Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kontrolforening - Kontrolure - Kontrolør - Kontrovers - kontrær - kontrære Begreber - Kontski, Antoine - Kontubernal - Kontumacialproces - Kontur - Kontusion - Konungs Skuggsja - Konval
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forskel paa Mælkemængden og Mælkefedmen hos
de enkelte Køer, ligesom disses Evne til at
udnytte Foderet viste sig meget forsk.; nogle
Køer havde arbejdet med stor Fordel, andre
med betydeligt Tab. Beretningen viste, at her
var en Opgave af stor økonomisk Rækkevidde
at løse, og at K. var Midlet. Hurtigt bredtes
Kendskabet til denne Sag over hele Landet,
og overalt anerkendte man, at Formen var
fundet for en stor Opgaves Løsning. I hurtig
Rækkefølge dannedes nu den ene K. efter den
anden med Vejen K. som Forbillede, Staten saa
Nytten deraf og bevilgede rigelige Midler til
Sagens Fremme. 1909 fandtes der 519
statsunderstøttede K. her i Landet, af hvilke 128
var dannede i Tiden fra 1895—99; 207 fra
1900—04 og 184 fra 1905—09. — I Slutn. af 1921
var Antallet steget til 752 K. med c. 18659
Medlemmer og c. 261510 Køer. Det vil sige, at
c. 25 % af alle Danmarks Køer nu er under
Kontrol. — Staten understøtter denne
Bevægelse med c. 120000 Kr aarlig. Til Gengæld
maa hver K. aarlig give Indberetning om hver
enkelt kontrolleret Kos Mælkemængde,
Mælkefedme, Smørydelse, Løbning, Kælvning og
Navnet paa Kalvens Fader, hvilke Oplysninger
bearbejdes til Vejledning for Avlens Ledelse af
de provinsielle Landboforeninger.
Hver enkelt K. danner vedblivende en
selvstændig Virksomhed. Men provinsvis ell. inden
for snævrere Grænser har disse Foreninger
sluttet sig sammen under Fællesledelser med
aarlige Møder og Aarsberetninger, gennem
hvilke man kan følge Resultaterne af
Virksomheden.
At K. har været til stor økonomisk Fordel
for det danske Landbrug, er uden for al Tvivl.
Urentable Dyr staar nu ikke længe i Stalden,
og Udvalget af Avlsdyr sker nu paa et
anderledes solidt Grundlag end tidligere. Ved Hjælp
af Tallene fra K. faar man nu lettere Øje paa
de mest fremragende Besætninger og de bedste
Avlsdyr.
Med Danmark som anerkendt Forbillede har
Kontrolforeningsbevægelsen bredt sig til andre
Lande. Ved Verdenskrigens Beg. fandtes der
saaledes 682 K. i Sverige, 138 i Norge, 242 i
Finland, 792 i Tyskland, 244 i Østerrig og 459 i
Amerika.
P. A. Mørkeberg.
Kontrolure, se Ure.
Kontrolør (fr.). En offentlig ell. privat
tilsynsførende Funktionær. Inden for Told- og
Trafiketaterne er K. særlig Betegnelsen for
forskellige Embedsmænd af disse Etaters
Mellemklasser, jfr. Lov om Statens Tjenestemænd af
12. Septbr 1919.
F. T.
Kontrovers (lat.), Strid, Stridsspørgsmaal.
kontrær (af fr. contraire), modsat,
stridende imod; deraf i videre Bet. om, hvad der er
besværligt, hvad der stiller sig hindrende i
Vejen.
kontrære Begreber, se
Kontradiktionsprincippet.
Kontski [’kåntski], Antoine, polsk
Klavervirtuos (1816—99), vakte paa talrige
Kunstrejser særlig Opmærksomhed med sit elegante
Spil og bløde Anslag (carezzando); meget
yndet var K. navnlig i Paris, hvor han levede en
Række Aar; senere opholdt han sig i
Petrograd, London og Amerika. Han skrev talrige
Klaverstykker i Salonstil (som Le reveil du
lion). — Hans Broder Appollinary
(1825—79) var en meget yndet Violinspiller, der havde
nydt den sjældne Ære at undervises af
Paganini. K. levede 1853—61 i Petrograd, hvorfra
han begav sig til Varszava, hvor han blev
Grundlægger af Konservatoriet.
W. B.
Kontubernal (lat.), Teltkammerat,
Stuekammerat. Se Contubernium.
Kontumacialproces, ældre Betegnelse for,
hvad der nu kunde kaldes Udeblivelsesproces
e. l. Civilprocessens alm. Former er
anlagte paa, at Sagsøgte møder under Sagen
personlig ell. ved Fuldmægtig og forklarer sig.
Hvis Sagsøgte imidlertid, skønt lovlig stævnet,
ikke møder ell. lader møde, afsiges gerne Dom
i Overensstemmelse med Stævningen og
Sagsøgerens Forklaringer og Paastand. Efter
ældre Procesret kunde den Sagsøgte, der var
dømt som udeblevet, kun gennem Appel
forsøge paa at faa den afsagte Dom forandret.
I moderne Procesret gives der derimod gerne
Sagsøgte Adgang til, naar han melder sig inden
en vis Frist, at faa Sagen for paa ny i samme
Instans (Genoptagelse, Opfriskning, Opposition,
Einspruch, Restitution), jfr Retsplejelovens §§
373—376 samt § 434 og Art. Udeblivelse.
Hvad Straffesager angaar, da kendes
ældre Tiders vidtgaaende Domfældelser in
contumaciam (med Henrettelser in effigie,
Konfiskation af den Tiltaltes Ejendom o. l.) ikke
mere ell. dog kun i særlige Forhold. Den
danske Retsplejelov bestemmer i § 847 m. H. t.
Nævningesager, at Sagen uden for nogle
nærmere angivne Undtagelsestilfælde skal
udsættes, naar Tiltalte udebliver ved Beg. ell. i
Løbet af Domsforhandlingen. Derimod gælder
det iflg. § 919 jfr § 926, i
Landsretssager, hvori Nævninger ikke
medvirker og i alm. Underretssager i
al Alm., at Tiltaltes Udeblivelse ikke hindrer
Sagens Fremme, og i Politisager kan
Retten iflg. § 934, naar Tiltalte udebliver, og der
ikke er Spørgsmaal om højere Straf end Bøder
og Omstændighederne ikke taler derimod,
endog anse ham som den, der vedgaar det ham
paasigtede Forhold, og paakende Sagen uden
videre Bevisførelse. Under en Straffesags
Paaanke hindrer iflg. § 956, jfr § 965, Tiltaltes
Udeblivelse ikke Sagens Fremme, naar en
Forsvarer er mødt.
E. T.
Kontur (fr.), Omrids, er ved Tegninger og
Malerier de Linier, der bestemmer Figurernes
og Genstandenes ydre Omrids, samt i det hele
Kunstværkers og Naturgenstandes Omridslinier.
A. Hk.
Kontusion, d. s. s. contusio.
Konungs Skuggsja, se Kongespejl.
Konval (Polygonatum Tourn.), Slægt af
Konvalfamilien, Urter med dorsiventral
Jordstængel; paa Oversiden ses Mærker af affaldne
Aarsskud. Den overjordiske Stængel bærer
Løvblade, fra hvis Hjørner de faablomstrede
Klaser udspringer. Blomsterne er 3-tallige og har
et sambladet cylindrisk ell. klokkeformet
Bloster, hvis Blade gerne er grønlig hvide. 23 Arter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
