- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
446

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konservering - Konserveringsmidler - konsiderabel - Konsignant - Konsignatar - Konsignation

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dampene undviger gennem den lille Aabning, som
derpaa hurtig kan tilloddes med en enkelt
Draabe Loddemetal. Undertiden sker
Tillukningen ogsaa simpelt hen kun derved, at Laaget,
der ingen Aabning har, paaloddes efter endt
Kogning. Saadanne saakaldte »hermetiske
Daaser« benyttes i øvrigt ogsaa til K. af
Næringsmidler, der ved Tilsætning af Salt, Nedlægning
i Olie ell. paa anden Maade, men uden
forudgaaende Kogning er gjorte holdhare, som f.
Eks. Smør, Ansjoser, Sardiner o. a. Foruden de
her nævnte Midler til K. har utallige andre
været bragte i Forslag, hovedsagelig bestaaende
i Tilsætning af forsk. antiseptiske Stoffer, der
med et fælles Navn betegnes
Konserveringsmidler. Herhen hører Borsyre og
Borater, Fosfater, Kromsyre, Sulfater, Alkohol,
Salicylsyre, Sulfiter, Myresyre, Benzoesyre o. a.
giftige og uskadelige Stoffer mellem hverandre,
for ikke at tale om den Mængde Blandinger af
saadanne Stoffer, der under forsk. eventyrlige
Navne har været bragte i Handelen og stadig
dukker op paa ny. Det maa om, alle disse
Stoffers Anvendelse bemærkes, at deres Virkning,
naar de bruges i saa ringe Mængde, at de ikke
har Indflydelse paa Varens Smag, ofte er
meget problematisk, ligesom de tit er giftige ell.
har skadelig Indflydelse paa Fordøjelsen. Til
K. af Kød har man ofte foreslaaet at omgive
dette med et lufttæt Hylster af Fedt, Harpiks,
Parafin, Gelatine, Gips, Cement o. m. a. Ang.
K. af Træ, s. d.

