- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
450

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstabelskolen - Konstans - konstant - konstant (mat.) - Konstantia-Vine - Konstantin (rom. og byzantinske Kejsere)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Konstabelskolen (Søv.). I denne uddannes
unge Mænd til Underofficerer i Søværnets
Artilleri-, Matros- og Sømine- samt Maskinkorps.
Skolen gennemgaas i 6 Aar og bestaar af to
treaarige Afdelinger, Elevafdelingen og
Konstabelafdelingen. Som Elever optages unge Mænd
i 15—17 Aars Alderen, efter at de har været
et Togt til Søs og bestaaet en Adgangsprøve.
Undervisningen foregaar saavel i Land som om
Bord og paa Orlogsværftet. Efter endt
Afgangsprøve udnævnes Konstablerne til
Overkonstabler med Forpligtelse til at tjene i 4 Aar.
Eleverne og Konstablerne er kasernerede paa
Skolen, naar de er i Land; de har fri
Undervisning, Ophold og Beklædning og Konstablerne
tillige en mindre Løn. Efter Forslaget af 1922
til ny Lov om Søværnets Ordning, vil K. blive
benævnt Dæksofficerselevskolen, medens en ny
Konstabelskole vil blive oprettet til Uddannelse
af faste Menige til midlertidige Befalingsmænd.
C. B-h.

Konstans, d. s. s. Konstanz.

konstant (lat.), bestandig, uforanderlig.

konstant (mat.). I en mat. Undersøgelse
kaldes saadanne Størrelser k., der ikke
forandrer deres Værdier.
Chr. C.

Konstantia-Vine, se Kapvine.

Konstantin (Constantinus), rom. og
byzantinske Kejsere.

1) K. I, den Store (Gajus Flavius
Valerius Constantinus
), Kejser 307—37,
Søn af Constantius Chlorus og Helena, f. i
Naissus i Mösien 27. Febr 274, d. i Nikomedeia
22. Maj 337. I sin Ungdom opholdt han sig i
Orienten, men rejste senere til sin Fader, som
var Kejser over den vestlige Del af Riget. Ved
hans Død (306) udraabtes K. af Soldaterne til
Imperator og anerkendtes af Galerius som
Cæsar (Underkejser). Han antog imidlertid Aaret
efter (307) den egl. Kejsertitel (Augustus), som
han rigtignok foreløbig maatte dele med 5
andre Kejsere; hans Magtomraade strakte sig over
Gallien og Britannien. Imellem de forsk. Kejsere
opstod der snart Strid. Først beskyttede K.
Kejser Maximianus, hvis Datter Fausta han ægtede,
mod hans Søn Maxentius, som ogsaa var
Kejser og havde Magten i Italien; men da
Maximianus søgte at tilrive sig Herredømmet i
K.’s Lande, blev han dræbt (310). Smart efter
forbandt K. sig med Østens Kejser Licinius,
hvem han lovede sin Stifsøster Constantia til
Ægte. Derpaa gik han mod Maxentius, som
blev slaaet ved den milviske Bro uden for Rom
og omkom (312), hvorefter K. forenede Italien,
Spanien og Nordafrika med sine tidligere
Besiddelser. I den flg. Vinter mødtes K. og
Licinius i Mediolanum (Milano), hvor det aftalte
Ægteskab blev fuldbyrdet, og der udstedtes et
Toleranceedikt over for de Kristne. Men
allerede 314 udbrød der Krig mellem dem, og
Licinius maatte afstaa til K. alle sine Lande i
Europa undtagen Thrakien og en Del af
Mösien. En ny Krig udbrød 323; K. vandt en stor
Sejr ved Adrianopel, medens hans Søn Crispus
slog Licinius’ Flaade ved Gallipoli. Efter et nyt
Nederlag maatte Licinius afstaa alle sine Lande
til K. (324), som lovede at skaane hans Liv;
dog blev han dræbt 325. K. herskede nu indtil
sin Død uden nogen Medbejler over hele
Romerriget.

K.’s verdenshistoriske Bet. hænger særlig
sammen med hans Holdning over for
Kristendommen. Fra kun med Nød og næppe at
være taalt gik Kristendommen under K. over
til at blive Romerrigets herskende Religion.
Ang. Motiverne til K.’s Begunstigelse af
Kristendommen hersker der nu alm. Enighed om, at
det ikke var nogen personlig kristelig Tro, der
ledede ham; men dels har man forklaret hans
Adfærd som Udslag af en klog politisk
Betragtning, idet han skal have indset, at et
vedvarende fjendtligt Forhold mellem Staten og den
sejrrig fremtrængende Kristendom vilde være
fordærveligt for Riget, dels har man ogsaa søgt
Forklaringen i overtroiske Forestillinger hos
ham om, at de Kristnes Gud var den stærkeste
o. l. Det synes, som om K. fra først af uden
at føle sig synderlig knyttet til den overleverede
Religion har hyldet en temmelig farveløs
Deisme, hvori dog den østerlandske Solgud spillede
en vis Rolle. Men paa Toget mod Maxentius
kom han Kristendommen nærmere, for saa vidt
som han nu lod Kristi Monogram — et Tegn,
der dog ikke nødvendigvis behøvede at tydes i
kristelig Retning — anbringe paa Soldaternes
Skjolde, og ved Ediktet af Mediolanum (313)
tilstodes der formelt de Kristne lige Stilling med
Hedningerne. Snart efter fritoges de Gejstlige
for personlige Byrder, ligesom ogsaa Kirken
fritoges for fl. Afgifter og fik Ret til at erhverve
Grundejendom. Men uagtet K. først stræbte
efter at vise sig saa upartisk som muligt over
for Religionerne, maatte Kristendommen dog,
som Forholdene var, nødvendigvis snart faa
Fortrinnet. Officielt støttede Staten begge
Religioner, men efterhaanden dog Kristendommen
i højere Grad. Søndagen — Solens Dag —
anerkendtes som Helligdag, paa Mønterne sattes
der kristelige Symboler, og K. lod sine Sønner
kristelig opdrage. Derimod beholdt han selv
Stillingen som Pontifex maximus, ligesom han
ogsaa først lod sig døbe paa sit Dødsleje. Ved
Forbud mod Ofringer og Inddragning af
Tempelgods viste K. sig henimod Slutn. af sin
Regering mere ugunstig stemt mod Hedenskabet.
Inden for den kristne Kirke søgte han at
fremme Enigheden og modarbejde Kætterierne; paa
Koncilet i Nikaia (325) udøvede han selv en
betydelig Indflydelse.

M. H. t. Rigets Administration fortsatte K.
Kejser Diocletian’s Bestræbelser i Retning af
Styrelsens Centralisation, Adskillelse mellem
den civile og milit. Forvaltning o. s. v., uden
at det dog er muligt i Enkelthederne at
paapege, hvor stor en Del af Reformerne der
skyldes ham. Derimod opgav han det af Diocletian
udtænkte System med to samtidige August’er
og to Cæsar’er, der senere skulde rykke op til
August’er. Han fulgte tværtimod ved Tronfølgens
Fastsættelse en dynastisk Politik, idet han
bestemte sine 3 Sønner, K., Constantius og
Constans til sine Efterfølgere og i sine senere Aar
benyttede dem som Medregenter. I Kejserens
Person samledes hele Magten, og for ret at
kaste Glans over diet rekonstruerede
Kejserdømme byggede K. sig en ny Hovedstad,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0476.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free