Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konnossement
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udleveret af ham, dels til Bevis om
Ejendomsforholdene i Krigstid for at undgaa
Konfiskation af Varerne (»frit Gods i ufrit
Skib«), dels som skriftligt Bevisstykke for
Fragtkrav, naar der ikke er oprettet skriftlig
Fragtkontrakt (Certeparti, s. d.), og endelig for at
han til enhver Tid kan vide nøjagtig, hvad
han har af Ladning i sit Skib, hvad han derfor
skal staa inde for, og hvad det i Nødstilfælde
er heldigst at opofre. Rederen har derimod i
Nutiden sjælden Brug for et selvstændigt
Eksemplar, da hans og Skipperens Interesser
falder fuldstændig sammen. Paa den anden Side
kan Afladeren have Brug for fl. Eksemplarer: eet
maa han sende til den, der skal have Varerne
udleverede (Destinataren), i Alm. altsaa
Køberen af Varerne, og eet maa han beholde for at
kunne gøre Standsningsret (s. d.) gældende,
naar Køberen gaar fallit, og som Reserve for
det Tilfælde, at det første ikke skulde naa frem;
endvidere kan det efter Omstændighederne være
praktisk at sende forsk. Eksemplarer til
Agenter paa forsk. Pladser for at prøve
Afsætningsmarkedet og da give endelig (telegrafisk) Ordre
om Salg til den Agent, der kan opnaa bedst
Pris, i hvilket Tilfælde Skibet indtil videre
dirigeres til en Mellemhavn for der at modtage
endelig Besked om sit Bestemmelsessted
(Ordrehavn, s. d.). Det er derfor i nordisk Sølov
fastsat, at Aflader kan fordre saa mange
Eksemplarer af K., som han finder for godt. Naar
den Usikkerhed, som Flerheden af
Konnossementeksemplarer frembyder, faktisk ikke er saa
stor, at Handelslivet tillægger den nogen Bet.,
ligger det i, at et Bedrageri ved at sælge K.
over den samme Vare til forsk. Personer altid
vil opdages, naar Skibet naar frem, og at en
Fejltagelse af lgn. Art vil medføre
Erstatningspligt. Et Forsøg paa at modvirke denne
Usikkerhed er gjort af nordisk Sølov, der tillader
Nummerering af K. med den Virkning, at
Erhvervelsen af det laveste Nummer gaar forud
for Erhvervelsen af et højere Nummer. Saadan
Nummerering benyttes dog, saavidt vides, ikke.
— Det er i Nutiden blevet alm., navnlig i amer.
Handelspraksis, at udstede »K.« allerede ved
Varens Modtagelse (received for shipment),
altsaa før dens Indskibning; bortset fra tysk
Ret, der erklærer saadanne Dokumenter for
»K.«, er de ikke virkelige K., men nogle af
Konnossementsreglerne kan være analogisk
anvendelige paa dem.
Indhold. K. skal, foruden Udstederens
Underskrift samt Dag og Sted for Udstedelsen,
indeholde Angivelse af Skibets Navn, det
indladede Gods, Modtager og Bestemmelsessted.
Derhos kan enhver af Parterne forlange anført
Skipperens Navn, i Tilfælde af at denne ikke
selv har underskrevet, samt Afladerens Navn,
Skibets Hjemsted, om det er Dampskib eller
Sejlskib, Godsets Art, Beskaffenhed, Vægt,
Mængde og Mærker, den betingede Fragt og
endelig Henvisning til Fragtkontrakten
(Certepartiet) i dens Helhed ell. til særlige
Bestemmelser i samme; uden saadan udtrykkelig
Henvisning er Fragtkontraktens Bestemmelser
uforbindende for den Erhverver af K., der ikke
ved Erhvervelsen kendte dem. Naar K. udstedes
i fl. Eksemplarer, skal Antallet anføres i
Teksten, og denne skal i alle være ligelydende. I
Marginen optegnes i Alm. Forsendelsens
Mærker og Numre, og i Reglen optager Skipperen
enten i den trykte Tekst ell. ved paatrykt
Stempel en Række Forbehold om Ansvarsfrihed i
forsk. Retninger (se
Konnossementsklausuler). K. er stempelfrit og kan
udstedes til bestemt Person (Navnekonnossement),
til bestemt Person ell. Ordre
(Ordrekonnossement) ell. til Ihændehaveren
(Ihændehaverkonnossement). Ligesom Vekslen kan K.
overdrages ved Transport (Endossement). — Retten
ifølge K. Den, der erhverver et K., faar
derved en Fordring mod Skipperen (Rederen)
paa Værdien af de Varer, som det lyder paa,
selv om Skipperen ikke har modtaget disse
Varer i sit Skib ell. har modtaget dem i daarlig
Beskaffenhed ell. i ringere Kvantitet, forudsat
at de ikke undervejs er gaaede til Grunde ved
Søulykke, Opbringeise ell. anden ulykkelig
Hændelse, som det ikke har staaet i Skippers eller
Mandskabs Magt at afværge, ell. ved en
Begivenhed, som Skipper udtrykkelig i K. har
forbeholdt sig Ansvarsfrihed for. Denne
Rederens Indestaaen for K.’s Lydende er Tappen i
hele Konnossementsinstituttet, det, hvorpaa hele
Tilliden til K. hviler. Ved Siden heraf haves
selvfølgelig et Krav over for Afladeren og den
anden Person, der har overdraget K. med
Bevidsthed om, at dets Angivelser var urigtige.
Der har dernæst i Handelsretten udviklet sig
den Regel, at den, der erhverver et K.,
samtidig faar Ret over selve Varen ɔ: ved at købe
et K. bliver man Ejer af Varen. For at lette
Omsætning ved K. gælder endvidere den Regel,
at Skipperen er pligtig at udlevere Varen, og
dermed frigjort, til den, der paa
Bestemmelsesstedet møder med et K., naar dets Tekst ell.
Transportrække viser hen til ham som den
Berettigede. Møder fl. med hver sit K., førend
Varerne er udlossede til een af dem, maa
Skipperen ikke udlevere til nogen, men skal oplægge
Varerne hos en upartisk Trediemand (sædvanlig
i et Oplagshus, s. d.), og Retten skal da afgøre
Tvisten. Uden for Bestemmelsesstedet maa
Skipperen kun udlevere Varen til den, der
møder med alle de udstedte Eksemplarer af K.,
fordi der ellers vilde aabnes let Adgang til
Bedragerier. Naar der er disponeret over forsk.
K. til forsk. Personer, faar den Retten til
Varerne, hvem K. først er afsendt ell. overleveret
til, medmindre en anden har faaet Varen
udleveret ved at melde sig først ved Skibets
Ankomst til Bestemmelsesstedet og paa
Udleveringstiden ikke vidste, at der var disponeret
over noget andet K. til Fordel for en anden.
En i den nyeste Tid meget benyttet Form for
K. er det saakaldte gennemgaaende K.(through bill of lading, »durchgehendes K.«),
der bruges, naar Transporten skal besørges af
fl. Skibslinier efter hinanden ell. delvis ved Skib
og delvis ved Jernbane, idet da fl. Rederier
og Jernbaneselskaber slutter Kontrakt
indbyrdes, hvorefter der da af den første Linie
udstedes et dem alle forpligtende K., i Henhold til
hvilket hele Transporten foregaar. Det antages
i Alm., at Erhververen af et saadant K. kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
