Rejser omkr. i Riget,
medens det, hvor andre traadte i hans Sted,
holdtes, hvor disse hørte hjemme ell. af
Kongen sendtes hen. Anledningen til at delegere
Domsmyndigheden til andre var netop ofte, at
Kongen ikke selv havde Lejlighed til at besøge
en vis Landsdel, og flere Lovbestemmelser
foreskrev, at Folk ikke maatte stævnes for
Rettertinget udenfor det Land, hvor de boede.
Efter Reformationen holdtes den Afdeling af
Rettertinget, hvor Konge og Rigsraad dømte,
i Alm. under Herredagen, og den teoretiske
Hovedregel var derfor, at Rettertinget skulde
holdes een Gang om Aaret, hvad imidlertid
ingenlunde altid iagttoges (se nærmere under
Herredag). Til Tider holdtes det endnu i
denne Periode udenfor Herredagen, og Rigens
Kanslers Ret kunde holdes, saa ofte der var
Brug for den. Stedet for Afholdelsen blev
efterhaanden mere og mere Kbhvn. — Over K. R.’s
Domme førtes der i senere Tid Kopibøger, der
er bevarede fra 1537. De foreligger i to Rækker,
indeholdende henholdsvis »Kongens og Rigens
Raads Domme« og »Kongens og Rigens
Domme«, d. v. s. Rigens Kanslers Domme. K. R.
holdtes sidste Gang 1657 og forsvandt med
Enevælden. I St f. traadte 1661 Højesteret, der,
naar bortses fra Rettens Sammensætning, i
mange Henseender indrettedes med
Rettertinget som Forbillede; særlig var Procesmaaden
ved Højesteret en Efterligning af den ved
Rettertinget fulgte.
P. J. J.
Kongens Ting, se Kongens
Retterting.
Kongepalme, se Cocos og
Oreodoxa.
Kongepen, norsk Guldbørste
(Hypochoeris L.), Slægt af Kurvblomstrede
(Cikorie-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter med
temmelig smaa til store Kurve. Smalle Avner findes
paa Blomsterlejet. Fnokken er fjerformet og
baaret af et langt Næb, der dog kan mangle.
40—50 Arter. I Danmark og Norge findes 3;
alle har grundstillede Blade. Almindelig
K. (H. radicata L.) har stivhaarede Blade og
paa Midten stivhaarede Svøbblade; den er
meget alm. paa Marker, ved Veje og i Klitter i
Danmark og langs Norges Kyst. Glat K. (H.
glabra L.) har glatte Blade og Svøbblade; den
er temmelig sjælden i Danmark og meget
sjælden i Norge, medens Plettet K. (H.
maculata L.), der har brunplettede Blade, vokser
hist og her i begge Lande, særlig i højtliggende
Krat o. l. St.
A. M.
Kongepengvin, se Pengviner.
Kongerejser (Frirejser,
Kongeægter). Fra gl Tid af paahvilede der
Befolkningen en Forpligtelse til frit at befordre Kongen
og Dronningen med deres Følge og Gods
(Fadeburet, s. d.) paa Rejser gennem Riget. I
Middelalderen, da Kongen med sit store Følge og
Tros stadig drog rundt i Landet, var saadanne
Ægter, ell. som de dengang kaldtes »Redskud«,
en meget trykkende Byrde for Bønderne, og
Haandfæstningerne indeholder talrige
Bestemmelser, der søgte at forhindre Misbrug af dem,
i Alm. saaledes, at Redskud kun skulde gives,
naar Kongen ell. Dronningen personlig kom
gennem Landet, men i Reglen ellers ikke, selv
om nogen rejste i Kongens Ærinde, og saaledes
at Bønderne ikke var pligtige til at yde
Befordring ud over det Herred, hvor de boede.
Selv efter at Kongerne havde taget fast Bopæl
og var ophørte med de idelige Rejser, var dog
K., hvorved man nu mest forstod Ægter, ydede
kgl. Embedsmænd ell. andre, der rejste for
Kongen, bestandig en betydelig Byrde og
Ulempe, især p. Gr. a. de mange Misbrug, der dreves
med dem, og Lovgivningen var vedblivende i
Virksomhed for at forhindre disse.
Forpligtelsen til K., der nu er en Del af
Fribefordringsvæsenet i Alm., bestaar den Dag i Dag og
paahviler imod et vist Vederlag Købstæderne,
undtagen Kbhvn, og alt Hartkorn i
Landkommunerne, dog at Landejendomme under 1 Td
Hartkorn er undtagne. De nærmere Regler
findes i Frd. 26. Juni 1844, der i §§ 2 og 3
nærmere angiver de Personer, til hvem K. skal
præsteres, men den tidligere saa trykkende
Forpligtelse er i nyere Tid uden praktisk Bet. som
Følge af det alm. Befordringsvæsens Udvikling,
idet det nu er Reglen, at Personer, der rejser
i Statens Ærinde, benytter offentlige
Befordringsmidler ell. selv lejer Befordring mod at
faa Udgifterne godtgjorte. Angaaende de
saakaldte Amtsrejser s. d.
(Ludv. H.). P. J. J.
Kongerige, et af en Konge styret,
selvstændigt og uafhængigt Landomraade. K.’ernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
