Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongostaten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Italienere, 74 Schweizere, 69 Franskmænd og
67 Svenskere o. a.
K. grænser kun paa en Strækning af c. 40
km til Atlanterhavet N. f. Kongoflodens
Munding. Grænsen gaar derpaa mod Ø. til
Kongofloden, som sammen med dens Biflod Ubangi
skiller K. fra Fransk Ækvatorialafrika til c. 5°
n. Br., hvorfra den gaar mod Ø. omtr. til Hvide
Nil; derfra løber den mod S. over Albert
Nyarsa, Albert Edward Nyansa, Tanganika,
Moerosøen og Luapulafloden til c. 13 1/2° s. Br.,
hvorfra den drejer mod NV. med mange Bøjninger,
indtil den naar Atlanterhavet ved Kongoflodens
Munding.
K.’s Omraade falder væsentlig sammen med
Kongoflodens Bækken (kun det nordøstlige
Hjørne hører til Nilens Flodomraade), en
overvejende jævn Højslette, hist og her
gennemskaaret af lave Bjergdrag, kun længst mod SØ.
i Katanga optræder større Bjergmasser.
Klimaet er udpræget tropisk, dog mildnes
Varmen i det Indre p. Gr. a. Højden: Vivi ved
Kysten har en Gennemsnitsvarme af 25,1°,
Leopoldville 27,3°, Bangala 26°. Nætterne kan paa
de højere Plateauer blive forholdsvis kølige
(5—6°), Regnmængden er meget betydelig
(1250—2550 mm); mindst mod V., Regnmaksimum
indtræffer i Apr. og Novbr med en større
Tørperiode Juni—Septbr og en mindre
Jan.—Febr. I Regntiden mærkes ofte en usædvanlig
stærk Lugt (»Savannestank«) fra Jordbunden,
i Tørtiden raser ofte stærke Savannebrande.
I de nedre Kongoegne er Klimaet temmelig
usundt for Europæere, bedre i de indre
Højsletteegne. — Planteverdenen er ogsaa
udpræget tropisk-afrikansk med alle Afskygninger fra
de tætteste Regnskove til træløse Savanner.
Mest udbredt er Savanneomraadet, navnlig mod
V. og S., samt et mindre mod NØ. om Uelle,
her dog afbrudt af Galeriskove. Den saakaldte
store Kongoskov begrænses mod S. af en Linie
fra Nyangwe ved Kongo til Kassai, mod V. af
denne Flod og Ubangi, mod Ø. af den
østafrikanske Gravsænkning, medens den mod N.
gaar ud over K.’s Grænser; dog er Skoven
ofte afbrudt af »Savanneøer«, og paa mange
Steder aabner den sig til et Parklandskab;
tættest er den om Aruwimi og Rubi, men kan dog
sjælden sammenlignes med Amazonslettens
Regnskove. Maniok, Ris, Hirse, Majs,
Sukkerrør, Tobak, Bananer, Jordnødder, Ananas,
forskellige Grønsager, Krydderier m. m. dyrkes;
Palme-, Teak-, Baobab-, Farvetræer, Ibenholt
og talrige andre Frugt- og Gavntræer optræder,
og Kautsjuk er en af K.’s vigtigste
Udførselsartikler. — Dyreverdenen er talrig
repræsenteret: Elefanter, Flodheste, Bøfler,
Vildsvin, Løver, Leoparder, Pantere, Hyæner,
Sjakaler, Zebraer, Giraffer, Antiloper, Aber
(Gorillaer og Chimpanser) o. fl.; af
Fugleverdenen: Papegøjer, Kolibrier, Pelikaner, Hejrer,
Ibiser, Fasaner, Ørne, Falke, Høge, Duer,
Ænder o. fl.; Floderne er fiskerige, og Krokodiller
findes i Mængde; Firben antager ofte en
betydelig Størrelse, og det samme er Tilfældet
med fl. Insekter; Græshopper og Myrer volder
stor Skade; Moskitoer og Skorpioner er alm.
