Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongokonferencen - Kongorødt - Kong Oscar's Fjord - Kong Oscar's Havn - Kong Oscar's Land - Kong Oscar's Minde - Kongostaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rusland, Spanien, Sverige og Norge, Tyrkiet,
Østerrig-Ungarn og de Forenede Stater var
repræsenterede væsentlig for at drøfte
Spørgsmaalene om fri Skibsfart og Handelsfrihed paa
Kongofloden, fri Skibsfart paa Nigerfloden,
samt hvilke Formaliteter der i Fremtiden
skulde iagttages, for at Staternes
Landerhvervelser i Afrika kunde siges at være gyldige.
Opdagelsen af Kongoflodens Løb og den
Virksomhed, som Stanley’s og de Brazza’s
Opdagelser i Kongoegnene overhovedet gav Anledning
til, fremkaldte Spørgsmaal om Højhedsretten
over nogle af de paagældende Egne, og
navnlig gjorde Portugal Fordring paa Højhedsretten
over begge Bredder af Kongoflodens Munding.
Frankrig vilde ikke indrømme dette; men
efter Forhandlinger, der varede fra Efteraaret
1882 til 26. Febr 1884, undertegnede Lord
Granville en Traktat med Portugal, i hvilken dette
Lands Fordringer paa Højhedsretten over
Kongomundingen blev støttede, mod at England
opnaaede visse Handelsfordele. Denne Traktat,
der i øvrigt ikke blev ratificeret, vakte
almindelig Utilfredshed i Udlandet — ogsaa den
eng. Presse og de eng. Handelskamre
protesterede mod portugisisk Indflydelse i
Kongoegnene — og gav bl. a. Anledning til
venskabelige Forhandlinger mellem Tyskland og
Frankrig. Den ikke ganske ny Tanke om at etablere
fri Skibsfart og Handelsfrihed paa Kongofloden
ved en international Overenskomst antog
fastere Form, og Fyrst Bismarck, der delte den
fr. Regerings Opfattelse af Sagen, udstedte
Indbydelse til en Konference i Berlin efter at have
indhentet de andre i Sagen interesserede
Stormagters Anskuelser.
Konferencen traadte sammen 15. Novbr 1884
under Rigskansleren, Fyrst Bismarck’s
Forsæde og afsluttedes 26. Febr 1885, da de nævnte
Magters Repræsentanter samt en
Repræsentant for l’Association Internationale du Congo,
hvis Flag før og under Konferencen var
blevet anerkendt af de forsk. Magter,
undertegnede l’Acte Général de la Confèrence de
Berlin. Denne Generalakt indeholder 7 Kapitler
med 38 Artikler og tilsikrede alle Nationer fri
Skibsfart og Handelsfrihed, foreløbig i 20 Aar,
i Kongobækkenet, hvis Grænser nærmere
bestemtes, samt i de Ø. herfor liggende Egne til
Kysten ved det Indiske Ocean fra 5° n. Br.
til Sambesiflodens Munding; disse udstrakte
Egne erklæredes neutrale, Slavehandelen
forbødes, Bestemmelser fastsattes for Skibsfarten
paa Kongo- og Nigerfloden samt deres Bifloder
og for Gyldigheden af Anneksioner i Afrika.
En af K.’s vigtigste Følger var
Anerkendelsen af Kongostaten og Bestemmelsen af dennes
Grænser.
(O. I.). C. A.
Kongorødt [’kåŋgo-], C32H22NONa2S2, er
Natriumsaltet af en Syre, der opstaar ved
Indvirkning af Naphtylaminsulfonsyre paa diazoteret
Benzidin. Saltet er smukt rødt og bruges en Del
som Farvestof især i Østasien. Dets
Anvendelighed i denne Henseende forringes stærkt ved, at
det bliver blaat med det mindste Overskud af
Syre, hvilket imidlertid gør, at det bruges en Del
som Indikator (s. d.)., dog mindre nu end
tidligere, da dets Omslagspunkt paavirkes stærkt
ved Nærværelsen af Æggehvidestoffer.
