- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
420

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konia - Konidier - Konin - Koninck - konisk - koniske Hjul - konisk Pendul - konisk Projektion - konisk Refraktion - Konitsa - Konitz - Konitza - Konjektur - Konjekturalkritik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

m o. H. paa en frugtbar Slette og har c.
25—30000 Indb., næsten alle Muhammedanere. Byen
er rig paa Mindesmærker fra Oldtiden og
Middelalderen; særlig bekendte, er de storartede
Ruiner af Seldshukkernes Palads; desuden fl.
pragtfulde, men nu forfaldne Medresser og
Moskeer. Trods det alm. Forfald, hvoraf Byen
bærer Præg, har den dog en ikke ringe Bet.
p. Gr. a. sin Beliggenhed ved
Krydsningspunktet af fl. vigtige Handelsveje. Tillige besøges
dens mange Helgengrave af et stort Antal
Fremmede. De vigtigste Industrigrene er
Tæppevæveri og Garveri. K. var i Oldtiden
Lykaoniens Hovedstad og i Middelalderen Hovedstad i
det seldshukkiske Sultanat Rum.
M. V.

Konidier (Conidia), Knopceller, kaldes
visse Formeringsorganer, en bestemt Slags
Sporer hos Svampene; K., der hos nogle Svampe
er encellede, hos andre flercellede, dannes ved
Afsnøring i Spidsen af Konidiebærere
(Frugthyfer) og sidder enten enkeltvis ell. i Kæder;
Konidiebærerne rager enten frit frem, saaledes
hos Hyphomyceterne og Peronosporaceerne, ell.
de er indesluttede i Beholdere, Pyknider ell.
Knopcellehuse, som især findes hos
Kernesvampe og Rustsvampe.
C. F.

Konin [’kånin], By i Polen, ligger 53 km
N. f. Kalisz i en sumpet Egn ved Oders Biflod
Wartha, c. 8000 Indb. Den har Ruiner af
en gl Borg og driver Fabrikation af Klæde,
Bomuldstøjer, Vat og Cikorie.
G. Ht.

Koninck [’kåneŋk] (Koning, Coning,
Coninck), holl. Kunstnerfamilie:

1) Jacob, f. i Amsterdam, vistnok d. i 2.
Decennium af 18. Aarh., Elev af A. v. d. Velde,
malede smukke Landskaber i dennes Stil,
virkede i Rotterdam, Haag, Amsterdam og fra
1680 i Kbhvn, hvor han blev Hofmaler; fra hans
Ophold i Danmark (og Norge) omtales fl. norske
Skilderier, saaledes »Landskab med Byen
Fredrikstad«, Portrættet af Sofie Amalie’s
Hofpræst Musculus, »Christus ved Jakob’s Brønd«
m. m.

2) Philips, Maler og Raderer, f. 1619 i
Amsterdam, d. 1688 smst., var Lærling af sin
Broder Jacob (vistnok f. 1616 i Amsterdam,
nu kun kendt ved et Par Landskaber i Bryssel
og Rotterdam, et Genrestykke i Petrograds
Eremitage samt nogle sjældne Raderinger i
Remhrandt’s Stil) og Rembrandt og virkede i
Rotterdam og Amsterdam, mellem hvilke Byer
han paa sine ældre Dage for Udkommets Skyld
maatte færdes som Baadfører. K., hvis
Arbejder ofte er blevne forvekslede med
Rembrandt’s, har især Ry for sine fortrinlige
Slettelandskaber (ofte med Staffage af Lingelbach
[saaledes i »Flodmunding« i Haags Galeri] og
D. v. Bergen); han har i øvrigt ogsaa malet
Genrestykker (et saadant i Schwerin-Galeriet).
Til de bedste af hans Landskaber regnes
Slettebilledet i Berlins Galeri og de af Rembrandt
stærkt paavirkede Landskabsbilleder hos Lord
Northbrook og Lord Wantage i London.

