Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kopter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke disses eneste Efterkommere. En stor Del
af »Araberne« i Ægypten er sikkert ligeledes
ægte Ægyptere; kun at de i Tidens Løb har
antaget Islam for at skaffe sig bedre ydre Kaar.
Dog er naturligvis en Del »Arabere« i
Ægypten Efterkommere af de Arabere, der ved
Ægyptens Erobring 638—40 ell. senere tog
Bolig i Landet. Ordet K. stammer fra Araberne
og er en Omdannelse i arab. Form af det gr.
Aigyptios (ell. af Aigyptos). Ordet K. (Kobt
ell. Kubt) findes nemlig anvendt i fl. straks
efter Muhammed’s Død paa Arabisk affattede,
i vore Dage udgravede Aktstykker, der er
undersøgte af europ. Lærde (bl. a. i Aktstykker
i Ærkehertug Rainer’s Papyrussamling i
Biblioteket i Wien). Da Araberne i Muhammed’s
Dage ell. maaske fallerede tidligere begyndte
at kaste deres Øjne paa Ægypten, var de
byzantinske Kejsere Herrer over det dengang helt
kristne Ægypten, og Græsk var Landets
officielle Sprog. Det er derfor let at fatte, at
Araberne optog den gr. Betegnelse for Ægyptens
Beboere, i St f. at danne et Ord af det
oldsemitiske Masr (Ægypten), der, som de i
Arabien opdagede gl. Indskrifter viser, ogsaa var
vel kendt i Arabien. Da Araberne efter
Muhammed’s Død beredte sig til at angribe
Ægypten, saa det store Flertal af Landets kristne
Befolkning ikke ugerne deres Indfald.
Grækerne var dem nemlig forhadte, særlig fordi de
ved alle Haande Midler søgte at nøde
Ægypterne til at anerkende Synoden i Kalchedon 451,
paa hvilken Monofysitismen, der fra Beg. af
havde haft et Hjemsted i Ægypten, var bleven
forkætret. Det varede imidlertid ikke længe,
før de Kristne fik at føle, at de var komne
under et langt haardere Aag end før. De
plagedes paa forsk. Maade, var stundom Genstand
for blodige Forfølgelser, saaledes 722—723, 1321
og oftere. Der paalagdes dem desuden
trykkende Skatter, for en Del af hvilke
Muhammedanerne var fritagne. Det kan derfor ikke
undre os, at mange K. traadte over til Islam.
Med det arab. Herredømme kom ogsaa det
arab. Sprog til Ægypten. Det blev Landets
officielle Sprog og gjorde snart store Fremskridt
overalt i Landet. Da Antallet af K. stadig tog
af, blev det dem umuligt at bevare deres gl.
Sprog; de maatte lære Arabisk, og det koptiske
Sprog maatte efterhaanden dø ud. Nu taler
alle K. Arabisk. Med dette ny Sprog fik de
ogsaa Ordet K. som Betegnelse for deres egen
Nationalitet. Det er nemlig ikke blot
Muhammedanere og Fremmede, der benævner dem
K.; de kalder sig ogsaa selv K. Deres Antal
anslaas til 4—500000; de fleste lever i
Øvreægypten. Største Delen findes i Byerne; i nogle
Byer i Øvreægypten er de endog talrigere end
Muhammedanerne. Der er her ogsaa en Del K.
i Landsbyerne, hvor de lever som Agerdyrkere,
Arbejdsfolk, Kameldrivere o. l. I Nedreægypten
findes paa Landet næsten ikke en eneste K.
Hovednæringsvejene bl. K. er Haandværk, særlig
saadanne, hvortil der udfordres Snille og en
vis Kunstfærdighed. Mange K. er Guld-, Sølv-
og Metalarbejdere, Juvelerere, Urmagere,
andre er Vævere, Skræddere, Pottemagere o. s. v.
Ikke faa driver Handel; nogle K. forfærdiger
falske Oldsager og sælger dem til Rejsende. K.
er i Reglen bedre underviste end
Muhammedanerne, kan læse og skrive og har ofte
udmærket Anlæg for Regning. Mange K. er derfor
offentlige Skrivere ell. er ansatte paa
Administrationens Kontorer, og andre fører Bøger for
større Handlende o. s. v. Uagtet K. i Aarh. er
blevne saa haardt trykkede, findes der dog
iblandt dem ikke faa velhavende Folk, baade
Købmænd og Landejendomsbesiddere. Men de
idelige Udpresninger, hvorfor de har været
Genstand, har lært dem at værge sig imod deres
Tyranner ved at søge, at føre dem bag Lyset.
K. antages derfor, ikke uden Grund, for snu,
beregnende, listige, lidet sandfærdige og ikke
meget paalidelige. K. lever som andre Kristne i
Monogami, medens Flerkoneriet er
Muhammedanerne tilladt. Omvendt staar det K. frit for
at drikke Vin; og ikke faa skal benytte sig af
denne Frihed mere end ønskeligt. Drukkenskab
skal ikke være ualmindelig, end ikke uden
Eksempel bl. Præsteskabet. Dette sidste er i det
hele ikke synderlig bedre oplyst end Lægmænd,
kun at Præsterne kan læse Koptisk, som
bruges saa meget ved Gudstjenesten, flydende op.
I ydre Henseende ligner K., især de K., der
lever paa Landet, temmelig meget
Muhammedanerne; nogle K. har dog en finere
Legemsbygning. Klædedragten, der bæres af K., er vel
rent østerlandsk, men man vil dog let kunne
kende K. fra Muhammed anerne. De bærer
mørke Turbaner, blaa ell. sorte; de er i det hele
mørkere klædte end Muhammedanerne.
Kvinderne er tilslørede, men paa en noget anden
Maade end de muhammedanske Kvinder. I
Middelalderen gaves der meget strenge Love om
den Klædedragt, K. maatte bære. Det maatte
være alle K. klart, at de hørte til en lavere
Race. Nogle K. var saa fortvivlede derover, at
de gik over til Islam for ikke at bære de
forhadte Klæder. I vore Dage, da K. har Frihed
til at klæde sig, som de vil, holder de derimod
med Fasthed paa deres Nationaldragt som
noget ærefuldt. Det store Flertal af K. tilhører
den koptiske Kirke; kun et mindre Antal
(under en Biskop) er unerede med Rom. En Del K.
er efterhaanden vundne for Protestantismen,
især ved amer. Missionærer af The United
Presbyterian Church of North America, der virker
ved Skoler og ved at udbrede Bibler; ogsaa
Britisk Bibelselskab udbreder Bibler. De K., der
er gaaede over til Protestantismen, har
stundom maattet udstaa Forfølgelser fra deres
tidligere Trosfællers Side. Patriarken Demetrios
II forfulgte saaledes 1870 protestantiske K. i
Øvreægypten, men Englands og Amerikas
Konsuler skred ind imod ham. De rom. Katolikker
virker ogsaa ved Skoler bl. K. Af Makrizi’s
Værker handler et Afsnit om K. og deres
Historie; den arab. Tekst af største Delen deraf
udgaves 1825 af Weltzer med lat. Overs.;
fuldstændigere Overs. haves, tysk af Wüstenfeld
(Göttingen 1845), eng. af S. G. Malan (London
1873), (Litt.: Butler, Ancient Coptic
churches of Egypt [2 Bd, Oxford 1884]; E. W.
Lane, Manners and costums of the modern
Egyptians [Lond. 1839, ny Udg. 1860 ved S. Poole]).
V. S.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
