Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konkretioner - Konkubinat - Konkubine - Konkurrence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K. finder man af og til i deres Indre en
Forstening ell. et andet fremmed Legeme, som er
blevet begravet i Bjergarten under dennes
Aflejring, og som har givet den første Anledning
til Konkretionsdannelsen. Materialet til
sidstnævnte kan undertiden være tilført langvejs
fra, men oftest har det fra først af været jævnt
fordelt i Bjergarten; saaledes har den Kisel, der
danner Flintknoldene i Kridtet, opr. været
spredt i Kridtmassen i Form af smaa bitte
Naale af Kiselsvampe; det fint fordelte Stof har
da p. Gr. a. sin store Overflade og øvrige
Beskaffenhed været særlig udsat for Opløsning,
og den af Vandet iværksatte Sammentrækning
af det til kompakte Klumper har medført mere
stabile Forhold. — K.’s Størrelse kan være mindre
end en Ærts indtil mange Kubikmeter; de kan
bestaa af Krystaller, grovkornede ell. straalede
ell. tætte Aggregater. Deres Form vilde blive en
Kugle, hvis de kunde vokse lige let i alle
Retninger, men i Virkeligheden faar alle Slags
Smaaforskelligheder i den omgivende Masses
Beskaffenhed og i Vandtrækket saa stor
Indflydelse paa Formen, at det er vanskeligt at
finde to K., som er ens. Denne store
Mangfoldighed i de ydre Former i Forbindelse med
K.’s Hyppighed gør, at man mellem dem kan
træffe fortrinlige Eksempler paa »Naturspil«:
tilfældige Ligheder med Dyr og alle Slags
Genstande med afrundede Former. De alm. K. kan
efter deres Ydre inddeles i (a) Krystal-K.,
som bestaar af Krystaller, der udstraaler fra et
Punkt; Eks. Krystalgrupper af Gips i Ler,
herhen hører ogsaa den saakaldte »krystalliserede
Sandsten« fra Fontainebleau: Krystalgrupper af
Kalkspat, som under Væksten har indesluttet
en Del af det Sand, hvori denne
Konkretionsdannelse foregik; (b) kugle- og
nyreformede K., Eks. Svovlkisnyrer i Kalksten; (c)
linseformede K. (»Boller«), Eks.
Antrakonitboller i Alunskifer og mange
Jernstenkonkretioner; (d) ganske uregelmæssige Klumper
(Knolde) med stærkt varierende Former,
Eks. Flintknolde, Mariekor og Imatra-Sten;
(e) pladeformede K., hvor Dannelsen er
udgaaet ikke fra et Punkt, men fra en Flade;
saaledes findes ofte konkretionære Plader af
traadet Gips i Ler. Ofte ligger K. i visse Lag
saa tæt, at de delvis ell. helt flyder sammen
(Kalkknoldelag i Kria-Egnens Silur,
Flintknoldelag i Danmarks Kridt). — Da K. oftest er fastere
end den omgivende Bjergart, frigøres de let
ved dennes Vejrsmiuldring ell. Bortskylning og
ligger derfor undertiden i Massevis løse paa
Jordoverfladen. Ved Forvitring kan de antage
alle Haande Skikkelser, til og med blive hule,
naar deres inderste (ældste) Del er dannet af
mindre modstandsdygtigt Materiale. — Mange
K. finder Anvendelse; saaledes bruges ofte
Kalkkonkretioner til Kalkbrænding,
Jernstenkonkretioner til Jernudvinding og Fosfatkonkretioner
til Fosfatgødning.
(N. V. U.). O. B. B.
Konkubinat (lat.), et ikke ægteskabeligt
Samliv mellem Personer af forsk. Køn. Efter
Romerretten og i det hele i Oldtiden var dette
frit tilladt, men blev forbudt i 9. Aarh. e. Kr.
Efter fl. Landes Bestemmelser belægges saadant
Samliv endnu med Straf (se saaledes den
danske Strls. § 178, hvorefter Personer af forsk.
Køn, der »uagtet Øvrighedens Advarsel om at
fjerne sig fra hinanden vedbliver at føre et
forargeligt Samliv«, straffes med Fængsel).
K. B.
Konkubine (lat.), Frille, Kvinde, der
samlever med en Mand uden at være gift med ham.
Konkurrence [-’raŋsə] (fr., af lat.
concúrrere, løbe sammen) betyder Væddeløb,
Kappestrid, og deltager man i slig Kappestrid med
een ell. fl., siges man at konkurrere med
disse. Hele Menneskelivet er fuldt af K., fordi
der næsten altid er fl., der paa een Gang,
enten af Trang ell. Lyst, attraar dette eller
hint, det være sig nu en Fordel, en Stilling
ell. en Belønning, og naar disse da samtidig
paa virksom Vis søger at erhverve ell. opnaa
det attraaede, maa der nødvendigvis blive en
indbyrdes Kappestrid imellem dem, hvori den
Vindende gaar af med Stridens fælles Genstand.
Hvor der af dennes Besidder ell. af ydre
Omstændigheder ligefrem aabnes et saadant
Væddeløb, en saadan Kappestrid, bliver det alt efter
Forholdene den Stærkeste, Hurtigste ell.
Snildeste, der besejrer sine Konkurrenter ɔ: de
øvrige Deltagere i Væddekampen. Men selv hvor
en slig Væddekamp ikke ligefrem aabnes,
altsaa tilsyneladende er udelukket — f. Eks. fordi
den, der har Ret ell. Magt til at raade over
det omstridte, forbeholder sig at skænke det
bort efter eget Tykke —, vil der saare ofte
alligevel finde en K. Sted, idet fl. paa een Gang,
maaske helt uafhængige af hverandre, søger at
komme i Betragtning, hver paa sin Vis og ad
sine Veje.
I Samfundslivet faar K. særlig Bet.
ved at afgøre Fordelingen af de forsk.
Samfundshverv, ved at anvise hvert Individ dets
Plads inden for Samfundsordningen. Mennesket
vokser op uden noget paatrykt Stempel, der
viser, hvad han duer til. Naar ikke en
uforanderlig social Lov bestemmer ham til at blive
dette ell. hint, efter som han fødes i den ene
ell. anden Kaste ell. Klasse, maa han selv prøve
sig frem. Han kommer derved i K. med andre,
der samtidig søger ell. forsøger det samme som
han, hvorpaa Udfaldet af K. afgør, for hvem
det lykkes bedst, ell. overhovedet lykkes —
ell. ogsaa om og i hvilken Grad det lykkes.
Og i det moderne Samfund fortsættes K. i de
fleste Forhold hele Livet igennem; daglig bliver
ens Stilling, ens Anseelse, ens Løbebane bestemt
ell. ombestemt, ændret ell. hævdet gennem K.,
nu om det ene, nu om det andet.
Paa Forhaand synes det retfærdigst og mest
tiltalende at lade alt bero paa K. Det ligger
nemlig i K.’s ɔ: den legitime K.’s
Forudsætninger, at alle Konkurrerende er stillede lige,
og mellem Lige bør kun Kampens Kaar og
Sejrherrens Lov give Valget. Og naar Kampen
føres over paa aandelige Omraader, naar Flid,
Dygtighed, Snille, aandelig Overlegenhed faar
Lov og Lejlighed til at folde sig ud i K. og
paa indbyrdes lige Fod tilkæmpe sig Sejr og
derved selv smede egen Lykke — saa synes
hver Tvivl at maatte forstumme om, at K. er
det menneskeværdigste og retfærdigste Princip,
som et Samfund kan lægge til Grund for sine
Afgørelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
