Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konjunkturer - Konjunkturskatter - Konjunkturtillæg - Konjuration - Konk ell. Trompetsnegl - Konkan - konkav - Konkavspejl ell. Hulspejl - Konkinin - Konklave - Konklavist - konkludere - Konklusion - Konklusion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vi i særlig høj Grad har set under
Verdenskrigen. Denne har ligeledes vist os, hvad Rolle
Valutaforholdene spiller for
Konjunktur-Dannelsen Verden over.
En anden Konjunktur faktor er
Arbejderforholdene, som imidlertid skaber forsk.
Konjunkturer. Ved stigende Løn vil
Afsætnings-Konjunkturerne for de Artikler, Arbejderne
ønsker at anskaffe sig for Merfortjenesten, blive
gunstigere, medens omvendt den ved
Lønstigningen bevirkede Prisforhøjelse paa de af de
samme Arbejdere fremstillede Varer, der
maaske særlig anvendes af andre Dele af
Befolkningen, medfører ugunstigere
Afsætnings-Konjunkturer for disse Varer.
Konjunkturgevinst kaldes den
Fortjeneste, en Næringsdrivende kan have ved en
af K. foraarsaget Stigen ell. Dalen af
Varepriserne. Handel, der er baseret paa
Konjunkturgevinst, kaldes Spekulationshandel.
Foruden paa Varemarkederne gør K. sig
ogsaa stærkt gældende paa Fragtmarkedet, i
Handelen med Børspapirer og i Handelen med
faste Ejendomme. For disse sidstes Vedk. har
navnlig den i mange Tilfælde ganske
overordentlige Prisstigning, som har fundet Sted i
vor Tid for Grundejendommene i og omkr. de
større Byer, som Følge af disses rivende
Vækst, tildraget sig Opmærksomheden. De
Rigdomme, som Grundejerne paa denne Maade
har erhvervet, kun som Følge af Samfundets
Udvikling og uden ringeste personlig
Anstrengelse, har i særlig Grad bidraget til
Fremkomsten af Forslag til Beskatning af den
Konjunkturgevinst, der i Form af en
af Samfundet bevirket Værdistigning burde
komme Samfundet selv tilgode. Dette har atter
henledt Opmærksomheden paa, at det
overhovedet er Samfundet, som skaber og opretholder
selve Grundværdierne, som derfor rettelig burde
tilfalde Samfundet selv.
Ch. V. N.
Konjunkturskatter. Der kan i Princippet
ikke indvendes noget imod at beskatte
Konjunkturgevinst højere end Indtægt af personligt
Arbejde og Kapital, men i Praksis møder en
saadan Beskatning meget store Vanskeligheder,
bl. a. fordi Konjunkturgevinst ofte har en meget
flygtig Karakter og efter kort Tids Forløb kan
forvandles til Tab. Af Konjunkturbeskatning
havde man før Verdenskrigen væsentlig kun
Værdistigningsskatten paa Grundens Værdi (s.
d.), men under Verdenskrigen kom man ind
paa at beskatte de ved Krigen skabte
Konjunkturgevinster, t. Eks. i Danmark, Norge, Sverige,
England, Tyskland m. m. Da det imidlertid
viste sig vanskeligt at skelne disse Gevinster
fra andre Konjunkturgevinster, gik man
undertiden, t. Eks. i Danmark, over til en ren
Merindkomstbeskatning. Men denne Merindkomst-
ell. Merformuebeskatning, som man kender i
en Rk. Stater, havde til sin Forudsætning den
vældige Pris og Formuestigning, der var
fremkaldt af Verdenskrigen, men som nu er
efterfulgt af et stærkt Tilbageslag. Og dermed er hele
denne Beskatning i alt væsentligt ophørt.
