Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsularmønter - Konsulat - Konsulatafgift - Konsulatet - Konsulent - konsulere - Konsult - Konsultation - konsultativ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
la république Romaine, 3 Bd [Paris 1857];
Babelon, Descr. historique et chronologique des
monnaies de la rép. Rom., 2 Bd [Paris
1885—86]).
H. A. K.
Konsulat, en Konsuls Embede; Indbegrebet
af alle de til Konsulembedets Besørgelse
anvendte Personer, tillige med vedk.
Embedsbolig og Arkiv. Se Konsul.
G. R.
Konsulatafgift. Fra ældre Tid tilkom der
danske Konsuler i Udlandet en Ret til af danske
Skibe, som anløb Havnene i deres Distrikt, at
opkræve en nærmere bestemt Afgift, hvis
Størrelse rettede sig efter Skibenes Tonnage. Denne
ældre K. ophævedes ved L. 14. Apr. 1893, der
i St f. indførte en fast halvaarlig Afgift af
danske Handelsskibe, hvis Drægtighed er 50
Registertons Netto ell. derover, og som gaar i
udenrigs Fart. Afgiften, der opkræves af
Toldvæsenet, blev opr. fastsat til 50 Øre pr
Registerton Netto for Dampskibe og 17 Øre pr
Registerton Netto for Sejlskibe, men er efter først at
være noget modificeret ved L. 31. Jan. 1896 nu
nedsat til henh. 25 og 6 Øre pr Registerton
Netto (se L. 10. Marts 1905). De energiske
Bestræbelser, som fra Søfartens Side har været
udfoldede for at faa den helt afskaffet, er ikke
hidtil kronede med Held. Til Gengæld for K.
er der tilsikret danske Handelsskibe
Gebyrfrihed for konsulær Bistand i sædvanlige
Skibsfartssager. Meningen med Afgiften var fra først
af at skaffe Midler til Lønning af udsendte
Konsuler, og Statens Udgifter hertil blev
derfor ved Loven af 1893 sat i et vist Forhold
til Udbyttet af K. Efter Nedsættelsen 1905 er
denne dog utilstrækkelig til det nævnte Øjemed
(K. indbragte i Finansaaret 1921—22 225000
Kr), og den nyere Lovgivning har da ogsaa
opgivet enhver Forbindelse mellem K. og
Udgifterne til udsendte Konsuler.
(P. J. J.). G. R.
I Norge skal K. iflg. L. af 7. Marts 1908
fastsættes af Stortinget for hvert Budgetaar
særskilt for Dampskib og Sejlskib med et fast
halvaarligt Beløb af indtil henh. 16 og 8 Øre.
K. blev tidligere opkrævet af Konsulaterne og
tilfaldt disse som Sportler; i senere Tid
opkræves de ved Rigets Toldsteder direkte hos
Rederne. Da Rederne beklagede sig stærkt over
K. som en Særskat paa Skibsfarten, besluttede
Stortinget 1908, at det Beløb, hvormed
Indtægterne af Fyr- og Lasteafgifterne oversteg
2200000 Kr, herefter skulde anvendes til Bedste
for Skibsfarten, fornemmelig ment som Lettelse
i K. Siden Budgetaaret 1911—12 er der ikke
opkrævet nogen K., med Undtagelse dog af
det rent eksceptionelle Aar 1915—16. Fra
Rederhold arbejdes der fremdeles intenst paa at faa
hele K. ophævet, og det vil den vel blive om
ikke længe; men Regeringen har ikke endnu
fremsat Forslag derom.
K. Ø.
Konsulatet er Betegnelsen for Frankrigs
Styrelse fra 9. Novbr 1799 til 18. Maj 1804.
Navnet skyldes den Forfatning, Napoleon
indførte, efter at han ved Statskuppet 9. Novbr
havde faaet Magten. Forfatningen var
udarbejdet af Sieyès, men ændredes paa de afgørende
Punkter af Bonaparte, før den udstedtes 13.