3) Salomon, Maler og Raderer, f. 1609, d.
1656 i Amsterdam, hans Virkeplads. Han var
Fætter til ovenn. Philips K., uddannedes under
D. Colijns, Fr. Venant og Cl. Moeyaert, men
tog sig særlig Rembrandt’s Kunst, fra dennes
tidligere Periode, til Mønster. 1630 blev han
Medlem af sin Bys Malergilde. For Christian
IV malede han fl. store Billeder fra dansk
Sagnhistorie, bestemte for Kronborg Slot (nu
brændte). Man har fl. Kopier efter Rembrandt
fra hans Haand, saaledes »Rabbineren« i
Berlins Mus. Et af hans vægtigste Arbejder er
»Vismændenes Tilbedelse« i Haags Mus., andre
i Rijksmus. i Amsterdam (»Den gamle Filosof«),
Mus. i Braunschweig (det dygtige »En Lærd
ved Arbejdsbordet«, 1649), Berlin-Mus.
(Matthæus’ Kaldelse«) m. m.; i Moltke’s Gal. i Kbhvn
ses »Fornem Dame i sit Paaklædningsværelse«.
A. Hk.

konisk (gr.), kegleformet.

koniske Hjul, se Tandhjul.

konisk Pendul, se Pendul.

konisk Projektion, se Landkort.

konisk Refraktion, se
Dobbeltbrydning.

Konitsa, Koniza, By i det nordlige
Grækenland, Landskab Syd-Albanien, liggende i en
Højde af 420 m ved øvre Viosa, har c. 5000
overvejende gr. Indb. og er Sæde for en gr.
Biskop.
C. A.

Konitz [’kånits], By i den nu polske Del
af Vestpreussen, er et vigtigt
Jernbaneknudepunkt og har (1910) 12000 Indb. K. har et kat.
Gymnasium, en Fattig- og Forbedringsanstalt
samt Jernstøberi, Uldspinderi, Mølleindustri og
Gartnerier. K. er anlagt 1205 af Hertug Sambor
I, kom 1309 under den tyske Orden, 1466 til
Polen og 1772 til Preussen.
G. Ht.

Konitza, Konjica, By i Bosnien,
Jugoslavien, 40 km SV. f. Sarajevo, ligger ved den
brede, rivende Narenta, hvorover der fører en
gl Stenbro. C. 6000 Indb., overvejende
Muhammedanere.
G. Ht.

Konjektur (lat.), Gætning, Formodning,
bruges i det filologiske Kunstsprog om de
Formodninger, der angaar Rettelsen af en Læsemaade
i en Tekst, som er ell. antages at være urigtig
overleveret. Ogsaa selve den paa Formodning
byggede Læsemaade benævnes undertiden K.
Se nærmere Konjekturalkritik.
H. H. R.

Konjekturalkritik kaldes den filologiske
Virksomhed, som gaar ud paa gennem
Konjektur (s. d.) at udfinde den opr. Form ell.
Læsemaade i overleverede Litteraturværker ell.
andre skriftlige Mindesmærker paa St., hvor
Overleveringen er forvansket. Selv ved moderne
Skr kan der selvfølgelig blive Brug for K., da
Trykfejl jo aldrig helt kan undgaas, om de
end sædvanlig er forholdsvis lette at rette; men
langt oftere vil det være Tilfældet med ældre
Skrifter, især naturligvis dem, der stammer fra
Tiden før Bogtrykkerkunstens Opfindelse og
saaledes mangfoldige Gange paa ny er blevne
afskrevne. Allermest finder K. da Anvendelse
paa den antikke Litteratur, hvis Værker er
overleverede i Haandskrifter, hvoraf selv de
ældste er Aarhundreder yngre end Værkerne
selv. Filologien, sælig den klassiske, har endog
ofte næsten betragtet K. som en af sine
vigtigste Opgaver. Naar man vil anvende K. paa et
ell. andet St., gælder det først om at bevise, at
den Læsemaade ell. de Læsemaader, som er
overleverede, ikke kan være rigtige, enten fordi
Stedet er absolut meningsløst, ell. fordi der
findes Sprogfejl ell. Fejl i Sammenhængen ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0446.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free