R. K.
Kong Oscar’s Fjord, Grønlands Østkyst,
ligger mellem det af Scoresby 1822 opdagede
Davy’s Sund (72° n. Br.) og den af Koldewey
1870 opdagede Kejser Franz Josef’s Fjord (73 1/4°
n. Br.). K. O. F. gaar som Fortsættelse af
Davy’s Sund N. paa inden om de 3 store Øer:
Traill’s Ø, Geographical Society’s Ø og Ymer’s
Ø, og staar ved et smalt Sund, Antarctic Sund,
i Forbindelse med det Indre af Kejser Franz
Josef’s Fjord. De 3 nævnte Øer, af hvilke
Ymer’s Ø ligger paa Sydsiden af sidstnævnte
Fjord, er 1600 m høje og skilles fra hverandre
ved Vega’s Sund og Sofia’s Sund. Bl. Øerne i
Fjorden skal nævnes den 1210 m høje Ella’s Ø
med næsten lodrette Fjeldvægge. V. f. Fjorden
ligger to store med Højlandsis dækkede og
indtil 2000 m høje Halvøer, Lyell’s Land og Suess’
Land, omgivet af Fjordene Segelsällskapets
Fjord og Kempe’s Fjord, hvilke forgrener sig i
fl. mindre Fjordarme, som snor sig ind i det
faste Land til henimod Grænsen af
Indlandsisen, der her ligger c. 200 km fra Yderkysten.
Dette Fjordkompleks er opdaget og kortlagt af
Nathorst 1899. Overalt er storslaaede
Naturforhold og pragtfulde Fjelde. Her findes Rensdyr
og Polarulve. Nathorst fandt fl. St. Bevis for,
at Eskimoerne har levet her. (Litt.: A. G.
Nathorst, »Den svenska expeditionen till
nordöstra Grønland 1899« [Ymer 1900]).
G. F. H.
Kong Oscar’s Havn, Grønlands Østkyst,
Angmagsalik Distrikt. Det er en stor
Indskæring med smal Munding, som ligger paa,
Sydsiden af Angmagsalik Ø. Dens grønlandske
Navn er Tasiusak. Den er 4 Sm lang og 2 Sm.
bred, og omgivet med mere Lavland end noget
andet Sted paa Kysten. Paa Vestsiden ligger
det pyramideformede Fjeld Amaga, paa
Nordsiden Kordlortok Fjeldene og paa Østsiden
Kingigtorsuak. Mellem Fjeldene er store
Dalstrøg med lakserige Elve. Det er det frodigste
Sted i hele Distriktet. Inden for de nærmeste
Omgivelser vokser næsten alle de Fanerogamer,
som er fundet i Distriktet. K. O. H. opdagedes
af A. E. Nordemskiøld 1883, men han traf ingen
Folk. I en lille Vig paa Bugtens Vestside blev
1894 oprettet Missions- og Handelsstationen
Angmagsalik.
G. F. H.
Kong Oscar’s Land, 1) Østsiden af
Graham Land, 65—66° s. Br. og 60—62° v. Lgd.
Set 1893 af Nordmanden Larsen paa Skibet
»Jason«. 2) Vestsiden af Ellesmere Land,
76 1/2—80 1/2 n. Br. og c. 85° v. Lgd. Nordmanden
Sverdrup opdagede og undersøgte det paa
Slæderejser 1899—1901.
G. F. H.
Kong Oscar’s Minde, se Jomfrukloster.
Kongostaten [’kåŋgo-], Belgisk Kongo,
belg. Koloni i Centralafrika, er 2365000 km2
med c. 15 Mill. Indb. (Ved Versaillesfreden er
Distrikterne Ruanda og Urundi i det
tidligere Tysk Østafrika afstaaet til K. med et
Areal af c. 54000 km2 med c. 2 1/2—3 Mill.
Indb.). Antallet af Hvide var (1919) 3831,
hvoraf 2340 Belgiere, 494 Portugisere, 218
Englændere, 148 Hollændere, 145 Amerikanere, 81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
