- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
410

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kongevalgte Landstingsmænd - Kongevand - Kongeørn - Kong Frederik VI's Kyst - Konghelle - Kong Karl's Land - Kongle - Konglebit - Konglesiv - Konglomerat - Konglomerattuberkel - Konglutination - Konglutinationströmbe - Konglutininreaktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Landstinget og Afskaffelse af de k. L. I denne Kamp
blev Landstinget den tabende, og da
Landstinget omsider første Gang opløstes 1914, fik
Venstre Flertal i Tinget, hvor nu de allerfleste
af de tidligere k. L. af Højre var døde og
erstattede med Venstremænd, og Gennemførelsen
af Grl. af 5. Juni 1915 var dermed sikret,
omend den først nogen Tid derefter virkelig
gennemførtes. Alligevel blev Højres Standpunkt i
Spørgsmaalet faktisk det sejrende, idet de k. L.
ved de gentagne Opløsninger af Landstinget i 1914
og 1915 begge Gange blev uberørte af Opløsningen,
ligesom den ny Grl. af 5. Juni 1915 i sin
midlertidige Bestemmelse vel ikke formelt men faktisk
sikrede, at de bevarede deres Sæde deres
Livstid ud, skønt der ikke længere i det ny
Landsting sidder k. L., men kun et Antal af det
afgaaende Landsting valgte Medlemmer, der
ligesom de folkevalgte Medlemmer rammes af
Landstingets Opløsning. (Litt.: H. Matzen,
»Om de udnævnte Landstingsmænds Stilling i
Tilfælde af Landstingets Opløsning 1902 med
senere Skrifter af 1902 og 1993; Ernst
Møller
, »Landstings-Opløsning« [1902]; Knud
Berlin
, »Opløsningsretten overfor lovgivende
Forsamlinger« [1906, Doktordisputats];
Byrdal, »De udnævnte Landstingsmænd« [1906]).
K. B.

Kongevand, en Blanding af Saltsyre og
Salpetersyre, som hyppigst anvendes til Opløsning
af Guld og Platin samt enkelte andre Metaller
og Forbindelser. Allerede Geber anvendte K. og
fremstillede det ved Opløsning af
Ammoniumklorid i Salpetersyre. Basilius Valentinus
angiver, at et stærkere virkende K. faas ved
Blanding af de to ovenn. Syrer. K.’s opløsende
Virkning beror paa, at det ved Opvarmning giver
frit Klor og Nitrosylklorid, HNO3 + 3HCl =
2H2O + Cl2 + NOCl. Navnet K. har det faaet,
fordi det opløser Guld, »Metallernes Konge«.
(O. C.). M. M-r.

Kongeørn, se Ørne.

Kong Frederik VI’s Kyst, Grønlands
Østkyst fra Kap Farvel paa 59 3/4° n. Br. til
Dannebrogs Ø, V. f. den store Isstrøm Ikersuak
paa 65 1/2° n. Br. Kysten er meget øde, og
Indlandsisen træder paa lange Strækninger saa
godt som umiddelbart ud til Havet ell.
Fjordsiderne, kun efterladende enkelte afrundede
Fjelde ell. Fjeldpartier som Øer i den
dækkende Is. Der findes mange Bræer, men dog kun
enkelte store Isfjorde, der afsætter Isfjelde i
Havet. Kun den sydligste Del af Kysten og
Partiet fra 62 1/2 til 63 3/4° n. Br. er
gennemskaarne af dybe Fjordpartier, omgivne af høje,
takkede Fjelde, der aldrig har været dækkede
af Indlandsisen. Landet bestaar af archæiske
Klipper, Gnejs, Granit m. m. Enkelte St. kan
der være ret frodig Vegetation. Af Pattedyr
findes kun, foruden de forsk. Sælarter,
Isbjørne og Ræve. Kysten blokeres saa godt som
bestandig af Is, som den østgrønlandske Strøm
fører med sig S. paa; den har derfor aldrig
været besejlet af noget Skib. Kysten blev
kortlagt og taget i dansk Besiddelse af Graah
1829—30 og er senere undersøgt af den danske
Konebaadsekspedition 1883—85. Langs Kysten
findes mange tidligere Bopladser, hvoraf flg.
senest har været beboet: Iluilek, Anoritok,
Tingmiarmiut, Umanak, Akorninarmiut,
Igdloluarsuk og Umivik. 1829 boede paa denne Kyst
endnu c. 550 Eskimoer, fordelt paa 13 Bopladser,
men 1884 var der kun 135, fordelt paa 4
Bopladser. Disse er nu ogsaa udvandret til
Vestkysten for at komme i Besiddelse af europ.
Handelsvarer, og siden 1900 har Kysten derfor
været ubeboet. (Litt.: Graah,
»Undersøgelsesrejse til Østkysten af Grønland« [1832];
»Meddelelser om Grønland«, IX [1889]; LX og
LXI [1921]).
G. F. H.

