Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fæstningsværker mod S., daarligst omtr. midtvejs, ved den
saakaldte Top kapusy (ɔ: Kanonporten). Her
var det, at Sultan Muhammed II ved Byens
Belejring 1453 med sit mægtige Artilleri
frembragte de Brecher, gennem hvilke Stormen
foregik. Mod S. slutter Fæstningsmuren, der
helt igennem er dobbelt med en foranliggende,
nu udtørret Grav, sig til Borgen Jedi Kule (ɔ:
de syv Taarne), Middelalderens Heptapyrgion.
I tidligere Aarhundreder tjente de skumle
Stenmure som Statsfængsel for de fremmede
Gesandter, hvis Suveræner laa i Krig med Porten;
den sidste, der kom til at prøve denne lidet
folkeretlige Statsskik, var den fr. Gesandt i
Aaret 1798; ogsaa mange andre mørke Minder
fra Osmannernes blodige Historie knytter sig til
denne »K.’s Bastille«. Ved den nordlige Ende
løber Fæstningsmuren ud til Forstaden Ejjub.
Denne har sit Navn efter den der liggende
Ejjubs Moské, bygget som Gravminde over en
af Islams ældste og mest ansete Helgener.
Denne Ejjub var en af Profetens Samtidige, der i
en høj Alder døde foran K. ved Arabernes
første Belejring af denne By under Kalifen
Muawija. Ved Tyrkernes Belejring 1453 paastod en
Imam, at Helgenen havde aabenbaret sig for
ham i Drømme, betegnet ham sit Gravsted og
lovet Muhammedanerne Himlens Bistand i den
kommende Kamp. Efter Stadens Indtagelse
opførtes over Graven (ell. efter nogle tyrkiske
Arkæologers Mening i umiddelbar Nærhed af
denne) en Moské. I denne uanselige Bygning
foregaar ved hver Sultans Tronbestigelse en
vigtig Ceremoni, idet han her omgjordes med
det Sværd, der siges at have tilhørt Osman,
Dynastiets Grundlægger; ved denne højtidelige
Akt, der svarer til europæiske Suveræners
Kroning, indsættes Sultanen som øverste
Krigsherre. —
Naar man fra den store Bro vender sig mod
N., kommer man først til Havnestaden
Galata. Allerede i Middelalderen fandtes her de
italienske Faktorier, og endnu bestandig har
denne Staddel bevaret Karakteren som
Handelens og Forretningslivets Midtpunkt. Her findes
(umiddelbart ved Jeni köprü) K.’s Børs, en
højst uanselig Bygning ell. rettere kun en
flisebelagt Gaard med omgivende Svalegange; her
ligger Karantænevæsenets Bygning, de store
Dampskibsselskabers Kontorer, de europæiske
Banker, af hvilke Banque ottomane og Crédit
Lyonnais er de betydeligste. Som Følge af
Galata’s Karakter som Forretningskvarter har
denne Bydel kun faa Bygninger af hist.
Interesse at opvise; mest fremragende er det
store Galata-Taarn, der opførtes af Genueserne
i fortifikatorisk Øjemed; den svære Stenkolos,
fra hvis Top der opruller sig et henrivende
Panorama over hele K., benyttes nu som Vagt-
og Signalstation for Brandvæsenet; ved et
særligt Signalsystem korresponderes herfra med
det høje Taarn paa Krigsministeriet i Stambul.
I Galatas snævre Gyder hersker der et
intensivt, internationalt Røre; som i alle
Middelhavets Søstæder findes her en Mængde
Caféchantants og Dansesaloner af den laveste Art,
beregnede paa den brogede, lidet kræsne Sværm
af Søfolk, der gæster Byen; det Liv, der her
udfolder sig om Aftenen, hører til det grelleste
og raaeste, som noget Samlingssted for moralsk
Uhumskhed og løssluppen Lidenskabelighed kan
opvise; jødiske Vekselerere, græske Knejpe
værter og Fruentimmer af alle Nationaliteter har
i alle disse Gader spundet deres tætte
Edderkoppenet til Udsugning og Demoralisering af en
i Forvejen ikke særlig opbyggelig
Menneskeklasse.
N. f. Galata hæver sig Forstaden Pera højt
over dennes Tummel og Smuds. Terrainet er
her saa stejlt, at i de direkte Forbindelsesaarer
Gaderne er blevne til Trapper (den største af
disse er Yüksek Kaldyrym ɔ: den høje Trappe,
hvis Forlængelse danner Pera’s Hovedgade);
Vognfærdselen foregaar ad store Omveje, men
den meste Persontrafik mellem Galata og Pera
besørges af en i Midten af Halvfjerdserne
anlagt underjordisk Tunnelbane, der drives med
hydraulisk Kraft. I Pera har de fleste af
Europæerne deres Bolig; her findes ogsaa de
fremmede Gesandtskaber og de bedre Hoteller samt
K.’s to europæiske Teatre, hvor som Regel et
fr. og et ital. Operaselskab giver Forestillinger
(et tyrk. Teater findes i Stambul; det er meget
primitivt, og Skuespillerne er som oftest
Armeniere). Det fr. Teater, som kun er aabent
om Sommeren, ligger i K.’s eneste offentlige
Parkanlæg, jardin municipal, almindelig
kaldet jardin des petits champs, fordi det opr. var
en Kirkegaard, der til Adskillelse fra andre bar
Navnet le petit champ des morts. V. f. Pera
ligger det væsentligt af Jøder beboede Kvarter
Hasköi og mod Ø., nede ved Bredden af
Bosporus, Tophane (ɔ: Arsenalet), der har
faaet sit Navn af det der liggende Tøjhus. Fra
Tophane strækker Byen en lang Arm ud imod
N., idet efterhaanden de ved Bosporus liggende
Landsbyer Fyndykly, Beschiktasch,
Ortaköi o. s. v. er blevne opslugte af og
indlemmede i K. Mellem Tophane og
Beschiktasch ligger, umiddelbart ved Vandet, det af
Sultan Abd-ul-Medshid (1839—61) opførte Slot
Dolmabaghtsche; det er en vidtstrakt
Bygning i ital. Stil med et aldeles henrivende
Indgangsparti mod Landsiden. Slottet benyttes
siden 1909, da Muhammed V Reshad kom paa
Tronen, atter som Residens. Dets vidtstrakte
Haver er satte i Forbindelse med den Park, der
omgiver det længere mod NV. liggende Jildiz
Kiosk, der var Abdul Hamid II’s Residens.
Som alle smalle Havarme er Bosporus mere
en Forbindelse end en Adskillelse, og K. udgør
derfor kun eet med den paa den asiatiske Side
liggende Forstad Skutari. Denne frembyder
omtr. samme Karakter som det egl. Stambul,
men indeholder næsten intet af almen og hist.
Interesse. Berømt er Skutaris store Kirkegaard
med sin vældige Skov af Cypresser og sine
utallige Mindesmærker fra tidligere Aarhundreder;
disse Mindestene gør for største Delen et meget
forladt og forfaldent Indtryk; thi ligesom
Orientaleren i det hele taget ikke er tilbøjelig til at
istandsætte det een Gang opførte, men hellere
bygger nyt fra Grunden, saaledes gælder det
særlig om de paa Grave rejste Mindesmærker,
at de bør overlades til deres egen Skæbne og
Tidens Vanrøgt. Af Bygninger er i Skutari mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