Flere af de større Dyreformer begynder dog at
blive sjældne, navnlig Elefanterne, hvorfor
Staten har indført Indskrænkningsbestemmelser
for Jagten paa disse Dyr. Elfenbenseksporten
fra K. er dog stadig den største i Afrika.
Befolkningen bestaar saa at sige
udelukkende af en broget Blanding af Stammer
af Bantufolket. De nedre Kongoegne er i det
hele taget slettest befolkede p. Gr. a.
Slavehandelen; Flodbredderne i det Indre er ofte
tæt befolkede; fl. Stammer udmærker sig som
dygtige Handelsmænd og dristige Fiskere og
Jægere, men gennemgaaende er de ikke
krigerske undtagen Bangalastammen ved K. oven for
Ubangis Munding. Stammernes Antal er
meget stort med Forskellighed i Sprog, Evner,
Hudfarve, Legemsbygning, Sæder, Vaaben,
Tatovering (bruges ikke i de nedre Kongoegne)
o. s. v.; man træffer her, efter europ.
Maalestok, Stammer af velbyggede og smukke Folk
og Stammer, hvis Individers Udseende er alt
andet end tiltalende. Fetischisme er
Befolkningens Religionsform. Kannibalisme er ikke
ualmindelig i det Indre. Saavel N. som S. f.
Kongofloden har man fundet Dværgfolk (Batuaer,
Akkas). Sproget er delt i mange Dialekter,
hver Stamme har sin. Kisuaheli tales af de
Indfødte, der har været under arab.
Indflydelse, og bruges nu af Missionærerne. Bangala
er Handelssproget ved Øvre-K., Fiote ved
Nedre-K. Der er 149 Missionsanstalter, baade kat. og
protestantiske. Skoleundervisning indskrænkes
til enkelte Kolonier af Børn, der samles for
at faa Undervisning.
Forvaltning. Ministeren for Kolonien
udnævnes af den belg. Konge og er Medlem af
Ministerraadet. Han er Præsident for
Kolonialraadet, bestaaende af 14 Medlemmer (8 valgt
af Kongen, 3 af Senatet, 3 af Repræsentanternes
Hus). Kongen er repræsenteret i Kolonien af en
Generalguvernør, assisteret af fl.
Viceguvernører. En aarlig Rapport om Koloniens
Administration forelægges Kamrene sammen med
Budgettet. Kolonien er delt i 22
Administrationsdistrikter: Nedre K., Mellem K., Kwango,
Sankuru, Kassai, Leopold II Sø, Ækvator, Lulonga,
Bangala, Ubangi, Nedre Uelle, Øvre Uelle, Ituri,
Stanleyville, Aruwimi, Lowa, Kivu, Maniema,
Lomami, Tanganika-Moero, Lulua og Øvre
Luapula. De sidste 4 Distrikter danner
Underguvernementet Katanga med Hovedstaden
Elisabethville; de første 5 Distrikter danner
Generalguvernementet Belgisk K. med Boma til
Hovedstad, de næste 5 Provinser Ækvator med
Coquilhatville, og de resterende 8 Distrikter
Underguvernementet Øst-Provinsen med
Stanleyville som Hovedstad. 1916 var i alt 182
Stationer og Poster med 2250 europ. Officials. Til
Ordenens Opretholdelse holdes en Troppestyrke
paa 12000 Mand frivillige indfødte Tropper, der
tjener 7 Aar og kommanderes af 400 hvide
Befalingsmænd. Desuden findes et Territorial
Politi paa c. 6000 Mand.
I økonomisk Henseende falder K.’s Jord i
3 Kategorier: det Land, der er optaget og besat
af de Indfødte, det Land, der af Regeringen er
bortskødet til Ikke-Indfødte, samt Kronens
Besiddelser, der omfatter alt ikke-optaget Land.
Hovedprodukterne er Kautsjuk, Elfenben,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
