- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
417

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kongsberg Sølvværk - Rongsbjerg - Kongsbonde - Kongshavn - Kongssæteren - Kongstad, Johan Kristian

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Tilskud, medens det øvrige er indgaaet i
Statskassen. Sølvprisen spiller selvsagt en
afgørende Rolle i Værkets Økonomi. Omkr. 1870
udgjorde den c. 150 Kr, men begyndte saa at
synke videre og videre til Midten af 1890’erne,
da den var helt nede i 56 Kr. Derefter
begyndte den at stige, men langsomt, og var ved
Verdenskrigens Udbrud naaet op i 65 à 70 Kr,
men begyndte saa raskt at stige højere og
højere og naaede Febr 1920 sit Maksimum med
238 Kr pr kg, hvorefter den igen tog til at synke
og udgør nu 163 Kr pr kg. K. S. ejer udstrakte
Skovejendomme, hvorfra Gruberne forsynes
med Tømmer og ellers med de
fornødne Træmaterialer og Brændselsved.
Forvaltningen af Skovene, som før var underlagt
Sølvværksdirektøren, er i de senere Aar
udskilt og sorterer nu under Skovdirektøren.
Afkastningen af Skovene, hvis Takstværdi 1910
udgjorde 3 Mill. Kr., en Takst, som nu formentlig
maa tredobles, udgør Aar om andet 2 à 400000
Kr. — K. S. er, saa længe som det forbliver i
Statens Eje, eneberettiget til Drift paa sølv-
og guldførende Gange inden for den saakaldte
Kongsberg’ske »Circumference«, som omfatter
Sandsværs, Flesbergs og Ekers Præstegæld. Dog
kan der paa Andragende tilstaas Private mod
Erlæggelse af nærmere bestemte Afgifter
Koncession paa Drift af enkelte Felter inden for
dette Omraade.
Carl C. Riiber.

Kongsbjerg, det næsthøjeste Punkt paa
Møn (135 m), ligger paa »Høje-Møn«, c. 3 km
inden for Klinten og 1 1/2 km S. f. Klintholm.
Paa K. er der trigonometrisk Station, som dog
nu ligger i Skov, saa Udsigten omtr. helt er
lukket.
M. S.

Kongsbonde er paa Færøerne den fra gl
Tid hævdvundne Benævnelse paa Fæsteren af
Statsjord. færøsk Kongsjord, — Indehaveren af
et Kongsfæste, som det ogsaa siges. Navnet
forekommer forholdsvis tidlig selv i
Lovgivningen; ved Siden af Betegnelsen K. bruger
Lovene ogsaa Navnet Kongslejlænding og
Kongsfæster. Det tilsvarende norske Ord er
Statslejlænding. Mere end Halvparten af Jorden paa
Færøerne er Statsejendom og bortfæstet til
Kongsbønder. En K.’s Fæsteforhold gælder for
ham og hans eventuelle Enkes Levetid; gifter
Enken sig paany, da skal den, som ægter hende,
ifølge gældende Bestemmelser, fæste Gaarden af
Jorddrotten. Ellers er ældste Søn Fæstearving.
I Forordn. af 30. Maj 1691 — optaget fra en
Anordn. af 16. Apr. 1673 — udtales det
udtrykkelig, at han er først og fremmest berettiget
til at faa Fæste paa Gaarden ved Ledighed;
nærmere Bestemmelser herom findes nu i L.
25. Febr 1871. Ved en sædvaneretslig Udvidelse
af Bestemmelserne i Forordn. af 1691 kan
ogsaa yngre Børn og andre Slægtninge i Tur og
Orden blive Fæstearvinger. En K. kan ikke
leje Gaarden bort til en Opsidder (s. d.);
han er iflg. Loven forpligtet til selv at drive
den. Med ethvert Kongsfæste — enhver af
Statens Lejlændingsgaarde — følger der et vist
Antal Faar (Sauer), ofte ogsaa nogle Køer og
tildels en Hest som Indstød (færøisk: Innistöða).
For disse Dyr bærer K. den hele Risiko, og ved
Overdragelsen af Gaarden til en Fæstearving
har den aftrædende Bonde at aflevere Dyrene
i god Stand. Iflg. Inventarieprotokollen hos
Landfogden paa Færøerne har det samlede
Antal af Indstødsdyrene nu i lang Tid uforandret
været flg.: 15576 Faar, 187 1/2 Ko, 5 Okser, 3
Kvier, 6 Kalve, 4 Svin, 22 Heste og 3 »Øk«.
I Modsætning til K. kaldes en Selvejerbonde
Odelsbonde, og Selvejerjorden Odelsjord, skønt
Odelsretten blev ophævet paa Færøerne ved
L. 4. Marts 1857. (Litt.: Johannes
Patursson
, »Kongsbonda Rættfindi« [Thorshavn
1921]).
K. Ø.

