Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 416 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongsberg - Kongsbergit - Kongsberg Sølvværk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1914]; J. Schwarz, »K. Vaabenfabriks
Historie« [Kria 1914]).
M. H.

Situationskort over Kongsberg.

Kongsbergit, se Amalgam.

Kongsberg Sølvværk. Dette Værk er et
af Norges ældste Bjergværker og har med
enkelte Afbrydelser været i Drift siden 1623, da det
første Sølvfund blev gjort. Værket kan saaledes
i 1923 fejre sit 300-Aars Jubilæum. Med
Undtagelse af 2 Perioder paa tilsammenlagt 44 Aar
(1627—61 og 1673—83) har Værket været ejet
og drevet af Staten og med vekslende Held.
1805 blev Værket nedlagt efter i de
forudgaaende 35 Aar uafladelig at have gaaet med stort
Underskud, men blev atter genoptaget i 1816
og har siden været i stadig Drift. — Man
regner det Kongsberg’ske Sølvertsfelt at have en
Udstrækning i N.—S. af c. 30 km, hvoraf 20
km. N. f. og 10 km S. f. Kongsberg By, og en
Bredde i Ø.—V. af c. 10 km. Inden for dette
Omraade har der i den c. 250 Aar lange Driftstid
været drevet c. 100 Gruber, hvoraf dog kun et
Faatal har vist sig at være i Længden
drivværdige. Følgende Gruber er nu i Drift: Gabe
Gottes Grube, Armen og Kongens Gruber og
Gottes Hülfe in der Noth Grube, hvilke Gruber
tilhører det saakaldte »Overbergets« Felt,
videre Samuel Grube og Geschworner Grube,
der tilhører »Underbergets« Felt. Disse
Gruber er drevet til et
til Dels meget stort
Dyb. Den dybeste
er Kongens Grube,
som allerede er
naaet til et Dyb af
over 1000 m. Af
betydeligere
Arbejder nævnes de
lange
Kommunikationsstoller,
Kristian’s Stoll for
Overbergets
Gruber med en
Længde af 4700 m og
Underbergstollen
for Underbergets
Gruber med en
Længde af 4730 m.
Sølvertserne er
gedigent Sølv og
Svovlsølv, hvoraf
den førstnævnte
er Hovedertsen,
og optræder disse
paa
Kalkspatgange, som med stejlt
Fald
gennemsætter de omgivende
krystallinske
Skifre tilhørende vor
Jordklodes ældste
Lag. Gangene er
ikke selvførende i
hele deres
Længde, men kun hvor
de gennemsætter
visse kisførende
Zoner i Skifrene,
de saakaldte
»Falbaand«. Fra begge Grubefelter bringes de
sølvholdige Godser til det i Saggrenda ved
Kristian’s Stolls Munding anlagte Pukværk, hvor ved
Knusning og Vaskning paa forsk. Maskiner det
grove og kornige Sølv udtages og derfra sendes
til Smeltehytten til videre Behandling, medens
det i de faldne Sliger og Slam fint fordelte
Sølv gaar til Udludning med Cyannatrium i
den ligeledes i Saggrenda opførte
Ekstraktionshytte, og Produktet derfra viderebehandles i
Smeltehytten. Denne, som helt fra Værkets
Oprettelse har ligget i Kongsberg By, flyttes
nu til Saggrenda, hvorved, den hele Udvinding
bliver koncentreret paa eet Sted. Salgssølvet
leveres fra Smeltehytten i Barrer paa c. 25 kg
og med en Gehalt af 997—999 Tusindedele fint
Sølv. Produktionen har i de senere Aar
udgjort fra 8000 til 10000 kg aarlig, et Par Aar
noget mere. — Den samlede Sølvproduktion fra
K. S. i Tidsrummet 1623 til 1920 udgør c.
1080000 kg til en Værdi af 156 1/2 Mill. Kr. Fra
1623 til Værkets Nedlæggelse 1805 regner man,
at Driften alt i alt bragte et Tab af 9 Mill.
Kr. Efter Genoptagelsen 1816 og til og med
1920 har Driften givet alt i alt et Overskud af
23 Mill. Kr. Heraf blev i sin Tid afsat et
Reserve- ell. Driftsfond paa 4 Mill. Kr, hvis Renter
helt ell. delvis anvendes, naar Driften trænger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>