Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konstantinopel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ideer. Bl. de efter europæisk Mønster oprettede
Statsskoler er den i Pera i det saakaldte Galata
Serai liggende den betydeligste; Eleverne
undervises her i Historie og Matematik, samt i
Fransk, Engelsk, Tyrkisk og Arabisk;
Undervisningen afsluttes med en ret omfattende
Eksamen. I denne Forbindelse maa ogsaa
nævnes de store Militærakademier, hvor der foruden
de specielle milit. Discipliner tillige bibringes
Eleverne en vis alm. Dannelse. Under
Muhammed V oprettedes et tyrk. Univ., hvor en
Mængde Tyskere fik Ansættelse; ved Tyrkiets
Nederlag i Verdenskrigen blev disse forjagne og
Univ.’s Fremtidsskæbne derefter meget usikker.
De større europ. Nationer har hver deres
Skoler; for nogle Religionssamfunds Vedk. er disse
satte i Forbindelse med Kirkerne. Der er ikke
Tale om nogen Kontrol med disse
Undervisningsanstalter fra den tyrk. Regerings Side; ved
Skolens nære Forbindelse med Kirken er det
religiøse Selvstyre, som Tyrkerne altid med saa
stor Beredvillighed har indrømmet anderledes
Troende, ogsaa kommet hine til gode. Den i K.
udkommende Presse bærer et til
Befolkningens Sammensætning og til hele den herskende
babyloniske Sprogforvirring svarende højst
broget Præg. Af tyrk. Dagblade, større ell. mindre,
udkommer der i K. i alt omtr. en halv Snes;
desuden har de talrigt repræsenterede
Nationaliteter hver sine Organer. I sin ydre Form er
hele denne halvasiatiske Journalistik ikke
meget forsk. fra den europ. I nær Forbindelse med
Journalistikken staar det litterære Liv, for saa
vidt som de tyrk. Journalister tillige som Regel
er Forf., og Pressen i det hele p. Gr. a. de
mange Vanskeligheder ved Behandlingen af
politiske Spørgsmaal har henvendt en stor Del af
sin Opmærksomhed paa æstetiske Spørgsmaal.
(Se nærmere Tyrkiet, Afsnit »Litteratur«).
K.’s største offentlige Bibliotek (c. 5000 Bd)
findes i Sultan Bajezid’s Moské, tæt ved
Seraskeratet. —
Historie. K.’s Bet. gennem alle Tider
skyldes dens mageløse Beliggenhed og dens
uforlignelige, af Naturen dannede Havn. Dens
første Oprindelse skyldes en fra Megara i 7.
Aarh. f. Kr. udgaaet Skare af Kolonister.
Allerede en Menneskealder tidligere havde den
samme gr. Stad udsendt en Koloni til disse
Egne, men i Miskendelse af »det gyldne Horns«
vidunderlig fordelagtige Beliggenhed som Havn
havde man grundlagt den første Stad paa den
asiatiske Side, omtr. midt imellem Skutari og
den S. herfor liggende Villaby Kadiköi; Oraklet
i Delfoi gav derfor den ny Trop af Kolonister
Anvisning paa at grunde deres Hjem lige over
for »de Blindes By«, og i rigtig Opfattelse af
Oraklets Mening med det dunkle Udsagn
anlagdes derfor nu Staden Byzantion paa den
fremskudte Halvø mellem Marmara-Havet og
»det gyldne Horn«. Om Stadens Historie i
Oldtiden, se Byzans.
Verdenshistorisk Bet. faar K., da Konstantin
den Store 330 gør den til Kejserrigets
Hovedstad med en højtidelig Indvielse den 11. Maj;
den fik som saadan Navnet Roma nova (det ny
Rom), et Navn, der dog snart fortrængtes af
det senere alm. anvendte K. 196 var Byen
blevet indtaget og hærget af Septimius Severus
til Straf, fordi den havde taget Parti for hans
Modkejser Pescennius Niger. Den havde senere
ført en stagnerende Tilværelse, men Konstantin
søgte nu med et Slag at bringe den paa Fode
igen. En Mængde Pragtbygninger blev opførte,
i første Række Kejserpaladset og Hippodromen,
hvortil adskillige af Grækenlands skønneste
Kunstværker slæbtes sammen, ny Indvandrere
blev hidlokkede ved store Privilegier, og som
Romerrigets Hoved- og Residensstad voksede
Byen med rivendle Fart, og Spaltningen
mellem det øst- og vestromerske Rige efter
Theodosius’ Død 395 hemmede ingenlunde dens
Vækst. Uheldigvis var der i den ny Befolkning
ikke meget af den Foretagsomhed og
Handelsaand, som havde udmærket Indbyggerne af det
gl. Byzans. Den største Del var en
Residenspøbel, hverken værre ell. bedre end den, som
Rom havde at opvise i den ældre Kejsertid, og
hvis væsentlige Ressourcer var de kejserlige
Gaveuddelinger. K. blev saaledes Stedet for et
uhyre Forbrug af Rigets Midler, medens den
ikke selv bidrog med noget større Plus til
Statens økonomiske Udvikling. Befolkningen var
væsentlig optaget af religiøse Diskussioner,
oftest af den mest ørkesløse og spidsfindige Art,
og af Væddekampene paa Rendebanen. De her
optrædende Parter betegnedes efter deres
Farver som »de grønne« og »de blaa«, og med en
besynderlig Lidenskabelighed, hvor den
sportslige Interesse ofte gik Haand i Haand med
politiske Intriger, deltog Publikum i disse
Væddekampe, der ofte forplantede sig fra Arenaen
til Tilskuerpladsen. Under hele det byzantinske
Kejserdømme er K.’s Historie nærmest et
Afbillede af Rigets. Justinian’s glimrende Periode
(527—65) gav sig for Hovedstadens Vedk.
nærmest Udslag i den pragtlystne Fyrstes
omfangsrige Byggeforetagender, hvoraf de betydeligste
var Opførelsen af Sofie-Kirken (se ovf.) og
Forbedringen af Byens Befæstning. Under ham
afholdtes 553 en Kirkeforsamling til Afgørelse af
Trekapitelstriden (allerede 381 havde der i K.
været Kirkeforsamling til Stadfæstelse af
Beslutningerne fra Mødet i Nikaia). Den vigtigste
Begivenhed i Justinian’s Regering blev dog den
frygtelige Nike-Opstand, 13.—20. Jan. 532, der
kostede omtr. 30000 Mennesker livet, og hvor
Dynastiels Bestaaen kun reddedes ved den
berømte Belisar’s faste Energi. De flg. Aarh.’s
Strid mellem Billeddyrkere (Ikonoduler) og
Billedstormere (Ikonoklaster) berørte naturligvis
i særlig Grad K. Til Forsøg paa at bilægge
disse Stridigheder afholdtes gentagne
Kirkeforsamlinger.
Det var dog ikke blot de indre Stridigheder,
men ogsaa ydre Fjender, der gjorde K.’s
Tilværelse urolig og farefuld. De barbariske
Folkeslag paa Rigets Nordgrænse truede oftere
Hovedstaden; endnu farligere blev dog
Arabernes Angreb under Kalifen Muawija. K. stod
dengang for hele Verden som Indbegrebet af
al Pragt og Herlighed, og som Midtpunktet i
det mægtigste kristne Rige maatte den i særlig
Grad drage de trosivrige Islamitters Blikke
hen paa sig. Alleredte Profeten selv havde
fremsat for sine Trosfæller nogle, ganske vist ret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
