Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Konsumtion - kontagiøs - Kontakt - Kontaktelektricitet - Kontaktepidemi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Stæderne Kræfternes og Velstands
Barometer«, skriver en Forf. i Slutn. af 18. Aarh. og
tilføjer forsigtigt »naar nemlig ingen Sviig
begaaes«. Told- og K.-Svigen var nemlig i 18.
Aarh. overordentlig udstrakt. I Perioden
1731—46 indbragte K. i Kbhvn og de danske
Købstæder dog gennemsnitlig c. 346000 Rdlr
aarlig, og heraf faldt c. 214000 Rdlr paa Kbhvn.
De norske K.-Indtægter var derimod kun en
Sjettedel af de danske og indbragte i Christian
VI’s Tid gennemsnitlig kun c. 58000 Rdlr
aarlig. Selv i Frederik V’s Tid var det højeste
Beløb, der blev svaret i Forpagtningsafgift af
den norske K., kun 71000 Rdlr.
Medens Toldvæsenet og Købstad-K. hidtil
havde haft hver sin særskilte Bestyrelse og
særskilte Love, blev ved den berømte Forordn.
af 1. Febr 1797 begge forenede ved en fælles
Bestyrelse, og de mange forsk. Anordninger om
Købstad-K. sammenfattede i Forordn. af 1797.
Satserne blev gennemgaaende nedsatte og
samlede i c. 150 Positioner, der var lave i Forhold
til Toldsatserne. Allerede 1803 blev K. dog atter
forhøjet til Fordel for det saakaldte
Skatkammerfond, og en yderligere Forhøjelse fulgte
1806. I 1811 blev K. i Købstæderne noget
ændret, og yderligere Forandringer blev trufne
1837 og 1840. Samtlige de under K. hørende
Afgifter indbragte i 1846 c. 3 1/2 Mill. Kr, hvoraf
den vigtige Portaccise gav c. 1 Mill. Kr.
Ved foreløbig L. af 15. Septbr 1850 ophævedes
Indførselskonsumtions- og Formalings-Afgifterne
samt Personal-K. overalt udenfor Kbhvn, og i
H. t. L. af 7. Febr 1851 ophævedes slutteligt
den landværts K. til Kbhvn fra 1. April 1852
at regne.
Efter 1814 opretholdtes K. endnu nogen Tid
i Norge; dog bortfaldt Folkeskatten, der
endnu blev svaret paa Landet, i 1818, og en
Rk. norske Købstæder og Ladesteder var
fuldstændigt fri for al K. I en Forestilling af 23.
Jan. 1827 fra Regeringen til Kongen blev det
hævdet, at K. som en Afgift af den indenlandske
Produktion i Princippet var urigtig og delvis
ophævede Toldbeskyttelsen for den indenlandske
Producent i Konkurrencen med Udlændingen
paa det hjemlige Marked. Dette gjaldt netop i
Norge de vigtigste Varer, hvorfor K. var
paabudt, nemlig alle Slags Korn- og Fedevarer. Det
finansielle Hensyn havde derhos kun ringe Bet.
I Aarene 1823—25 var den gennemsnitlige
aarlige Indtægt af K. kun c. 31000 Spdl., og
Udgifterne ved Opkrævningen c. 17000 Spdl. Den
kgl. Proposition til Indstillingen foreslog
derfor, at den i L. 28. Juli 1824 § 11 paabudte K.
af indenlandske Varer skulde hæves for alle
Varer undtagen Brændevin fra 1. Jan. 1828. Paa
Forslag af Toldkomiteen blev K. dog helt
hævet. Komiteen gjorde gældende, at K. generede
Afsætningen af Landmændenes Produkter til
Byerne, at Opkrævningen voldte Tidsspilde,
Chikane og Bryderier, og at det var et alm. Ønske
at faa den ophævet.
F. T.
kontagiøs (lat.), smitsom.
