Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - koptisk Kunst - koptisk Litteratur - koptisk Sprog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
al ønskelig Oplysning. Det grundlæggende
Arbejde over k. K. skyldes Al. Rayet, Les
monuments coptes du Musée de Boulaq [i
Mémoires de la Mission Archéol. Française au
Caire, 3 Bd, Paris 1889]; se ogsaa Rayet, La
sculpture copte [i Gazette des beaux-arts,
Paris 1892]). Georg Ebers søgte i sin:
»Sindbildliches, die koptische Kunst« (Leipzig 1892)
at paavise, at den k. K. var afhængig af den
gammelægyptiske (hedenske) Kunst, men det
grundløse i Ebers’ Paastand paavistes af Al.
Riegl: »Koptische Kunst« (i Krumbacher’s
»Byzantinische Zeitschrift«, 2. Bd, Leipzig 1893).
Naar undtages ☥ Hankekorset og nogle
Lotosknopper spores ægypt. Indflydelse aldeles ikke
i den k. K. Den k. K. stemmer helt overens
med oldkristelig Kunst fra andre Lande; den
har her som andre Steder nærmest udviklet
sig af gr. Kunst. Man sammenligne blot
Mindesmærker fra Ravenna (f. Eks. hos Garucoi:
Storia dell’ Arte Christiana) med Rayet’s
fortræffelige Gengivelser af k. K. I Glyptoteket
paa Ny Carlsberg er en lille Samling af k. K.
(nogle Gravminder af Sten). Pottemagerkunsten
stod ligeledes højt hos de gl. Kopter, hvad
nyere Fund godtgør. I de sidste Aarh. har den
k. K. ingen Bet.; den har kun frembragt
aandløse Kirkebilleder.
V. S.
koptisk Litteratur, se koptisk Sprog.
koptisk Sprog, det Tungemaal, der taltes
af Ægyptens indfødte Befolkning, da
Kristendommen trængte igennem, er den yngste
Skikkelse af det gl. ægypt. Sprog, som i fl.
Aartusinder var Ægyptens Tungemaal. Det
anvendtes tidlig som Skriftsprog af de ægyptiske
Kristne, saavel til Aktstykker, Breve,
Meddelelser o. l. som til litterære Frembringelser.
Medens Ægypterne i den førkristelige Tid havde
benyttet de indviklede Skriftsystemer
Hieroglyfskriften og demotisk Skrift til
at gengive deres Tale i synlig Form, optog de
Kristne den græske Skrift; men da dette
Alfabet manglede Betegnelser for fl.
Bogstavlyde, som hyppig forekom i ægypt. Ord, optog
man 6 demotiske Tegn og føjede dem (tillige
med en Ligatur for ti) til den gr. Bogstavrække.
Hvorvidt Dannelsen af dette ny Alfabet (det
koptiske) skyldes de Kristne ell. maaske
gnostiske Partier, kan ikke afgøres. Den
koptiske Litteratur bestod i Beg. for en meget
stor Del i Oversættelser fra Græsk, især af
Biblen o. a. Skr, der havde Bet. for det religiøse
Liv, men der forfattedes ogsaa tidlig
selvstændige Skr paa det k. S. Ved Oversættelsen af Skr
af religiøst ell. teologisk Indhold optog
Kopterne ikke faa gr. Ord, ikke blot Substantiver,
men Verbalstammer, der behandledes som
ægyptiske Ord. Man frygtede rimeligvis for, at
visse ægypt. Ord kunde lede Tanken hen paa
hedenske Forestillinger ell. minde om hedenske
Ceremonier. Undertiden antog man vel ogsaa,
at de ægyptiske Ord ikke ret udtømte det
Begreb, som de gr. Ord udtrykte. — I den ældste
kristne Tid var Ægyptisk (Koptisk) ikke
udelukkende Landets Folkesprog; Græsk var
meget udbredt, særlig i de større Stæder. Efter
den arab. Erobring 640 gik det hurtig tilbage
med det gr. Sprog i Ægypten, men det k. S.
fik nu en langt farligere Fjende i de ny
Herrers Sprog, Arabisk, der trængte sig
voldsomt frem næsten overalt i Landet. Det k. S.
kunde ikke modstaa det stærke Tryk, maatte
overalt vige tilbage. For at leve i Ægypten
maatte Kopterne lære Arabisk. Det k. S.
forsvandt først fra Nedreægypten, siden (vel for
over 250 Aar siden) ogsaa fra Øvreægypten.