De her nævnte Fremgangsmaader til K.
anvendes paa forsk. Maade ved de forsk.
Næringsmidler. Eksempelvis skal her nævnes flg. Ved
K. af Kød anvendes hovedsagelig Saltning,
Røgning, Tørring og Henkogning samt
Afkøling. Af tørrede Kødkonserver kan nævnes
Kødmel, Kødpulver, der faas ved at
skære Kødet i tynde Strimler, tørre og
pulverisere det. Carne pura, der nu ikke mere gaar
i Handelen, var det første tilfredsstillende
Produkt af denne Art, der fremstilledes; det
solgtes enten blandet med Salt og presset til Kager
ell. blandet med Salt, Mel og Krydderier som
»Gemysekødtabletter«. Pemmikan
(Pinenkefan) er en Blanding af lige Dele Kødpulver og
Fedt. Det er ved talrige Forsøg godtgjort, at
Næringsstofferne er lige saa let fordøjelige i
Kødpulver som i friskt Kød. Ang.
Fremgangsmaaden ved Saltning af Kød, se Saltning.
Henkogt Kød kommer i Handelen, dels uden
Tilsætninger ell. svagt saltet og presset (Corned
beef
, Texas beef), dels tilberedt med Sovs og
Krydderier. Et umaadeligt Omfang har
Fabrikationen af henkogt Kød, og i øvrigt ogsaa af
andre henkogte Sager, taget i Rusland, hvor
der fremstilles alt lige fra alm. Suppekød til
det fineste tilberedte Vildt o. a. Forbruget heraf
i Landet selv og i Sibirien er saa stort, at der
foreløbig intet kan eksporteres. Til
Kødkonserver kan ogsaa henregnes Kødekstrakt, der
fremstilles ved Kogning af skært Kød med sit
lige Rumfang Vand, Afpresning af Saften,
Indkogning ved Damp, undertiden i Vakuum, som
Regel under Tilsætning af Salt, Afskumning af
Fedtet, Filtrering og undertiden yderligere
Indkogning. Fisk konserveres ved Tørring,
Saltning, Røgning, Nedlægning i Krydderier eller
Olie og ved Henkogning (f. Eks. af Fiskeboller).
Andre Sødyr, f. Eks. Hummer, Muslinger, Østers
og Krebs, henkoges næsten altid; af sidstnævnte
nedsaltes ogsaa Halerne. Mælk konserveres
enten ved Henkogning (se Mælk) ell. ved
Kondensering ɔ: Inddampning. Denne kan enten
drives saa vidt, at det fremkomne Produkt
danner et tørt Pulver, ell. ogsaa lader man saa
meget Vand blive tilbage, at der dannes en
sirupstyk Vædske. Da Mælken ved Opvarmning
let brænder paa, faar en gullig Farve og en
daarlig Smag, foregaar Kondenseringen altid
i Vakuum, tidligere under Tilsætning af
Sukker, nu ogsaa uden dette. Man kondenserer
ogsaa Mælk sammen med Kaffe, Chokolade og
Kakao, der ligesom den alm. kondenserede
Mælk ved Brugen kun behøver at udrøres med
Vand. Ang. K. af Æg, der navnlig foregaar ved
Tilstopning af Skallens Porer ved Hjælp af
Kalk, Gips, Vandglas o. l. ell. ved brudt
Sterilisering ved en saa lav Temp., at Hviden ikke
koagulerer, se Æg. Frugter og
Grønsager konserveres ved Tørring, Henkogning,
uden Tilsætning ell. med Sukker, Sukker og
Spiritus, Spiritus alene, forsk. Spirituosa (f. Eks.
Ferskner i Kirsebærbrændevin, Pistacier i Rom
o. l.), Sukker og Eddike o. l., Kandisering eller
Glasering ɔ: Overtrækning med et Lag
krystallinsk ell. amorft Sukker ved Neddypning i en
kogende Sukkeropløsning, Nedlægning i Eddike
med ell. uden Krydderier, for Frugters Vedk.
endvidere ved Indkogning til Gelé.

Det er ved enhver Art af K. en nødvendig
Betingelse for Opnaaelsen af et godt Resultat,
at de Varer, der skal behandles, er fuldstændig
friske; for Plantestoffernes Vedk. navnlig, fordi
det ellers er meget vanskeligt at opnaa en
sikker Sterilisering, for Køds og Fisks Vedk.
navnlig, fordi der ellers let, inden K. foretages, kan
være dannet endogsaa meget giftige
Forraadnelsesprodukter, Ptomainer o. l. deri. Ved
Henkogning i Blikdaaser maa det nøje paases, at
Fortinningen er saa god, at ikke de i
Konserverne indeholdte Syrer kan komme til at
angribe Jernet, hvilket let giver Indholdet
daarlig Farve og Smag. Ligeledes maa det til
Fortinning og Tillodning anvendte Tin kun
indeholde en meget ringe Mængde Bly, da dette
giftige Metal ellers let kan opløses og blandes med
Indholdet. Et lgn. Indhold af giftigt Metal
træffes ikke helt sjælden i tørrede Frugter, navnlig
Æbler, naar disse tørres paa Zinkplader.
K. M.

Konserveringsmidler, se Konservering.

konsiderabel (lat.), anselig, betydelig.
Konsideration, Betragtning; Højagtelse, Anseelse.

Konsignant, den, der sender ell. overlader
Varer i Konsignation (s. d.).

Konsignatar, den, som modtager Varer i
Konsignation (s. d.).

Konsignation (lat.) er et særligt Middel til
Afsætning af Varer og anvendes i 2 Former, a)
ved Kommissionshandel (s. d.). Naar
Varer sendes ell. overlades Kommissionærer for
bedst mulig Salg, kaldes Mellemværendet K., og
Kommittenten benævnes Konsignant,
medens Kommissionæren benævnes
Konsignatar. Denne Forretningsform anvendes i vor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0472.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free