- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
481

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontregarde - Kontrektationsteori - Kontreskarpe - kontribuere - Kontribution - Kontribution - Kontrition - Kontrol - Kontrolapparater - Kontrolforening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halvmaanerne (Ravelinerne) og skulde ofte
beskytte disse Anlægs Eskarpebeklædninger.
K. var tillige bestemt til Opstilling af
Artilleri og Fodfolk eller undertiden kun til
Fodfolk og kaldtes da couvreface. Dannede disse
Værker en sammenhængende Linie, opstod en
Enveloppe. En saadan findes endnu ved
Kbhvn’s Befæstning, baade ved Kastellet — den
saakaldte »Smedelinie« — og foran en Del af
Christianshavns Vold.
Sch. P.

Kontrektationsteori, se Illationsteori.

Kontreskarpe (fr. contre-escarpe) er i
Befæstningskunsten Benævnelsen paa den ydre,
imod Angrebsterrainet vendende Gravskraaning.
Den gøres i den improviserede
Befæstning
saa stejl, som Jordarten tillader det,
for at vanskeliggøre Angriberen Nedstigning i
Graven; undertiden kan der, i samme Hensigt,
op ad K. anbringes Hindringsmidler, f. Eks.
Forhug. I den permanente
Befæstning
er K. ofte, hvor den ikke er udsprængt
i Klippe, gjort omtr. lodret ved Hjælp af en
Beklædningsmur (s. d.) af betydelig Højde,
c. 6—8 m, baade for at opnaa bedre Dækning
for mulige Murkonstruktioner paa den
indvendige Gravrand, Eskarpen, og for at volde
Stormkolonnerne større Vanskelighed med at
naa ned paa Gravbunden. Hvor man af
økonomiske Grunde ikke har anvendt murklædt K.,
vil den staa med et temmelig fladt Anlæg og
ofte være beplantet med Tjørnehække, Hyben
o. l., som vanskeliggør Passagen.
Sch. P.

kontribuere (lat.), bidrage; Kontribuént,
skattepligtig, bidragydende; Kontribution
(s. d.).

Kontribution (lat.). Ved contributio forstod
man i Middelalderen Skat i Alm., og saaledes
bruges Ordet endnu i det fr. Sprog
(contributions directes-indirectes). Senere anvendtes det
særlig om Skatter, udskrevne i Krigsøjemed,
f. Eks. til Underhold af en Lejehær. I denne
Bet. anvendtes Ordet allerede i de
nederrhinske Distrikter, men fandt senere, under
Trediveaarskrigen, Udbredelse i hele Tyskland. Da
de staaende Hære blev alm., fik de Skatter,
der opkrævedes til milit. Formaal, yderligere
Bet. Kendt er den brandenburgsk-preuss.
Kontributionsskat, der for en stor Del dannede
Mønstret for andre tyske Kontributionsskatter.
Opr. var det en ensidig Grundskat, men i
Byerne blev den senere forvandlet til Accise,
der væsentlig omfatter de indirekte, men dog
ogsaa delvis direkte Skatter.
C. T.

Kontribution betegner i den nyere
Folkeret en Ydelse i Penge, som af en krigsførende
Magt paalægges Beboerne af et okkuperet
fjendtligt Territorium. Iflg. det paa
Haag-Konferencerne 1899 og 1907 vedtagne Reglement,
der hører til Konventionen om Landkrigsret,
maa saadanne K. kun opkræves, for saa vidt det
sker til nødvendigt Brug for Hæren ell.
Administrationen af det okkuperede Land. Endvidere
maa K. kun opkræves i Henhold til en skriftlig
Ordre og paa en kommanderende Generals
Ansvar; de skal saa vidt muligt fordeles efter de
for Paaligning af Skat gældende Regler, og der
skal udstedes Kvittering for Modtagelsen. —
Den 9. Haag-Konvention bestemmer om de
sjældnere forekommende K. under Søkrig, at
Vægring ved at udrede dem ikke giver den
fjendtlige Flaade Ret til at bombardere
uforsvar ede Pladser, i Modsætning til, hvad der
gælder om Rekvisition.
G. R.

Kontrition (lat. contritio), se Bod.

Kontrol (fr.). Af contre rôle ɔ:
Modregnskab ved Udfærdigelser og Oppehørsler, deraf
atter Bet. Tilsyn i Alm. saavel i private som
offentlige Forhold.

Kontrolapparater, Indretninger, som ved
akustiske ell. optiske Tegn lader erkende, om
et Menneske ell. en Maskine rigtig og i rette
Tid udfører et bestemt Arbejde, ell. om der
ved en Maskine er fremkommet Forstyrrelser,
som har skadelig Indflydelse paa dens
Arbejde ell. medfører Fare enten for den selv ell.
paa anden Maade. I den senere Tid er der
fremkommet selvregistrerende K., som f. Eks.
kan have stor Bet., hvor det kommer an paa
at konstatere, at Temp. holdes inden for visse
Grænser, idet de viser, hvad den til enhver
Tid har været. Slige Apparater anvendes ved
Fødevand til Dampkedler, ved Tørrestuer for
eksplosive Stoffer o. s. v. og kontrollerer jo
ogsaa indirekte Betjeningspersonalet. De
akustiske Apparater er Alarmapparater; til de
ældste hører Blake’s Føderaaber, som lader en
Dampfløjte tone, naar Dampkedlen mangler
Vand; nu er K. ofte elektriske og lader en
Klokke lyde. For at kontrollere, om
Arbejderne møder til rette Tid til Arbejde og efter
Hvil, har de større Fabrikker indført K. af
forsk. og mere ell. mindre sammensat
Konstruktion; skal det som ved Forlystelsesanstalter blot
kontrolleres, hvor mange Mennesker der er
passerede, er Drejekorset med Tælleapparatet
tilstrækkeligt. I Butikker bliver
Kassekontrolapparater alm.; om Bord anvendes
Kontroltelegrafer, ved hvilke den Vagthavende kan
forvisse sig om, at hans Befaling er rigtig
opfattet ved Maskinen, o. s. v.
F. W.

Kontrolforening. Dette Ord betegner en
Bevægelse, som rejstes her i Landet omkr. 1895
med det Formaal at kontrolere de enkelte
Køers Mælkemængde, Mælkefedme og
Foderforbrug, for derved at udfinde de mest
økonomiske Smørproducenter og de bedste
Avlsdyr. Længe før nævnte Tid havde man haft Øje
for denne Sags Bet. Prøvemalkninger havde
man anvendt i mange Aar. Men man savnede
et praktisk Apparat til Undersøgelse af
Mælkens Fedtindhold. 1893 blev Dr. Gerber’s
Kontrolcentrifuge imidlertid kendt her i Landet.
Ved dens Hjælp kunde man hurtigt paavise
Mælkens Fedtprocent hos de enkelte Køer, selv
i større Besætninger. Nu kunde nævnte
Opgave løses. Og en Kreds af 13 Landmænd omkr.
Vejen i Nærheden af Ladelund
Landbrugsskole i det sydlige Jylland satte Sagen i Gang.
De dannede en K., hvortil der var knyttet en
Assistent, som bestandig rejste omkr. til de
enkelte Medlemmer for at udføre nævnte
Undersøgelser og indføre Resultaterne i dertil
indrettede Regnskabsbøger. Hvert Medlem besøgtes
een Gang maanedlig. Virksomheden begyndte 1.
Maj 1895. Og da Aaret var omme,
offentliggjordes Resultatet, som udviste en meget stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0507.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free