Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konneksitet ell. Konneksion - Konnerudkollen - Konnossement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sammenhængen og overdrages videre til Trediemand,
saaledes at den andens Modregningsret tabes.
K. B.
Konnerudkollen, SV. f. Drammen, en 425
m høj Skovaas, paa hvis Sydside ligger K.
Sanatorium, hvorhen der fører offentlig Kørevej
fra Drammen. Rundt om K. er der Bly- og
Zinkforekomster.
M. H.
Konnossement (fr. connaissement og [ved
Middelhavet] police de cargaison ell. de
chargement, eng. bill of lading (B/L), ital. polizza di
carico) er en Skippers skriftlige Erklæring om
at have modtaget visse Varer i sit Skib, som han
forpligter sig til at udlevere paa
Bestemmelsesstedet til Indehaveren af Dokumentet. Det er i
Nutiden Sørettens og Varehandelens vigtigste
Dokument, og paa lige Fod med Vekslen
overhovedet Handelsrettens vigtigste Dokument,
idet saa godt som hele den internationale og
en stor Del af den nationale Vareomsætning
foregaar ved Hjælp af disse to Dokumenter. Det
er som Følge heraf nødvendigt, at Retsreglerne
om K. i de forsk. Lande, der staar i
Handelsforbindelse med hinanden, er til en vis Grad
ensartede, og ønskeligt, at Ensartetheden var
fuldstændig. Naar dette sidste endnu ikke er
naaet, ligger det for en stor Del i, at K. i dets
nuv. Skikkelse og Funktion er af forholdsvis ny
Dato. Lige op til den nyere Tid har det været
Brug, at Købmanden ell. en Repræsentant for
ham (Supercargo. s. d.) fulgte med Varerne for
at afsætte dem paa Bestemmelsesstedet. Først
efter Søforsikringens Opkomst kunde de med
Tryghed betros til Skipperens udelukkende
Varetægt, og denne maatte da give et
skriftligt Bevis for Modtagelsen. Opr. gaves dette
som en Udskrift af Skibsbogen, der førtes om
Bord af en, i Reglen offentlig ansat, edsfæstet
Skibsskriver (s. d.). Med den voksende
Skrivefærdighed og Dannelse bliver denne Person
overflødig, idet Skipperen selv udsteder
Modtagelsesbeviset for Varerne; han paadrager sig
herved en streng Pligt til at udlevere Varerne
i Overensstemmelse med Dokumentets Angivelse
af deres Kvantitet og Beskrivelse af deres
Kvalitet. Støttet paa denne Skipperens Pligt til at
staa inde for Dokumentets Lydende,
ligegyldigt om han har modtaget færre ell. ringere
Varer ell. Varer af en helt anden Art, skabtes
der hurtig i Handelsverdenen den Tillid til
disse Dokumenter, som muliggjorde Dispositioner
over Varerne ved Oversendelse af K., før
Varerne naaede frem, saaledes at man kunde faa
Forskud paa Købesummen ved Oversendelse
af K. ell. pantsætte (»belaane«) det i
Mellemtiden. I Nutiden er det altid Rederen, der
bliver forpligtet ved Skipperens Udstedelse af K.,
og Skipperens selvstændige Forpligtelse er
enten, som; i nordisk Ret, faldet bort ell. i hvert
Fald af ganske underordnet Bet. Naar
Skipperen dog almindeligvis baade i selve K. og i
Lovene nævnes som den Forpligtede, er det
kun en Bibeholdelse af en tilvant
Udtryksmaade, der skriver sig fra den Tid, da Skipperen
hyppigst var Reder ell. Medreder. Et Salg af
Varerne ved Hjælp af K. foregaar i Nutiden
normalt paa den Maade, at Sælgeren sender et
Eksemplar af K. til en af Køberen opgivet Bank,
med hvilken denne har ordnet sig saaledes, at
den udbetaler Købesummen ved K.’s
Indsendelse (Bankremburs, se Remburs), eller
Køberen sender, i Tilfælde af at K. oversendes
direkte til ham, en Veksel paa Købesummen til
Sælgeren. — I det flg. gives en Oversigt over
Retsreglerne om K. med nordisk Sølov som
Grundlag. — K.’s Udstedelse. Straks ved
Varernes Modtagelse udsteder Skipperen (1.
Styrmand) ell., naar der findes en særlig
Godsekspeditør, denne et foreløbigt Modtagelsesbevis
(Recepisse, eng. mate’s receipt, sv. »lastqvitto«),
som saa tilbageleveres, naar K. udstedes.
Udstedelsen af K. foregaar da ordentligvis paa den
Maade, at den Person, der er berettiget dertil
(Afladeren ell. Indehaveren af det foreløbige
Modtagelsesbevis), præsenterer det af ham
udfyldte K. til Underskrift. At Afladeren saaledes
er pligtig at udfylde ell., om det forlanges,
endog forfatte K., er alt begrundet deri, at han
kan forlange saa mange Eksemplarer, som han
ønsker, men det er ogsaa det naturligste af
den Grund, at det er ham, der disponerer over
K. og derfor maa kunne forlange at faa det i
den Form, som han mener er bedst egnet for
den Brug, som han agter at gøre af det. I
Retten til at tegne Forbehold har Skipperen da
Midlet til at fri sig for Dokumentets Angivelse
i de Punkter, hvor han ikke kan ell. vil staa
inde, ell. i andre Maader, hvor han ønsker at
begrænse sit Ansvar (se
Konossementsklausuler). Dette sidste er imidlertid i
Nutiden i den Grad traadt i Forgrunden i
Dampskibstrafikken, at Reglen er blevet den, at
Afladeren kun udfylder de trykte Blanketter, der
leveres ham af Rederiet, og derefter forelægger
dem til Underskrift. Allerede fra K.’s første
Fremkomst har det været Brug, at der
udstedtes fl. Eksemplarer. Saa længe K. ikke er Bærer
af nogen selvstændig Ret, men kun tjener til
Bevis for Afladeren og Legitimation for en i K.
nævnt Person til Modtagelse af Varen, er der
heller ingen Betænkelighed herved. Men
begrunder det en selvstændig Ret, der kan
overføres paa andre, slaar Rettens alm. Regler
ikke længere til. Det er jo Meningen, at de
forskellige Eksemplarer skal gælde for eet i
den Forstand, at de kun skal begrunde een
Pligt for Skipperen til Udlevering af Varen: han
bliver frigjort for sin Pligt efter alle
Eksemplarer ved at opfylde eet. Før denne Regels
Fiksering i Lovene naaede man det samme Resultat
ved Optagelse af en hertil sigtende
Bemærkning i alle Eksemplarerne, noget, der endnu
er bibeholdt (»die nur für eines gelten«, one of
which being accomplished, the others to stand
void, den saakaldte clausula cassatorid). Men
denne Afvendelse af Risikoen fra Skipperen
betyder eo ipso dens Overførelse paa
Omsætningen: i Eksistensen af fl. Eksemplarer af K. for
den samme Ladning ligger Muligheden for
Dispositioner over dem til forsk. Personer, hvilken
Mulighed kan blive til Virkelighed baade ved
Svig og Fejltagelser. En Flerhed af
Eksemplarer kan man paa den anden Side ikke
undvære: Skipperen maa have et Eksemplar ell.
i hvert Fald en Afskrift af K., dels for at
kunne konstatere mulige Forfalskninger i
det K., hvorefter Ladningen kræves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