Konghelle, d. s. s. Kungelf.

Kong Karl’s Land, se Spitsbergen.

Kongle (norsk), d. s. s. Kogle.

Konglebit [’kåŋləbit], se Krognæb.

Konglesiv [’kåŋləsi’v], se Kogleaks.

Konglomerat [kån-] (lat.) kaldes i Geologier
Bjergarter, som bestaar af sammenkittede,
runde Sten (modsat Breccie, i hvilken Stenene er
skarpkantede). I Reglen har de enkelte Sten i
K. faaet deres Form ved Slid; de er da
opstaaede af de ved Forvitring og Vejrsmuldring
løsnede Fragmenter af Jordoverfladens Bjergarter;
af rindende Vand ell. Bølgeslag er Stykkerne
blevne afrundede og sammenhobede til
Aflejringer af Rullesten og Grus, og senere har
gennemsivende Vand fremkaldt Sammenkitningen.
Sjældnere er Sammenhobningen iværksat af Is
(glacialt K. med isskurede Sten), ell.
vulkansk Virksomhed kan have spillet Hovedrollen
ved Dannelsen af K., idet dette bestaar af
vulkanske Bomber o. l. (vulkansk K.). De alm.
K. er mere ell. mindre tydelig lagdelte og
indeholder ofte underordnede Sandlag; Sand findes
ogsaa tit mellem de enkelte Sten i K. og
bidrager til at kitte dem stammen. K. er udbredte
i de fleste Lande og i alle Perioders Aflejringer,
ja endog langt ned i de arkæiske Dannelser;
ofte optræder de i mægtige Bjergmasser
(saaledes det under Navn af Nagelfluh
bekendte K. i Schweiz); i Norge findes de paa
talrige St. i de førkambriske og palæozoiske
Dannelser. I større sammenhængende Rækker
af Sedimentbjergarter er ofte den dybeste, først
dannede Aflejring et K. (saakaldt
Bundkonglomerat). I stærkt foldede Partier af
Jordskorpen (f. Eks. Bergen-Egnen) træffes de
mærkelige pressede K., hvis enkelte Sten
er pressede ud til flade Linser og saaledes giver
et slaaende Billede af de uhyre Tryk, som
Jordskorpens Bjergarter under visse Vilkaar
underkastes; i stærkt pressede K. er ogsaa
Mineralbestanddelene mere ell. mindre
omdannede, saa at den oprindelige Beskaffenhed
næsten helt kan gaa tabt.
(N. V. U.). J. P. R.

Konglomerattuberkel, se Tuberkel.

Konglutination [’kån-] (lat.),
Sammenklæbning, Sammenlimning, Fortykkelse,
Forslimning; Konglutinat, d. s. s. Konglomerat.

Konglutinationströmbe, se Trombe.

Konglutininreaktion. Reaktionen
fremkommer, naar Antigen (s. d.), der har bundet til
sig Antistof af amboceptoragtig Karakter samt
Komplement (s. d.), yderligere adsorberer en
ejendommelig kolloid Substans »Konglutininet«,
der særlig findes i Drøvtyggeres Serum. Følgen
af denne Adsorption er en kraftig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:22 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free