Kongshavn, Friluftsetablissement paa
Østsiden af Kria under Ekeberghøjden, 1 km S.
f. K. Navnet skriver sig fra, at der i
Middelalderen her var en Udhavn for Kongens Skibe,
fordi Isen derude var mindre ubekvem end i
Oslo Havn.
M. H.

Kongssæteren paa Voksenkollen ved Kria,
en Gave fra det norske Folk til Kong Haakon
VII og Dronning Maud i Anledning af
Kongeparrets Kroning. Huset er opført af Tømmer
efter Tegning, af Arkitekt Kr. Biong. Den
indeholder 26 Værelser og et bebygget Areal paa
500 m2.
M. H.

Kongstad, Johan Kristian, dansk
Xylograf og Kunstbogtrykker, f. i Kbhvn 9. Apr.
1867, var, efter at have været i Malerlære og
besøgt Teknisk Skole, i fl. Aar Elev af
»Kunstnernes Studieskole«, hvor han navnlig
arbejdede under Fr. Schwartz og Kr. Zahrtmann.
1892—96 udstillede K. mindre Billeder, men
opgav tidligt Tanken om at blive Maler, og
besluttede sig til i St f. at kaste sig over de
mangfoldiggørende Kunster, navnlig Træsnittet,
og senere ogsaa over Fremstillingen af bibliofile
Bøger: 1894 aabnede K. i Kbhvn et »Atelier for
Bogudstyr«, i hvilket han særlig praktiserede
haandmalet Dekoration paa Bogbind og
haandmalede Forsatspapirer. Forretningen gik dog
ikke; Tiden var endnu ikke herhjemme moden
til at kunne værdsætte denne Slags bibliofile
Raffinementer. K. bosatte sig nu i München,
hvor han bl. a. studerede Farvetræsnittets
Teknik. Efter nogen Tids Ophold i Tyskland vendte
han dog tilbage til Danmark og bosatte sig i
Frederiksværk, hvor han selv begyndte at trykke
sine Træsnit. 1897 indrettede han i sin Villa i
Fredensborg et lille Bogtrykkeri. Nogle Aar
senere flyttede K. sin lille Virksomhed til
Helsingør, men overdrog snart sit
Bogtrykkerimateriale til en anden, og indrettede sig et nyt
Trykkeri i Hillerød; dette er nu installeret i J.
Jørgensen & Co.’s Bogtrykkeri (Ivar Jantzen)
i Kbhvn som en særlig Afdeling under K.’s
Ledelse. K. har, dels paa eget Forlag, dels
for andre, udført en statelig Række
Smaabøger med originale Tegninger og andre
Dekorationer i Træsnit og Zinkætsning, der
ved deres Stilfuldhed har vundet
almindelig Anerkendelse og er stærkt attraaede af
hjemlige og fremmede Bogelskere. K. er,
samtidig med, at han fører sin selvstændige
Virksomhed videre, kunstnerisk Konsulent for
Gyldendal’s Forlag, og med Maleren Poul Sæbye
som Medhjælper har han udført de to
Pergament-Afskrifter af den ny Grundlov, som
opbevares henh. i Statsraadet og Rigsdagens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0443.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free