- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
408

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongerige - Kongeriger - Kongeriget Danmarks Hypotekbank - Kongernes Bøger - Kongerødt - Kongerøgelse - Kongesalve, sort - Kongeskov - Kongespejlet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antal er gaaet adskilligt ned siden
Verdenskrigen, idet Preussen, Bayern, Württemberg og
Sachsen er blevne Republikker, medens Ungarn,
hvis endelige Regeringsform endnu staar hen,
i alt Fald er uden Konge, og Montenegro er
blevet indlemmet i Serbien (Jugoslavien). Til
Gengæld er der kommet ét nyt K. til, omend et
meget lille: Island.
K. B.

Kongeriger, et lille Boldspil, hvori Børnene
deles i 2, 3 ell. 4 Partier. Hvert Parti har en
Konge, der sammen med sine Undersaatter
tager Opstiling inden for et afgrænset Omraade,
Rigerne: Danmark, Norge og Sverige. Spillet
bestaar i, at Partierne skiftevis kaster efter
hinanden med en Bold. Den, der træffes af
Bolden, maa begive sig over til det Rige,
hvorfra han blev ramt, og træffes Kongen, maa
han overgive sag sammen med alle sine
Undersaatter.
Fr. K.

Kongeriget Danmarks Hypotekbank, se
Hypotekbank.

Kongernes Bøger udgør i den jød. Kanon
en Del af de profetiske Skr. Opr. dannede de
to Bøger kun eet Skrift, og i den gr. Overs.
hører de sammen med Samuelsbø gerne. K.
fortæller om David’s Død, derpaa om Salomo og
det delte Rige indtil Eksilet; det sidste, som
berettes, er Kong Jojakin’s Frigivelse. K.’s Stof
er taget fra ældre Samlinger. K. henviser selv
til saadanne, nemlig »Bog om Salomos
Historie«, »Bog om Juda Kongers Historie«, »Bog
om Israels Kongers Historie«, hvortil vistnok
kommer »Bog om de Ædle«. Disse
Fremstillinger har hvilet paa Annaler, udarbejdede af
kgl. Embedsmænd. Dertil er kommet folkelige
Fortællinger, som f. Eks. den om Salomo og
Dronningen fra Saba, formodentlig ogsaa en
Tempelhistorie. Endelig har Samleren haft en
Række Profetfortællinger til Raadighed; fra en
saadan Kilde stammer de mange Beretninger
og Legender om Elijia og Elisha. Det gl. Stof
maa være blevet meget stærkt beskaaret, idet
Samleren har ladet sig lede af sin stærke
Interesse for Deuteronomiums kultiske
Fordringer. Ud fra det Synspunkt har han skabt en
fast Ramme om Fortællingerne, og for mange
Kongers Vedk. er der ikke levnet os andet end
Rammen. I denne meddeles bl. a. — med nogen
Forskel for de to Rigers Vedk. — Tiden for
Kongens Tronbestigelse, hans Regerings
Varighed og hans Begravelsessted; dertil kommeren
Dom over ham paa Grundlag af, om han (i
Efraim) dyrkede Billeder og (i Juda) tillod
Kultus paa »Højene« uden for Jerusalem, det, som
Deuteronomium forbød. Denne Bearbejdelse har
fundet Sted i Eksilet. Kronologien i K. er ikke
helt paalidelig og indeholder aabenbare Fejl,
men ved Hjælp af de assyriske Indskrifter kan
man delvis berigtige den. Trods den
Forringelse. K. har lidt ved Redaktionen, indeholder
de Fortællinger af stor Værdi baade som
politiske og kulturhistoriske Dokumenter. (Litt.:
Kommentarer af Benzinger og Kittel).
J. P.

Kongerødt, sjælden benyttet Betegnelse for
Engelskrødt.

Kongerøgelse, se Røgelse.