Kontakt (lat.), Berøring, elektrisk
Strømslutter.
Kontaktelektricitet, Elektricitet, frembragt
ved Berøring mellem to forsk. Stoffer. Ogsaa
Gnidningselektricitet maa opfattes
som K. Se Elektricitet og galvanisk
Batteri.
K. S. K.
Kontaktepidemi, Epidemi, der opstaar og
videreforplantes ved »Kontakt«, hvorved ikke
blot tænkes paa virkelig legemlig Berøring
mellem Syg og Sund, men ogsaa paa
Smitteoverførelse gennem Genstande, der har været i
Berøring med og er bleven forurenet af Personer,
der har huset de smittefrembringende
Mikrober. Som Eksempler kan nævnes: direkte
Kontakt, hvor det drejer sig om mere ell.
mindre intim legemlig Berøring. Paa denne
Maade opstaar, næsten uden Undtagelse, de
forsk. Kønssygdomme, der jo lejlighedsvis kan
optræde som virkelige Epidemier. Endvidere
Fnat (der vel ikke skyldes Bakterier, men en
Midde) og enkelte Hudsygdomme. Indirekte
Kontakt: fælles Benyttelse af
Spiseredskaber, Haandklæde, Lommetørklæde, Tandbørste,
Klæder o. s. v. Herunder maa ogsaa regnes
Forurening ved Berøring med Afføring, Urin,
Opspyt etc. fra Syge, ligesaa med Støv fra
Sygeværelser e. l. I mere udvidet Bet. kan
ogsaa Epidemier, opstaaet gennem forurenede
Fødemidler ell. Vand, regnes med herhen. Ofte
frembyder dog saadanne Næringsmiddel- og
Vandepidemier saa karakteristiske
Ejendommeligheder (eksplosionsagtigt Udbrud), at mange
ikke regner dem med under K. Det samme
gælder om Epidemier, der opstaar ved
saakaldet Draabeinfektion, hvorved
forstaas Infektion gennem de ganske fine
(mikroskopiske) Draaber, der af Syge ell. af
Bacilbærere, der huser de paagældende Bakterier
i Slimen i Næse og Svælg, slynges ud i Luften
omkr. »Bæreren« ved Hoste, Nysen, høj Tale,
Sang etc. Naar den forurenede Luft i et
Værelse (i fri Luft »fortyndes« Tætheden af
Draaberne saa stærkt, at Smitte, der som Regel
kræver et vist Antal Bakterier, vanskeligt
finder Sted) indaandes, bliver der da Lejlighed til,
at Bakterierne optages paa de modtagelige
Slimhinder i Næse, Svælg og øverste Luftveje.
Det drejer sig først og fremmest om Infektion
med Difteri-, Meningitis-, forsk. »Forkølelses«-,
Tuberkelbaciller m. m. En vis »Berøring« kan
der jo i disse Tilfælde godt tales om, men
mange regner dog slet ikke Epidemier med
Draabeinfektion til K. Det ses i det hele let,
at der er noget vilkaarligt i, hvor man vil sætte
Grænsen for K., og Begrebet er for saa vidt
maaske ogsaa mere at betragte som en
Overlevering fra en Fortid, hvor man ikke var saa
klar som nu over Epidemiernes mikrobielle
Oprindelse.
Som det let vil forstaas, begunstiges K. i høj
Grad af manglende Renlighed. Hvad der ofte
gør det meget vanskeligt at følge K.’s nærmere
Gang, er den Omstændighed, at der Side om
Side med de veludtalte Sygdomstilfælde gaar
en Del ganske lette, saakaldte »ambulante«
Tilfælde, hvor den Syge gaar oppe og passer sin
Gerning. Hertil kommer nu — som de senere
Aar har vist — at Bakterierne ogsaa udbredes
af et større ell. mindre Antal sunde
Bacilbærere, der personlig ganske sunde spreder
Bakterierne vidt omkr. sig, uden at nogen aner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