Kun ved Gudstjenesten lyder det endnu; Afsnit
af Bibelen, en Del Bønner o. l. oplæses i
Kirkerne paa Koptisk. Menigheden forstaar det
ikke, ja Præsterne maa ofte, naar de skal gøre
Rede for Indholdet, tage deres Tilflugt til den
arabiske Oversættelse, der ledsager den
koptiske Tekst, de oplæser. Det er dog muligt, at
der endnu gives enkelte Familier, som har
bevaret det k. S. som levende; det paastodes f.
Eks. af H. Brugsch-Pasha; men alle Kopter taler
nu Arabisk, der er fælles Modersmaal for
Arabere, Kopter og Levantinere. Alle de koptiske
Tekster, der anvendes ved Gudstjenesten, er
affattede i den nedreægyptiske ell. boheiriske
Dialekt (se ndf.). De første Haandskrifter, der kom
til Europa, var affattede i denne Mundart, som
antoges for den eneste koptiske Dialekt, der
var anvendt som Skriftsprog. Senere opdagede
man dog, at der fandtes Bibeloversættelser o. a.
Skr i en anden Dialekt (den øvreægyptiske);
ja der kom ogsaa en tredje Dialekt frem,
særlig fremdraget af Provst Engelbrecht:
Fragmenta Basmurico-Coptica [Kbhvn 1811). Man
vidste ikke, hvor denne sidste hørte hjemme;
men da arab. Forfattere taler om en koptisk
Dialekt ved Menzaleh-Søen, som de kalder
Basmurisk, henførte man den dertil. Ny Fund har
vist, at dette er urigtigt. Dialekten hører
snarere hjemme i Memfis ell. i Mellemægypten. I
lang Tid kendte man af Koptisk i Europa kun
Bibeloversættelser, Liturgier o. l. Men for 100
Aar siden fremdrog Danskeren Zoega en
Mængde andre Litteraturstykker, som Kardinal
Stefanus Borgia havde erhvervet, og som Zoega
oversatte og udgav (Catalogus codicum
Copticorum in Museo Borgiano [Rom 1810]). Siden
er der gjort store Fund af koptiske Papyrus’er,
til Dels stammende fra Klosterarkiver
(Jeremias-Klosteret i Memfis, Djeme ved Theben);
mange er fundne i Fajûm. Man har fundet fl.
apokryfiske Skr (udg. af Revillout; Apocryphes
Coptes [Paris 1876]), gnostiske Skr som Pistis
Sophia, udg. 1851 af Petermann; Pap. Bruce i
Oxford udg. af Amelineau. K. Schmidt o. a.;
Munikehistorier, udg. af Amelineau (Hist. de
Saint-Pachome i Annales du Musée Guimet, Bd
XVII [Paris 1890] o. s. v.). Aktstykker o. l. er
udg. af Revillout: Le Concile de Nicée d’aprés
les textes coptes i Journal Asiatique (1873) og i
sammes Actes et Contracts de Boulaq et du
Louvre (Paris 1876). Der haves mange
Testamenter, hvoraf et er oversat paa Dansk af H.
O. Lange i Festskrift til Prof. Vilh. Thomsen.
Man har ogsaa Fortællinger om Martyrers Liv,
Brudstykker af Lægebøger o. s. v. Skr om det
k. S., forfattede af Indfødte, haves først fra den
Tid, da Sproget var ved at uddø:
Grammatikker (paa Arabisk) og Samlinger af koptiske Ord
med arab. Oversættelse ved Siden (kaldet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
