Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 488 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Koordinater - Koordination - Koordinatsystem - koordineret - Kootanie - Kop (hollandsk Maal) - Kop (Søv.) - Kopais - Kopaivabalsam

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Polen, paa denne. K. til et Punkt P er
Radius vektor r = OP og Anomalien ɔ:
Vinklen Θ fra X hen til OP. Man kan gaa over
fra Polarkoordiniater til retvinklede K. med
Abscisseakse i X og Begyndelsespunkt i O ved
Ligningerne x = rcos Θ, y = rsin Θ. Som
Polarkoordinatsystem i Rummet (Fig. 6) bruges
en fast Plan AB, deri en fast ret linie X og i denne
et fast Punkt O, Polen. Et Punkt P’s K. er
da: Radius vektor OP, Vinklen Θ fra X
hen til OP og Vinklen φ = < NMP, hvor M
og N er P’s Projektioner paa X og Planen
AB. Foruden de her nævnte K. kan nævnes:
bipolære K. i Planen, hvor et Punkt
bestemmes ved dets Afstande fra to faste Punkter,
de i Astronomien benyttede sfæriske K. paa
Kuglefladen, de elliptiske K. paa
Ellipsoiden (se Krumning) og de i
Liniegeometrien (s. d.) benyttede K. til rette Linier i
Rummet. Som Koordinater for Cirkler i Planen
ell. Kugler i Rummet har man anvendt
Potenserne med 4 faste Cirkler henh. 5 faste
Kugler, idet man ved Potensen for to Cirkler eller
Kugler forstaar Centerliniens Kvadrat
formindsket med Summen af Radiernes Kvadrater. Om
Overgang fra et Koordinatsystem til et andet
henvises til Transformationer.
Chr. C.

Da alle Himmellegemer synes at befinde sig
paa en Kugleflade, med Centrum i Iagttagerens
Øje (se Himmel), benytter man i
Astronomien sfæriske K. Ethvert Punkts Beliggenhed
paa Kuglen er bestemt, naar man har givet
en Storcirkel samt et fast Punkt i denne.
Fælder man fra det givne Punkt en Perpendikulær
paa Storcirklen, vil dets Beliggenhed være
bestemt 1) ved Punktets sfæriske Afstand fra
den givne Storcirkel med Angivelse af, paa
hvilken Side det ligger (over ell. under),
hvilket kan udtrykkes ved Tegn; denne Størrelse
kan følgelig ikke blive større end ± 90°; 2)
ved den Del af Storcirklen fra det faste Punkt
til Perpendikulærens Fodpunkt; denne
Størrelse kam enten regnes til begge Sider fra 0°
til 180°, idet de to Retninger adskilles ved Tegn,
ell. i en og samme Retning fra 0° til 360°. Er
den valgte Storcirkel Horisonten, kaldes K.
Højde og Azimut; er Storcirklen Ækvator,
benævnes K. Deklination og Rektascension, og er
Storcirklen Ekliptikken, har de Navnet Bredde
og Længde.
J. Fr. S.

Fig. 6.

Koordination (lat.), Sammenspillet mellem
forsk. Muskler ved sammensatte Bevægelser.
Selv en tilsyneladende ganske simpel
vilkaarlig Bøjning eller Strækning af et Led
er i Virkeligheden en meget sammensat
Bevægelse. Hvis man for Eksempel bøjer sit
Haandled, træder ikke blot vedkommende
Bøjemuskler samtidig ell. lidt efter lidt i
Virksomhed, men ogsaa Strækkemusklerne trækker sig
sammen til en vis Grad, da Bevægelsen ellers
vilde blive ubehersket og slingrende. Naar
Bevægelsen udføres i en bestemt Hensigt, hvis
man f. Eks. med Fingeren vil berøre en
Genstand, er det nødvendigt, at hver enkelt Muskels
Sammentrækning indtræder paa et ganske
bestemt Tidspunkt, har en ganske bestemt Styrke
og varer en bestemt Tid. Det er Reguleringen
af disse Forhold, der kaldes K., og den
foregaar i det centrale Nervesystem (Hjerne- og
Rygmarv). For adskillige livsvigtige
Funktioners Vedk. er K. medfødt (f. Eks.
Sammenspillet mellem de for Synkningen nødvendige
Muskler); i mange Tilfælde fremkommer K.
først ved »Øvelse«, hvilken dels finder Sted
uvilkaarlig (f. Eks. de talrige
Muskelsammentrækninger, der er nødvendige for Gang, Løb
o. s. v.), dels vilkaarlig (at lære at skrive, at lære
at spille paa musikalske Instrumenter). Det er
let at forstaa, at Sygdomme i Nervesystemet
ofte kan forstyrre K., og visse bestemte
Koordinationsforstyrrelser er derfor vigtige
Kendetegn paa forsk. Rygmarvs- og Hjernesygdomme
(se Ataksi).
S. B.

Koordinatsystem, se Koordinater.

koordineret (lat.), sideordnet. Begreber er
k., naar det er muligt at danne et og samme
Begreb ved fra hver af dem at fjerne et
Kendemærke. Eks.: Begrebet Neger (= sorte
Mennesker) og Begrebet Mongoler (= gule
Mennesker).
Edg. R.

Kootanie [’ku.tini], Kootenay, Flod i den
vestlige Del af Nordamerika, udspringer i
britisk Columbia paa Vestsiden af Klippebjergene
i Nærheden af K.-Passet paa 51° 8′ n. Br.,
løber paa britisk Territorium mod S. gennem
en storslaaet Længdedal, træder ind i U. S. A.
(Montana og Idaho), men vender kort efter
atter mod N. og falder efter at have
gennemstrømmet K.- ell. Flathead-Søen i venstre
Bred af Columbia. Længde 720 km. Navnet
stammer fra en Indianerstamme K.
G. Ht.

Kop, holl. Maal for tørre Varer = 10 Maatjes
= 1 l; den ældre K. = 1/32 Schepel = 0,869 l.
(N. J. B.). Th. O.

Kop (Søv.) bruges i Bet. af Hoved (Kopf)
i forsk. Forbindelser. Ror-K. er den øverste
runde Ende af Rorstammen paa et Træror,
gennem hvilken Rorpinden stikkes. Spil-K. er den
øverste Del af et Gangspil, i hvilken der findes
Huller til Anbringelse af Spilbommene. I Bet.
af K. bruges det i Forbandelserne Smøre-K.,
Kompas-K. m. fl. koplignende Beholdere.
C. B-h.

Kopais, Topolias, udtørret Sø i
Mellemgrækenland, Nom. Attika og Boiotien. Den
gennemstrømmes af Kephissos-Floden og
havde i Oldtiden Afløb gennem fl. naturlige og
ved Kunst udvidede Afløbskanaler
(Katavothrer). I Vintertiden kunde den naa en
Udstrækning af indtil 230 km², men om Sommeren laa
den i Reglen tør, og paa Søbunden høstedes
da Hvede, senere ogsaa Ris og Bomuld. I
Tidernes Løb tilstoppedes Katavothrerne, og de
frugtbare Marker forvandledes til en stor
Sump, men fra 1883—94 er Søen bleven
udtørret, idet det overflødige Vand er blevet
bortledet gennem Likeri og Paralimnisøerne til
Talanti-Strædet.
C. A.

Kopaivabalsam [kå’pa^iwa-] (Blásamum
Copalva) faas af fl. Copaifera-Arter (se

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>