C. T.
Konjunkturtillæg kaldes et ikke
pensionsgivende Løntillæg, som iflg. de i 1919 indførte
Lønningsregler er indrømmet Statens
Tjenestemænd. K. har et lgn. Formaal som
Dyrtidstillæg; begge Tillæg tilsigter at afpasse
Lønningerne efter Pengenes skiftende Værdi. Men
Reguleringsmaaden er forsk., navnlig derved, at
Dyrtidstillæg stiger ell. falder automatisk
sammen med det officielle Pristal, som 2 Gange
aarlig beregnes gennem Statistisk Departement,
hvorimod K. har en mere stabil Karakter og
kun kan forandres ved Lov.
K. Hch.
Konjuration (lat.), Sammensværgelse;
Konjuránt, Sammensvoren.
Konk ell. Trompetsnegl (Buccinum
undatum L.) er en af Danmarks almindeligste og
største Havsnegle, hvis Skal hører til de
anseligste og smukkeste Konkylier, der træffes dér.
Skallerne er hyppig opskyllede paa
Strandbredden, men det levende Dyr, som de danske
Fiskere gerne anvender til Mading, finder man
i Reglen først paa fl. m’s Dybde. Paa
Strandbredden finder man ogsaa ofte dens opskyllede
Æggekapsler, der enkeltvis er af Størrelse som
en Ært, men er sammenklæbede til store
Masser. K. ynder udpræget salt Vand og gaar ned
til Dybder af 200—300 m. Som saa mange
andre af Danmarks Havsnegle aftager dens
Størrelse og Hyppighed stærkt indad i de mindre
saltholdige Farvande. Medens dens Skal endnu
ved Hellebæk kan naa en Størrelse af 112 mm,
bliver den ved Gedser kun 34 mm høj. Skallens
Form, og Skulptur er underkastet en rig
Variation. Ved dens bølgeformige, regelmæssigt
ordnede Tværribber skelnes den fra Rødkonken,
som den ligner i Størrelse og Form. — K. lever
af Rov og er forsynet med en lang Snabel, som
den kan krænge ud og ind.
(A. C. J.). C. M. S.
Konkan, Landskab paa Forindiens Vestkyst,
omfatter Kyststrækningen fra Bombay til Goa.
Indbyggerne er Maratter.
M. V.
konkav (lat.) (mat.), se konveks.
Konkavspejl ell. Hulspejl, se Spejl.
Konkinin, d. s. s. Kinidin, se
Kina-Baser.
Konklave (lat.), et Aflukke, Kammer, er
Navnet baade for det Sted, hvor Kardinalerne
er samlede til Pavevalget, og for selve
Forsamlingen. Iflg. de af Gregor X paa
Kirkeforsamlingen i Lyon 1274 trufne Bestemmelser om
Pavevalget skal K. bestaa af et eneste Værelse
uden Skillevægge ell. Forhæng og kun have een
Indgang, som, efter at Kardinalerne er samlede,
skal laases vel. Kardinalerne maa ikke forlade
K., før en ny Pave er valgt, og Maden rækkes
dem da gennem et Vindue. K., som i Alm.
holdes i Vatikanet, omfatter nu et Kapel og en Rk.
smaa Rum, hvori Kardinalerne kan bo sammen
med deres Konklavist. Se Pavevalg.
L. M.
Konklavist kaldes den gejstlige ell.
verdslige Medhjælper, som en Kardinal kan tage med
sig i Konklavet. K. maa ved sin Indtrædelse i
Konklavet love ubrydelig Tavshed og maa kun
forlade Konklavet før Pavevalget, naar han
bliver farlig syg.
L. M.
konkludere (lat.), slutte, dømme, gøre en
logisk Slutning, smlg. Konklusion.
Konklusion (lat. conclusio) kaldes en
Paastand, der fremtræder som det Resultat ell.
den Slutn., hvori en Rk. Overvejelser ell.
Paastande munder ud.
Edg. R.
Konklusion (lat. conclusio). I
Processproget sondres mellem en Doms ell. Kendelses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