Kongesalve, sort, er en Blanding af
Kolofon, gult Voks, Beg, Faaretalg, Terpentin (1
Del af hver) og Olivenolie (3 Dele). Benyttes
undertiden som Forbindingsmiddel for at holde
Saar aabne, f. Eks. efter Anvendelse af
Spansk-flueplaster. Gul K. indeholder ikke Beg, men
bestaar ellers i det væsentlige af samme
Bestanddele.
E. K.

Kongeskov er et ikke sjældent Skovnavn,
vistnok ofte af personlig Oprindelse.
C. V. P.

Kongespejlet (lat. speculum regale, oldn.
Konongs-skuggsjá) er Navnet paa et didaktisk
Skrift fra Norges Middelalder, forfattet i Form
af en Samtale mellem Fader og Søn som en
Lærebog i gode Sæder for Købmænd,
Hirdmænd og Konger. Efter Indledningen har Forf.
(Sønnen) lagt Mærke til, at mange forvildede
sig fra »Dydernes Hovedveje« ind paa
»Usædernes Vildstier«, og gik derfor til sin Fader
for at bede ham om gode Raad, hvilket da
gives ham, og han faar da ogsaa Leveregler for
Købmænds, Høvdingers og Kongers Sæder,
dernæst om lærde Mænd (Gejstlige) og Bønder;
efter Opfordring af de Tilstedeværende har
han skrevet dette op og sat det i en Bog, at
det kan være til Nytte og Glæde for mange. I
det første Stykke om Købmandsstanden lærer
Faderen, hvorledes man skal være en »ret«
Købmand, om Ophold i Købstæder, om at lære
Bylove at kende og studere fremmede Sprog
(Latin og Fransk, »thi de Sprog gaar videst«),
om Solens og Vindenes Gang, om Ebbe og Flod,
om Naturmærkværdigheder i de nordlige
Lande og Have; derved kommer han til at skildre
Mærkværdigheder i Irland (efter lat. Kilder),
om varme Kilder og Vulkaner paa Island, om
Klima og Næringsveje paa Grønland samt om
Hvaler og Sæler i Havet mellem Grønland og
Norge. 2. Afsnit lærer om de Sæder, som var
nyttige at lære for dem, som vilde optages i
Kongens Følge, om Fordelene ved at være
Hirdmænd, om de forsk. Klasser i Hirden og
specielle Regler for Hirdsæder, om Optræden
foran Kongen, om daarlige Sæder ved Hirden
og Aarsager dertil, om Hirdmænds Pligter og
Øvelser, især om Krigsvaaben og
Krigsmaskiner (efter fremmede Skr). I 3. Afsnit vil
Sønnen vide mere om Kongen, og Resten af Bogen
er da viet til at skildre Kongens Pligter og
Myndighed, ofte oplyst ved Eksempler fra den
Oldnorske Overs. af det gl. Test.’s hist. Skr
(Stjórn), Kongens guddommelige Hverv og den
middelalderlige Lære om de »to Sværd«
(Kongens og Biskoppens), af hvilke det første altid
rammer, men det sidste kun, naar det bruges
retfærdig; ogsaa her benyttes vistnok ofte
fremmede Forbilleder, og et enkelt Kapitel
(Kongens Bøn) meddeles endog baade paa Latin og
Oldnorsk. Værket slutter her, saa at de i
Indledningen lovede Afsnit om Gejstlighed og
Bønder ikke er udførte. Forf.’s politiske
Standpunkt er monarkisk, medens han hylder
Kongedømmets Magt over Kirken og priser
Monarkiets Arvelighed og Udelelighed, idet han
dadler Valgriget og Deling af Riget. Store Dele af
Værket er laante fra fremmede, lat. Kilder, de
i 12. og 13. Aarh. især i Frankrig udbredte
Specula, Tidens Encyklopædier; men Forf. har
behandlet sine udenlandske Kilder med stor
Selvstændighed, og det er hidtil ikke lykkedes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0434.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free