Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - konsultativ - konsultere - Konsum - konsumere - Konsumsukker - Konsumtion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden særligt Forvaltningsdepartement, altsaa,
hvad der i Danmark kaldes Minister uden
Portefeuille. Siden 1900 bestaar det sv.
Statsraad af 11 Medlemmer, hvoraf tre er k. og
ofte tillige har et særligt Ministerium under sig.
Videre tales om k. Folkeafstemning,
hvorved forstaas en Folkeafstemning, der blot
afholdes for at raadspørge Folket om dets
Opfattelse i et ell. andet vigtigt Spørgsmaal, uden
at Parlamentet retligt skal være bundet i sin
Beslutning ved Udfaldet af Folkeafstemningen,
modsat en endelig decisiv ell. bestemmende
Folkeafstemning, hvorved Spørgsmaalet ifølge
Forfatningen med retlig Gyldighed endelig
afgøres. En saadan k. Folkeafstemning er uden
særlig Hjemmel i Forf. i nyere Tid blevet afh.
i fl. Lande, saal. i Australien 1916 og 1917 (ang.
Indførelsen af tvungen Værnepligt), i Norge
1919 ang. Indførelse af Spiritusforbud over hele
Landet, samt i Danmark 1916 ang. Salget af
de dansk-vestindiske Øer; dog var den sidste
Folkeafstemning, der afholdtes i H. t. en L. af
30. Septbr 1916, ikke ublandet k., idet
Forslaget om Godkendelse af Øsalgstraktaten kun
skulde forelægges Rigsdagen, hvis Flertallet af
de Stemmende stemte for Konventionen.
Resultatet blev, at 283670 stemte for og 158157
imod — ialt deltog kun 37 % af de
Stemmeberettigede i Afstemningen — hvorefter
Rigsdagen godkendte Traktaten.
I Sverige, hvor Spørgsmaalet om Afholdelse
af k. Folkeafstemning fl. Gange har været
fremme, sidst i 1920. da Ædruelighedskommissionen
i sin Betænkning stillede Forslag om k.
Folkeafstemning ang. Indførelse af fuldstændigt
Spiritusforbud, har begge Rigsdagens Kamre
gentagne Gange afvist slige Forslag om
Folkeafstemning som stridende mod Forfatningen,
men da Kravene om Folkeafstemning stadig
vandt fl. Tilhængere, vedtoges i 1921—22 en
Grundlovsændring, hvorefter k.
Folkeafstemning kan afholdes iflg. L. ang. særlig vigtige
Spørgsmaal. I Henhold hertil afholdtes 1922 en
Forbudsafstemning i Sverige.
K. B.
konsultere (lat.), spørge til Raads,
overlægge, raadslaa.
Konsum, (lat.), Forbrug.
konsumere (lat.), forbruge, Konsumént,
Forbruger.
Konsumsukker, se Forbrugssukker.
Konsumtion. Medens Accisen (s. d.) opr.
var baade en Indførselstold paa fremmede
Varer, særlig Drikkevarer, og en indenlandsk
Nærings- og Forbrugsafgift, ændres Begrebet
Accise efter Enevældens Indførelse til
efterhaanden kun at omfatte en Havneafgift ved den
søværts Indførsel, hvorimod Nærings- og
Forbrugsafgifterne tilligemed forsk. særlige Skatter
sammenfattes under Betegnelsen K.
Afgrænsningen mellem Accise og K. er dog i den første
Tid ingenlunde skarp.