Decbr 1799 (22. Frimaire Aar VIII). Den
udøvende Magt tilhørte tre Konsuler valgte for ti
Aar, af hvilke Førstekonsulen havde al virkelig
Magt. Den lovgivende Magt deltes mellem tre
Forsamlinger: Statsraadet, den lovgivende
Forsamling og Tribunatet. Statsraadet, der var en
Slags udvidet Ministerium, forberedte Lovene,
Tribunatet, der talte 100 Medlemmer,
forhandlede dem, og dernæst sendte hver af de to
Forsamlinger tre Medlemmer til den lovgivende
Forsamling for der at drøfte vedkommende
Lovforslag. Medlemmerne af denne Forsamling,
i alt 300, maatte ikke deltage i Forhandlingerne,
men stemte bagefter om Loven. Endelig havde
et Senat paa 80 Medlemmer det Hverv at vaage
over Forfatningen og derfor afgøre, om de
vedtagne Love stred mod denne. Valgene foregik
efter en noget indviklet Metode. Alle 21-aarige
Franskmænd var Vælgere. De valgte en
Tiendedel til la liste de notabilité communale; dennes
Medlemmer valgte atter en Tiendedel til la
liste de notabilité départementale og disse saa
igen en Tiendedel til la liste de notabilité
nationale. Den sidste Liste kom til at bestaa af
omtr. 6000. Inden for den valgte Førstekonsulen
Ministrene og Medlemmerne af Statsraadet, og
Senatet valgte Medlemmerne af Tribunatet og
den lovgivende Forsamling. Senatet selv skulde
fornys ved, at det ved Afgang valgte en mellem
tre foreslaaede, henh. af Førstekonsulen,
Tribunatet og den lovgivende Forsamling; de
valgtes paa Livstid. Medlemmerne af disse tre
Forsamlinger fik betydelige faste Diæter.
Forfatningen forelagdes Folket til Afstemning og
vedtoges med 3001087 Stemmer mod 1562.
Bonaparte blev selv Førstekonsul,
Cambacérès og Lebrun Vicekonsuler. 1802 ændredes
denne Forfatning. Ved en Folkeafstemning
vedtoges det med 3586259 Stemmer mod 16374,
at Bonaparte skulde være Førstekonsul paa
Livstid, og i Overensstemmelse dermed
omformedes Forfatningen derpaa ved en
Senatsbeslutning af 4. Aug. 1802 (16. Thermidor Aar
X). Statsraadet mistede sin Bet., Tribunatets
Medlemstal nedsattes til 50, og den lovgivende
Forsamling mistede Retten til at stemme om
Freds- og Alliancetraktater. Senatet fik Ret til
at opløse de to andre Forsamlinger, og disse
mistede Retten til at stille Forslag ved
Supplering af Senatet; fremtidig foreslog
Førstekonsulen alle tre. Senatet skulde fremtidig
udnævne de andre Forsamlingers Præsidenter.
Endelig fik Bonaparte Ret til at udnævne sin
Efterfølger; de to andre Konsuler skulde
udnævnes af Senatet efter hans Forslag. Denne
Forfatning bestod, til Bonaparte 18. Maj 1804
udnævntes til Kejser.
P. M.
Konsulent, se konsulere.
konsulere (lat.), spørge til Raads (særlig
Læge ell. Sagfører); Konsulént, Raadgiver
(f. Eks. juridisk); Sagkyndig, sat til at varetage
og give Raad i Faganliggender
(Landbrugskonsulent, Fiskerikonsulent etc.).
Konsult (lat. consúltum), Beslutning.
Konsultation (af lat. consulere [udtales paa
Dansk konsulere], spørge til Raads) benyttes
nu særlig om at søge Raad hos en Sagfører ell.
(navnlig) hos en Læge.
(Lp. M.). P. H.
konsultativ [ell. -’sul-] (lat.), raadgivende.
K. Statsraad kaldes i Sverige en Minister
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