Under den finansielle Nødstilstand i
Danmark-Norge, hvis Statsgæld ved Krigens Ophør
var over 4 Mill. Rdlr, havde Kong Frederik III
1657 udstedt en Forordning om Konsumtions-
Kvæg- og Tiendeskat, Græsningspenge,
Stempelskat og — trods Borgerstandens Modstand —
en Portkonsumtion. Disse Skatter og Afgifter
blev imidlertid ændret ved en
Konsumtionsforordning af 18. Novbr 1660, der opretholdt
Portkonsumtionen for 1 Aar (genindført 1671)
og fastsatte en Formalingsafgift, en Slags
Acciseafgift paa fremmede Vine og fremmed Øl,
Græsningspenge, Slagteskat, Milepenge og en
Kopulationsafgift, hvorefter Adelige ved deres
Bryllup skulde betale 50 Rdlr, Borgere 4, Bønder 1
Rdlr. Disse Afgifter blev paa Landet og i de
aabne Byer erlagt i »Ciseboden«, Vin- og
Ølaccisen paa Toldboden, Indførselskonsumtionen
i de lukkede Byer i Porten. Af Acciseafgifterne
fik i Byerne Kæmnerkassen og Magistraten hver
5 %. Skønt K. stred mod Kbhvn’s Privilegier
af 1448 og 1658 og føltes som et stærkt Tryk
af Almuen, ansaa dog Regeringen og den
formuende Del af Befolkningen Skatten for
mindre tyngende. Kongen udtalte saaledes i
Indledningen til Forordn. 13. Oktbr 1686, at »Vi
iblandt andre fornødne Paalæg til den alm.
Landsens Defension ingen befinde at være for
Vores Kjære og troe Undersaatter, den
uformuende saavelsom den Formuende, mindre
besværlig end K.« Ogsaa i Norge var K. indført
1657, og den afløste der Matrikuls-By- og
LandHjælpsskatterne; Hertugdømmerne var derimod
fri for K.
I denne Periode blev Afgiftsbestemmelserne
jævnligt ændrede, saaledes i 1661, 1671 og 1672,
da der som Led i K. blev indført en
Folkelønsskat paa alle tjenende Personer (fra 4 Rdlr til
1 Mark) samt en Familieskat, der skulde svares
af alle Husstande paa Landet udenfor
Bondestanden. Der indførtes en Kroafgift, og
Brændevinsbrænding og Ølbrygning ud over Husbehov
var forbudt paa Landet. Indtægten af K.,
Familie- og Folkeskatten var kalkuleret til
200000 Rdlr, der skulde dække den samtidige
Nedsættelse af Matrikulsskatten. Det næste
Mærkepunkt i K.’s Historie blev den udførlige
Forordn. af 31. Decbr 1700, der skabte de
Former, under hvilke K. i det væsentlige blev
oppebaaret i Danmark-Norge indtil 1778. Denne
Forordn. forøgede Antallet af de afgiftspligtige
Varer og havde særlige Regler om »de 4
Species« (Vin, Brændevin, Salt og Tobak), om
Oplag, fri Transitering og Godtgørelse ved Varens
Genudførsel.
Saavel K. som Tolden blev i den sidste
Halvdel af 17. Aarh. og i det 18. Aarh. jævnlig
bortforpagtet. Saaledes forpagtede Edv. Kruse i
1692 foruden Tolden, Strømtolden og
Lastepengene i Danmark den kbhvn’ske K. samt
K. af Vin, Salt og Tobak i Danmark. Han skulde
derfor svare Kongen et aarligt Vederlag af
310000 Rdlr m. m. samt overtage Lønningerne
til Toldvæsenets Embedsmænd. Ikke sjældent
blev Afgifterne bortforpagtede til Byerne selv.
Ogsaa de norske K.-Afgifter var jævnligt
bortforpagtede. For Landets Vedk. ophørte
Forpagtningen af K. og Folkeskatten 1760, fra 1780
fuldstændigt i begge Riger. Den havde, som
det hedder i Forord. af 24. Decbr 1760, »ikke
medført den forønskte Bequemmelighed for
Undersaatterne, men derimod givet Anl. til
indbyrdes Fornærmelser og Processer«.
»Hvad Matrikulskat er for Landmanden, det
er Told- og K.-Afgift for Borgerne; denne er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
